Det er ikke altid, man ønsker, at andre skal vide, hvad man har liggende på computeren, og hvis man deler computer med andre, kan det være svært at skjule.
For eksempel hvis du i al hemmelighed er kæmpe fan af dansktop-gruppen Kandis og ikke ønsker, at kæresten skal opdage dine MP3-filer, eller hvis du er ved at skrive en sang til hendes runde fødselsdag og ikke vil have, at hun falder over Word-dokumentet.
Med programmet Folder Security Personal kan du skjule filerne, så de ikke bliver opdaget af andre. Du kan hindre adgangen til en fil eller mappe på flere forskellige måder. For eksempel ved at låse filen, både låse og skjule filen eller kun skjule den.
Du kan vælge et kodeord til programmet, så det kun er dig, der kan ændre indstillingerne. Men er de andre brugere af computeren lidt for snu, kan de jo se, at du har installeret Folder Security Personal 4.1, og dermed at du prøver at skjule noget. Men du kan faktisk også skjule selve programmet.
Folder Security Personal byder på flere muligheder, fylder kun to megabyte og virker på Vista-maskiner. Du kan prøve det gratis i 15 dage, derefter koster det 39,95 dollar, cirka 220 kroner.
Hent Folder Security Personal 4.1 her.
Besøg også resten af vores omfattende Download-sektion.