Familien iPod i nye klæder

Hele iPod-familien har været under kniven og kommer nu i nye udgaver. Onsdag aften afslørede Apple de nye afspillere, der blandt andet byder på en iPhone inspireret iPod.

Der har været rygter om en lancering af nye iPods, og onsdag valgte Apple så at afsløre de nye afspillere. Alle iPod-modeller har fået større eller mindre ændringer, og en helt ny, iPod touch, er kommet til.

iPod touch ligner iPhone og har en 3,5 tommer trykfølsom bredskærm med de samme navigationsknapper som på Apples telefon. Touch har WiFi og er udstyret med browseren Safari, så brugerne kan gå på nettet. Den er otte millimeter tyk og kommer i handlen senere på måneden. Hvis du er fristet, kan du få 8 gigabyte udgaven for 2.299 kroner eller 16 gigabyte udgaven for 2.999 kroner.

iPod classic har et klik-hjul og et metaldesign. 80 gigabyte udgaven koster 1.899 kroner, mens du skal give 2.599 kroner for 160 gigabyte. Men så skulle du også kunne fylde 40.000 musiknumre eller 200 timers video i. Afspilleren fås i sølv og sort og kan købes nu.

Den nye iPod Nano kan afspille video på en to tommer stor skærm og kommer i farverne rød, sort, sølv, blå og grøn. Sølv-udgaven har fire gigabyte plads og koster 1.099 kroner, mens otte gigabyte udgaven fås i alle farverne og koster 1.499 kroner. De kan købes nu.

iPod Shuffle er i bund og grund sig selv, dog kan den nu fås i sølv, grøn, lilla, blå og en rød, der ligesom den gamle Nano er en særlig udgave, hvor en del af salget går til at bekæmpe sygdomme i Afrika.

Så nu er spørgsmålet bare, hvilken iPod der passer dig – og din tegnebog.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis