Test: Den bedste online tv-guide

Online tv-guider er en broget flok, men TV2 gør det bedre end alle de andre. Find ud af hvorfor i denne minitest af ti tv-guider.

Test: Den bedste online tv-guide

Det er ikke særlig moderne at slå op i avisen eller sladderbladene for at se ugens tv-program.

Den slags informationer håndteres langt bedre af online tv-guider, hvor man kan sortere kanaler og programtyper samt få besked, når der kommer en interessant udsendelse.

Men hvad der er interessant, er jo individuelt, så en online tv-guide må nødvendigvis kunne tilpasse sig forskellige brugere.

PC Worlds ti krav til ti guider

Der er faktisk en hel række krav, man kan stille til sådan en tv-guide, så det har vi gjort. "Ti krav til ti tv-guider" kunne overskriften på denne artikel have været, for vi har fundet ti danske tv-guider og opstillet ti krav til dem.

Forudsætning for næsten alle kravene er selvfølgelig, at tv-guiden husker, hvem man er enten via en cookie eller et login. Ellers skal man jo genvælge sine kanaler og nøgleord og lignende, hver gang man bruger tv-guiden. Desværre er det ikke dem alle, der kan det, men vores ti krav er:

1) Man skal kunne fravælge kanaler, man ikke kan modtage eller ikke gider se.

2) Man skal kunne vælge både dato og tidspunkt for tv-guiden (eksempelvis i morgen fra klokken 19.00 til 23.00).

3) Man skal kunne vælge kun at se bestemte program-genrer (eksempelvis film, sport og nyheder)

4) Man skal kunne foretage en fritekst-søgning på tværs af alle valgte kanaler.

5) Hele tv-guiden skal vises på en gang og på samme webside, så man nemt kan sammenholde kanalerne og prioritere sin tv-kigning.

6) At få en detaljeret beskrivelse af en udsendelse må ikke betyde, at man ledes væk fra tv-guiden. Enten kan beskrivelsen vises i en gul boks, når man holder musen stille over udsendelsen, eller også kan websiden udvide sig, når man klikker på udsendelsen. Et popup-vindue er også en acceptabel løsning.

7) Man skal kunne markere udsendelser, man ønsker at se. Dette skal gælde for så langt frem i tiden, tv-guidens indhold strækker sig.

8) Man skal kunne registrere permanente nøgleord, og tv-guiden skal efterfølgende markere udsendelser, hvor nøgleord indgår i titlen eller beskrivelsen.

9) Man skal kunne få tilsendt en sms eller en e-mail, når der er et bestemt antal minutter til, at en markeret udsendelse starter.

10) Det skal være muligt at få udskrevet en papirkopi af ens tv-uge.

Lad showet begynde!

Ahot, DR, Jubii, ONTV og PÅTV

1. AHOT (www.ahot.dk/tv/ | 1 ud af 6 stjerner)
Her har vi en meget simpel tv-guide, der ligger pænt bag resten af feltet, når det gælder funktioner. Det trak ned, at man kun kan vælge dato og ikke tidspunkt, og det trak især ned, at man ikke kan vælge de kanaler, man har på sit tv. Det betyder, at alle sorteringer, filtreringer og søgninger er fyldt med udsendelser fra kanaler, man ikke kan se. Ahot skal til gengæld have ros for sit detaljerede valg af genrer og undergenrer.

2. DR (www.dr.dk/tjenester/programoversigten/ | 3 ud af 6 stjerner)
Den nationale statsradiofoni gør det ret godt og er faktisk en af de letteste og hurtigste tjenester at bruge. Den eneste umiddelbare fejl er, når man vælger at se en genre af udsendelser, går tv-guiden ud over de kanaler, man har markeret og inkluderer udsendelser fra andre kanaler. Danmarks Radio kunne især vinde på at tilføje nogle muligheder for markering af udsendelser og registrering af nøgleord samt automatiske påmindelser.

3. Jubii (tv.jubii.dk | 2 ud af 6 stjerner)
Jubii har ry for at gøre det ordenligt, og deres tv-guide fungerer også ganske fint. Det er lidt ærgerligt, at valget af tidspunkt er reduceret til "lige nu" og "i aften", og det er irriterende, at søgningen inkluderer udsendelser fra kanaler, som man i forvejen har valgt fra. Lige som Danmarks Radio kunne Jubii med fordel lave nogle funktioner til at markere udsendelser og registrere nøgleord samt at sende påmindelser.

4. ONTV (ontv.dk | 3 ud af 6 stjerner)
Også ONTV har begrænset sit valg af tidspunkt til nogle få punkter, her "netop nu", "aftenens tv-program" og "resten af dagen". Det måtte gerne være mere detaljeret. ONTV lider også af, at alle kanaler og ikke kun de personligt valgt inkluderes, når man vælger at se en genre af udsendelser eller søger efter udsendelser. Man kan heller ikke registrere nøgleord, men man kan registrere udsendelser fast i sin tv-kalender, og det fungerer godt.

5. PÅTV (paatv.dk | 3 ud af 6 stjerner)
Denne tv-guider mister point på en funktion, der simpelthen ikke fungerede. Det drejer sig om den personlige tv-oversigt, som man tydeligvis kunne oprette ved at registrere interessante udsendelser via et klik på et lille ikon. Desværre var dette ikon aldrig til stede, og det må skyldes en teknisk fejl. Yderligere point blev tabt på at valg af tidspunkt er begrænset til "resten af dagen", "hele dagen" og "aften", og genrevalget er begrænset til film, sport og serier. Søgningen foregår også på denne tv-guide over alle kanaler og ikke kun dem, man har valgt.

TDC, TV2, TV3, TV-Guiden og TVguide

6. TDC (tvguide.tdconline.dk | 3 ud af 6 stjerner)
TDC leverer varen, men mangler faciliteter til at markere udsendelser og registrere nøgleord samt sende påmindelser via enten sms eller e-mail. Det er også lidt kedeligt, at man kun kan vælge dato, men ikke tidspunkt. Der skal ikke meget til, før TDC har en virkelig konkurrencedygtig tv-kalender, men de fokuserer måske indsatsen på den eletroniske programguide i deres settop-bokse.

7. TV2 (tv.tv2.dk | 5 ud af 6 stjerner)
Se det er noget der virker. TV2 har virkelig tænkt sig om og fremstillet en prima tv-guide. Der er faktisk kun en enkelt mangel, og den er endda kun delvist manglende. Man kan nemlig ikke registrere nøgleord, men man kan dog registrere udsendelser inklusive fremtidige udsendelser af samme slags. Så vi kan kun sige til TV2: Kom nu med de nøgleord. Så er der ingen, der kan nå jer.

8. TV3 (www.tv3.dk | 3 ud af 6 stjerner)
TV3 gør det lidt anderledes. I stedet for at vise, hvad tv-kanalerne sender i en bestemt periode (eksempelvis resten af dagen), oplyses der kun de udsendelser, der kører på hele klokkeslag. Man kan altså få at vide, hvad kanalerne sender klokken 14, klokken 15, klokken 16 og så videre. Vil man have hele oversigten, skal man ud på startsiden, men den side kender ikke noget til, hvilke kanaler man har valgt og fravalgt. Eller man kan vælge at få en oversigt over en enkelt kanal. Når man vælger genrer og foretager søgninger, inkluderes der desuden også udsendelser fra kanaler, man har fravalgt. Det er irriterende.

9. TV-Guiden (www.tv-guiden.dk | 4 ud af 6 stjerner)
TV-Guiden ligger lige i hælene på TV2, selv om designet ligner noget fra 1998. Det er utidssvarende og uintuitivt, men funktionerne er der ikke noget galt med. Man kan ikke markere udsendelser manuelt, og man kan ikke få tilsendt påmindelser eller få udskrevet en pænt formatteret papirkopi, men til gengæld kan man registrere nøgleord. Hurra! Altså en god tv-guide, selv om den kunne trænge til en gevaldig omfriskning i grafikken og brugergrænsefladen.

10. Tvguide (www.tvguide.dk | 3 ud af 6 stjerner)
Her er en tv-guide, der ser utroligt spændende ud ved første øjekast, men så løber man ind i en dræber af en begrænsning. Man kan nemlig kun vælge otte personlige tv-kanaler, og det underminerer værdien af alle tv-guidens søge- og filtreringsfunktioner. Man kan desuden heller ikke vælgte tidspunkt i sin sortering, og fritekst-søgning inkluderer udsendelser fra alle kanaler - ikke kun dem, man har valgt.

Og vinderen er...

Vinderen blev som nævnt TV2, der laver en helt forrygende tv-guide.

Den har alle funktioner, et godt design og er samtidig rimeligt hurtig. Er man tv-narkoman, og vil man undgå at gå glip af sine yndlings-udsendelser, er det altså TV2 man skal stole på.

En anden stor tv-guide kom slet ikke med i testen. Det var MSN, som ellers så sofistikeret ud, men desværre ville MSN's tv-guide ikke lade os logge ind, hverken via MSN eller direkte på tv-guiden.

Det var meget mystisk og blev prøvet fra flere pc'er. I sidste ende betød det derfor, at MSN røg ud af testen, og vi håber, at teknikken arter sig en anden gang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere