Danmark er et LCD-land

Plasma-tv har det svært, og flere producenter dropper teknologien. Det kommer formentlig ikke til at betyde det store herhjemme, for Danmark er et rigtigt LCD-land.

Hvis du har et fladskærms-tv hængende i stuen, er det med stor sandsynlighed et LCD.

I Danmark sælges nemlig langt flere LCD-tv end plasma-modeller.
- Plasma har altid haft en lille del af markedet i forhold til LCD herhjemme. Som det ser ud i øjeblikket er fordelingen cirka 15 procent mod 85 procent, forklarer Allan Bugge, som er direktør i Branchen ForbrugerElektronik.

Det er især prisen, som har fået mange danskere til at kaste sig over LCD-tv frem for plasma-tv. For når det gælder modeller i de "små" størrelser på 32 og 40 tommer, er der flere tusinde kroner til forskel.

Ikke nok med at mange forbrugere vender ryggen til plasma, også et stigende antal producenter har svært ved at se en fremtid for teknologien.

Sony har helt droppet sin plasmaproduktion, og elektronikgiganten satser i dag udelukkende på LCD.

Ifølge Akihabaranews.com er LG også ved at trække stikket på en stor del af sin produktion af plasma-tv. I første omgang gælder det en fabrik i Sydkorea, der producerer 70.000 fjernsyn om måneden. Og angiveligt har LG planer om at lukke endnu flere fabrikker.

På verdensplan ser det heller ikke godt ud for plasmateknologien i øjeblikket. Ifølge tal fra analysehuset DisplaySearch blev der produceret 14 procent færre plasma-tv i årets tre første måneder sammenlignet med samme periode i 2006.

Faldet i produktionen af plasma-tv er ifølge Allan Bugge ikke noget, som vi har mærket herhjemme endnu. Tal fra Branchen ForbrugerElektronik viser, at der i de første tre måneder af 2007 totalt set blev solgt otte procent flere fjernsyn - både LCD og plasma-tv - sammenlignet med samme periode året før.

Så 2007 ser også ud til at blive et travlt år for tv-forhandlerne. Sidste år blev der i alt langet 400.000 fjernsyn over disken herhjemme, og hovedparten var LCD.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.