Indhold
Forsikring af firmapc'er glemmes ofte
Tvivl om forsikring af firmabetalte pc?er i hjemmet
Den store stigning i antallet af pc?er, som virksomheder stiller til rådighed for deres medarbejdere, sætter fokus på, hvem der har ansvaret for, at pc?en er forsikret.
Er det medarbejderen eller virksomheden?
1997 blev året, hvor Folketinget fjernede den personlige indkomstbeskatning af pc?er, som virksomheder stiller til rådighed for medarbejderne på privatadressen.
1997 blev derfor også året, hvor disse såkaldte pc-hjem-ordninger for alvor tog fart.
Nu viser det sig imidlertid, at ordningerne indebærer et forsikringsmæssigt problem, for hvem har egentlig det forsikringsmæssige ansvar for den firmabetalte pc, når den står i medarbejderens stue?
Nægter at forsikre
PC World er blevet konfronteret med oplysninger, hvoraf det fremgår, at forsikringsselskaber i visse tilfælde ikke vil forsikre pc?er under pc-hjem-ordninger. I stedet henviser man til, at det er arbejdsgiverens ansvar at forsikre disse pc?er.
For de virksomheder, der har indgået denne type ordninger med medarbejderne, betyder problemet således, at de i mange tilfælde kan risikere, at de pc?er, som de har stillet til rådighed for medarbejderne, rent faktisk slet ikke er dækket af nogen forsikring.
Erhverv eller underholdning
Ifølge Forsikringsoplysningen har arbejdsgiveren forsikringpligten, hvis der er tale om hel eller delvis erhvervsmæssig anvendelse. Er der derimod tale om, at pc?en udelukkende anvendes til private formål ? spil, Internet eller lignende ? vil skader, som udgangspunkt, skulle dækkes af medarbejderens egen forsikring.
Mange almindelige indbo- og familieforsikringer dækker dog ikke umiddelbart en sådan pc.
Som regel vil der være dækning for almindelige skadetyper som brand, tyveri og vandskade, mens el-skader, der forårsages af eksempelvis overspænding eller lynnedslag samt skader, der opstår ved, at man taber pc?en på gulvet, hælder kaffe i tastaturet eller tilsvarende, sjældent dækkes. Under disse omstændigheder råder Forsikringsoplysningen til, at man som medarbejder altid sikrer sig, at man har dækning for den nye
firma-pc.
Indgå en aftale
Ifølge fuldmægtig Lisbeth Rasmussen fra Rådet for Dansk Forsikring og Pension er der intet til hinder for, at medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at arbejdsgiveren skal bære risikoen.
? Den sikreste måde at undgå kedelige tvivlsspørgsmål på, den dag uheldet er ude, er dog, at medarbejder og arbejdsgiver indbyrdes får afklaret spørgsmålet om ansvar og erstatningspligt ? herunder forsikringsforholdene, siger Lisbeth Rasmussen.
Nogle virksomheder har indgået skriftlige låneaftaler med deres medarbejdere, men ifølge Forsikringsoplysningen er der formentlig mange situationer, hvor dette ikke er tilfældet.
For både medarbejdernes og virksomhederns skyld råder derfor også Forsikringsoplysningen til, at der indgås skriftlige edb-låneaftaler, der klart definerer ejendomsretten og ikke mindst, hvad firma-pc?en skal bruges til.
Af Robert Vanglo