Torsdagstippet: Gode alternative kontorløsninger

Rigtig mange vælger Microsoft Office og Microsoft C5 eller en anden Microsoft Dynamics regnskabsløsning, men der findes skam alternativer.

Har man sin egen virksomhed, stor eller lille, er man ikke låst fast i at benytte Microsofts software til det daglige arbejde. Mange vælger alligevel Microsoft, men der er både online og offline alternativer, som vi præsenterer her.

OpenOffice og SummaSummarum

OpenOffice er en komplet kontorpakke med tekstbehandling, regneark, diagrammer, præsentationer, databaser, tegninger og websideredigering. Man kan frit hente, installere, bruge og kopiere OpenOffice, da kontorpakken udgives under en såkaldt Open Source-licens, der gør programmet gratis og frit.

OpenOffice er kompatibel med Microsoft Office og mange andre kontorprogrammer. Man kan indlæse et Word-dokument, Excel-regneark eller en Powerpoint-præsentation i OpenOffice, ændre indholdet og gemme det i dokumentstandarden OpenDocument eller i det oprindelige dokumentformat.

SummaSummarum er et enkelt og brugervenligt regnskabsprogram til bogføring i mindre virksomheder og foreninger. Programmet har en brugerflade, der er genkendelig fra andre Windowsprogrammer, så man kan finde rundt i vinduerne og menuerne uden at være bogføringsekspert.

SummaSummarum findes i fire udgaver: Privat, Standard, Professionel og Enterprise samt som freeware til mindre regnskaber. Med freeware-udgaven kan man afprøve programmet, før man beslutter sig for at købe det. Der er ingen tidsbegrænsning, men man kan højst bogføre 300 poster per regnskab. Dog kan man fortsætte regnskabet, når man køber licens.

Flyt kontoret ud på nettet

Zoho er det mest gennemførte og brugervenlige weboffice, der eksisterer på nettet. Ud over tekstbehandling, regneark, præsentation, der er kompatibel med Word, Excel og PowerPoint, har Zoho også en database á la Access, et projektstyringsprogram, et CRM-system, et wiki-system, en kalender med opgaveliste samt en email-klient og en gigabyte online dokumentlager.

Delene kan bruges hver for sig, eller de kan kædes sammen i et komplet webkontor - et såkaldt Zoho Virtual Office. Det eneste kritikpunkt er hastigheden, som absolut er acceptabel (afhængig af pc'en og netforbindelsen), men naturligvis ikke helt sammenlignelig med lokalt installeret software. Dette kan dog til dels løses ved at installere Zoho's Office-plugin, der gør det muligt at arbejde med sine online Zoho-dokumenter direkte fra Microsoft Office.

Revilution

Revilution passer både til den lille virksomhed, som blot skal bogføre daglige bilag, lave momsrapportering samt årsafslutning, og til den større virksomhed med behov for debitor- og kreditorstyring, mange samtidige brugere og måske lagerstyring. Man kan starte helt simpelt med blot et finansmodul og en tre-brugerlicens.

Debitor- og kreditor-moduler kan derefter tilføjes, men Finans, Debitor og Kreditor sælges som en Basic pakkeløsning, og det er nok det tilbud, de fleste umiddelbart vil springe på. Har man behov på lidt mere avancerede løsninger, tilbyder Revilution også et Danløn-modul, en e-handel-løsning og en detail-løsning samt flere andre specialmoduler.

OpenOffice: da.openoffice.org
SummaSummarum: www.summasummarum.dk
Zoho: www.zoho.com
Revilution: www.revilution.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere