Stortest: Ni TFT-skærme på 22 tommer

Priserne på LCD-paneler styrtdykker i disse måneder, og du kan nu få 22-tommer skærme til under 3.000 kroner. PC World undersøger, hvad du får for dine penge.

Stortest: Ni TFT-skærme på 22 tommer

Det ser ikke blot umanerligt godt ud med en stor fladskærm på bordet. Flere undersøgelser har såmænd også påvist, at vi arbejder hurtigere, des mindre tid vi skal bruge på at åbne, lukke og rokere rundt på vinduer.

Hvilket jo er helt uomgængeligt, hvis man arbejder på en lille skærm og har flere programmer åbne på en gang.

To skærme eller en stor?

Derfor har mange vænnet sig til at arbejde med to skærme, da man på den led får dobbelt så meget skrivebordsplads uden at skulle betale uhyrlige beløb for en enkelt skærm med et diagonalmål på blot tre-fire tommer ekstra.

Men dén vane er Windows Vista i færd med at tage livet af. Det kræver nemlig et velvoksent grafikkort at holde styr på ikke bare en, men hele to visninger af den nye Aero-brugergrænseflade. Og hvad gør man så?

Du køber en bredformats fladskærm på 22 tommer, gør du. Priserne er faldet dramatisk, og selv gode fladskærme i denne kaliber koster blot i omegnen af 3.000 kroner.

Her er både plads til at arbejde med et åbent tekstdokument, et browservindue og – hvis du presser citronen – også indbakken i dit mailprogram.

Vaskeægte stortest

Derfor har vi bedt et større antal skærmproducenter om at sende PC World 22” skærme til priser i omegnen af 3.000-4.000 kroner, dog med rum for nødvendige afvigelser. Hele ni producenter stillede med produkter, og resultatet af denne – synes vi selv – vaskeægte stortest kan du læse på de følgende sider.

Men selv om ingen af skærmene decideret dumper, kan vi godt på forhånd afsløre, at der er stor forskel på, hver god billedkvalitet og hvor mange indstillingsmuligheder, du får for dine penge.

Sådan testede vi

Alle skærmene blev monteret og sluttet til den digitale udgang på en Windows Vista-baseret pc.

Herefter registrerede vi, i hvilket omfang skærmene var udstyret med forskellige justeringsmuligheder og ekstraudstyr. Ligeledes testede vi enhedens højttalere – hvis den havde nogle.

Vi foretog ligeledes en grundlæggende kalibrering af kontrast og lysstyrke på grundlag af en gråtoneskala med 256 niveauer, så skærmen stod mest korrekt.

Alle skærme blev udsat for Eizos’s testsuite bestående af en samling statiske og bevægelige prøvebilleder samt skalaer, der satte os i stand til at vurdere, hvor flot skærmen håndterede kontrast, farver og gengivelse af tekst og linjer.

Ligeledes indeholder testsuiten et værktøj til vurdering af responstiden, der navnlig er interessant at kende, hvis man har tænkt sig at afvikle spil på skærmen.

Endelig placerede vi billeder og menuer forskellige steder på skærmen for at vurdere, om betragtningsvinklen var acceptabel.

Hver skærm er blevet tildelt en række karakterer, der hver tæller op mod den samlede karaktergivning. Karakterernes betydning og vægt følger her:

Billedkvalitet (vægt 40) er vores vurdering af, hvor flot skærmen håndterer de testbilleder, vi udsatte den for.

Tilslutningsmuligheder (vægt 20) angiver vores vurdering af antallet og karakteren af de stik og tilslutninger, skærmen er udstyret med.

Justeringsmuligheder (vægt 20) angiver i hvilket omfang du kan tilpasse skærmens fysiske placering.

Pris vs. ydelse og funktioner (vægt 20) Vores subjektive vurdering af, hvor du får mest for dine penge.

Acer AL2223W Office Line

Bortset fra de manglende USB-porte er Acer-skærmen testens mest veludrustede. Her er både digital og analog videoindgang, og via sin teleskopiske sokkel kan skærmen let justeres i højden, ligesom den kan drejes og vippes.

Den – faktisk rigtig pæne – skærm kan også roteres, så man får langt mere med af top og bund i tekstdokumenter eller websider. Det giver et godt overblik, men desværre er Acers deltager også testens eneste med denne egenskab.

De fleste nyere grafikkort håndterer let skiftet mellem forskellige skærmorienteringer, men Acer leverer dog også et program med skærmen, hvormed du kan dreje skærmbilledet.

En fugl i skærmen

Her er tillige et par diskret indbyggede stereohøjttalere. En helt udmærket erstatning for den dér kanariefugl, man blev snydt for som barn. Lyden er nemlig temmelig skinger og overtrumfes af et hvilket som helst sæt discount-højttalere fra Bilka. Men det er trods alt bedre end ingenting.

Billedmæssigt håndterer skærmen farver flot, og baggrundsbelysningen er jævn, så der ikke ses skygger eller unaturligt lyse partier i prøvebilleder. Hvilket ikke er en selvfølge.

Responstiden opleves som acceptabel i de fleste sammenhænge. Men hurtige lyse objekter trækker umiskendelige skygger på sort baggrund, hvorfor spillefolket med fordel kan vælge en lidt hurtigere skærm. Men skal du overvejende anvende den til kontorbrug kan du være fløjtende ligeglad.

Ikke til grafikere

Skærmens største svaghed er betragtningsvinklen. Sidder du ret for, opleves skærmens yderfelter en smule mørkere end de omgivende arealer, ligesom det kan være svært at skelne detaljer.

Dette ville ikke være et problem på en mindre skærm, hvor man alt andet lige ser det meste af skærmarealet ret for. Men på en 22” model er det et problem, hvis hele skærmens flade skal anvendes til grafisk arbejde eller billedredigering.

Acer-skærmen er dog en ualmindeligt sympatisk all-round model, og selvom den ikke er testens billigste, så får man meget for sine penge.

Fujitsu-Siemens Scaleoview H22

Det sortprofilerede panel og ekstremt enkle opbygning signalerer ”kontorudstyr”. Alligevel er Fujitsu-Siemens skærmen mere velegnet til spil end eksempelvis den billigere Acer-skærm.

Responstiden er nemlig en smule bedre, så der skal en hel del fart på bevægelige objekter før de flimrer. Farverne står også virkelig flot, ligesom tekst vises særdeles nydeligt og skarpt ved standardopløsningen 1650 x 1050.

Kontraster vises rigtig pænt, og selv bittesmå gråtonevariationer skelnes fint, hvis de er placeret optimalt i forhold til betragteren.

Vi kommer nemlig ikke uden om at nævne en – som i Acers tilfælde – ikke helt optimal betragtningsvinkel. For med mindre skærmen ses let ovenfra, fremstår de øvre hjørner unaturligt mørke.

Ligeledes skal produktet ikke have ros for, at baggrundsbelysningen får billedet til at fremstå en smule ujævnt og mørkt nærmest panelets kanter.

Meget begrænsede indstillingsmuligheder

Dertil kommer et helt utilstrækkeligt antal indstillingsmuligheder. Du kan ændre på skærmens vandrette vinkel i forhold til bordpladen, og det er sådan set det. Vil du have den højere op, må du finde et telefonbog at stille den på – og der er heller ikke noget med at vende panelet.

Her er naturligvis autojustering af billedindstillingerne, og det sætter man pris på. Skærmens menuer er nemlig både en anelse sløve og dertil ret svære at vænne sig til.

Til gengæld er her både digital og analog videoindgang, ligesom producenten – lidt mystisk – har sat stik i til de mindre gode komposit og S-video forbindelser. Ligeledes finder vi indbyggede stereohøjttalere, mikrofon- og høretelefonindgange samt to USB-porte.

Udstyret fejler altså ikke noget og billedkvaliteten er overvejende rigtig flot. Men prisen er en smule i overkanten, og vi kunne ærligt talt også savne en justeringsmulighed eller to ekstra.

Dell E228WFP

En af testens prismæssige weltervægtere kommer fra Dell. Producenten har i flere år har haft et berettiget ry for at levere udmærkede skærme til en særdeles fornuftig pris, og navnlig i de store skærmstørrelser har konkurrenterne i den grad mærket pc-giganten fra Texas ånde sig i nakken.

Med denne model befinder vi os dog i den lavere mellemgruppe. Betragtningsvinklen er langt fra optimal, og set lidt fra siden fremstår et hvidt skærmbillede som småfesent orange. Ret forfra går det dog endda.

Skuffende kvalitet

Opdateringsfrekvensen opleves som en smule ringere end Fujitsu-Siemens, mens kontrasten er mærkbart dårligere.

Denne unode sås tydeligt i form af farvespring ved gengivelsen af gråtoneskalaer. Du vil næppe opleve dette som problem ved dagligt kontorbrug, men skal du redigere billeder eller se film er det ikke godt nok.

Her er heller ingen højttaler – det er ekstraudstyr. Hvilket dog ikke er det store tab, taget i betragtning hvordan skærmhøjttalere plejer at lyde.

Vi kan kun gentage, at du under alle omstændigheder er langt bedre stillet ved at købe et sæt pc-højttalere til et par hundrede kroner.

Begrænsede indtillingsmuligheder

Ligesom på Fujitsu-Siemens modellen er her ingen justering af hverken højde eller orientering.

Ud over de stærkt begrænsede fysiske justeringsmuligheder, adskiller skærmen sig også fra Dells dyrere modeller ved at mangle USB-porte. Her er dog både digital og analog videoindgang, og det er trods alt det vigtigste.

Samlet en deltager, hvis lave pris taler for anskaffelsen. Derimod taler de begrænsede indstillings- og tilslutningsmuligheder samt en undertiden problematisk billedvisning imod.

Dell har – som sagt – i mange sammenhænge bevist, at de kan levere nærmest fremragende pc-skærme til en fornuftig pris. Men det kan også blive for fedtet, hvilket denne skærm er et eksempel på.

LG Flatron L226WT

LGs nydelige testdeltager har ligesom Dells hverken USB-porte, højttaler, højdejustering eller tilsvarende fine detaljer. Man kan dog indstille vinkel i forhold til bordpladen samt svinge sokkelen omkring sin lodrette akse.

Til gengæld har den et lidt mere iøjnefaldende design, og det er ikke udelukkende positivt ment. Den sølvskinnende plastikramme og den blå lysvinkel fra strømknappen får skærmen til at tage sig noget billigere ud end den egentlig er.

Gnidret betjening

Ligeledes skal skærmen ikke have ros for sine små, gnidrede betjeningsknapper og – deraf følgende – besværlige menubetjening.

Som på Dell-skærmen er her relativt tydelige spring mellem ”beslægtede” gråtoner, men dog ikke i samme udtalte grad. For eksempel skal man virkelig mishandle skærmens indstillinger, før de lyse toner brændes af.

Til gengæld står farverne meget flot og klart, ligesom baggrundsbelysningen står jævnt over hele billedfladen, uanset om skærmen var lys eller mørk. Hvilket den for eksempel ikke gjorde på Fujitsu-Siemens testdeltager – og det er en fordel.

Tekster vises tillige korrekt og læsbart, og det er trods alt noget af det vigtigste, hvis skærmen skal anvendes til kontorarbejde.

Samlet en udmærket fladskærm i den basale ende. Dog er pris – sammenlignet med hvad man for pengene hos for eksempel Acer – en smule for høj.

Eizo FlexScan S2111W

Hvis en grafiker ikke sidder ved en Apple-skærm, så står der sikkert Eizo på den i stedet. Fabrikanten har da også noget nær kongestatus indenfor højkvalitetsmonitorer, og denne model er ingen undtagelse.

Er du ude efter at få flest skærmtommer for pengene, bør du nok gå et andet sted hen. For ikke nok med at Eizos produktets diagonalmål er knap en tomme mindre end på testens øvrige modeller, prisen er også det knap det dobbelte.

Fysisk udmærker skærmen sig ved at være en gang tykkere end normalt, ligesom den kan højdejusteres ved at skyde panelet op og ned ad selve sokkelen. Her er også justering af vinklen langs både x- og y-aksen, to USB-porte og – som noget ret specielt – to digitale indgange.

Berøringsfølsom betjening

Skærmens omfattende menusystem betjenes via det berøringsfølsomme frontpanel, en detalje der heller ikke går upåagtet hen.

Fraregnet ligegyldige højttalere og muligheden for at rotere skærmen, er her altså fuldt hus på udstyrssiden.

Men lad os vende tilbage til det afgørende, nemlig billedkvaliteten. Her kan vi konstatere, at det eneste felt, hvor Eizo ikke udmærker sig i forhold til de øvrige deltagere, er på opdateringsfrekvensen. Her er skærmen nemlig hverken værre eller bedre end gennemsnittet.

Men eftersom det kun er spillere, der går op i dén slags, tager vi det ikke så nøje i denne sammenhæng; det er trods alt nok de færreste, der køber en Eizo for at tæske orker i World of Warcraft. Eller i hvert fald ikke udelukkende for at tæske orker i World of Warcraft.

Smukke farver

Farvegengivelsen er til gengæld decideret smuk og meget klar, baggrundsbelysningen fuldstændig kontrolleret og uden tegn på unøjagtighed, tekst og linjer tegnes fuldstændig perfekt og klart.

Det mest imponerende er dog, at selv de svageste grå- og farvetoner træder tydeligt frem, hvor de andre skærme kun viser hvidt. Kontrastgengivelsen er ganske enkelt i en klasse for sig.

Det skal rimeligvis nævnes, at det lykkedes at fremprovokere en meget, meget svag unøjagtighed i en detaljeret 256-trins gråtonevisning. Men den kan i princippet lige så vel skyldes testcomputerens grafiske kredsløb, og stadig stod kontrasten langt bedre end på konkurrenterne.

Selv om billedet ved skæv betragtning står flottere på en klassisk billedrørsskærm, er Eizos forvrængning mindre end på en hvilken som helst af de øvrige fladskærme i testen.

Kort sagt får du billedkvalitet for alle dine mange penge med Eizo FlexScan S2111W. Men du får sandelig også lov at betale for fornøjelsen.

Mirai DML-522W100

Mirai er det, der i firserne ville være kendt som et ”bambus-mærke” – en producent der med et fjernøstligt udgangspunkt sælger relativt ukendte produkter billigere end alle andre.

Men eftersom stort set al it-udstyr i dag fremstilles af lavtlønnet arbejdskraft på den anden side af kloden, er oprindelsen i sig selv ikke længere noget at rynke på næsen af.

Så lad os vende tilbage til Mirai DML-522W100, en 22 tommer bredformat-skærm med et behageligt afrundet design.

Ser vi på justeringsmuligheder og fysisk funktionalitet er denne skærm og dens plastikfod af omtrent samme ophidsende karakter som et brugt klippekort, men fred nu også være med det. Vi har i denne test set langt mere kostbare modeller, der heller ikke har højde- og sidejustering eller for den sags skyld USB-porte.

Betjeningspanelet er diskret gemt væk i nederste højre hjørne, og selv om knapperne er så små, at de nærmest stikker i fingrene, så er menuen nem og logisk at betjene.

Middel billede og lav lysstyrke

Billedmæssigt klarer skærmen sig under middel til acceptabelt. Linjer og tekst står korrekt, og kontrasten opleves i de fleste tilfælde som ok. Ser vi på mere krævende gråtone- og farveskalaer, har skærmen dog i visse tilfælde en tendens til at bevæge sig i spring og tillige brænde mørke og lyse partier af. Ikke helt ulig Dell-skærmens opførsel.

Den slags kan man måske nok forvente i prisklassen. Men værre er, at lysstyrken simpelthen er for lav; sammenlignet med stort set alle andre skærme fremstår hvidt med antydningen af gult, og det er ikke godt nok.

Vil du have en billig 22” skærm til hjemmekontoret, får du meget for pengene ved at vælge denne model. Og det er såmænd slet ingen skam at træffe sit valg på dén baggrund.

Men stiller du større krav og har forventninger om at skulle bruge skærmen til billedredigering eller andre grafiske gøremål, vil du gøre dig selv en tjeneste ved at vælge et produkt højere oppe i fødekæden.

ViewSonic VG2230wm

Under ViewSonic-mærket finder vi – ligesom hos Eizo – udelukkende de billedfremvisende produkter, der nu engang er og bliver sekundære varegrupper for de helt store it-producenter som Dell, HP, Samsung og Apple med flere.

Så om end man langt fra kan være sikker på, at dette forhold giver billedkvaliteten et ekstra nøk, så er det alligevel ofte tilfældet. Det er denne skærm et godt eksempel på.

Men først en smule brok.

Betjeningsknapperne er gemt fint af vejen og en horisontalt hvælvet bagkant giver skærmen et nærmest organisk og meget originalt udseende. Faktisk kunne resultatet have været endog rigtig flot, hvis ikke ViewSonics designer havde tygget khat og herefter tilføjet en ekstremt dominerende højttalerbjælke under panelet.

At også denne skærms højttalere er til at få tårer i øjnene over, gør bestemt ikke sagen bedre. Magen til skingert toneleje skal man lede længe efter. På den anden side ville Tintins evige plageånd, operasangerinden Madame Bianca Castafiore, sikkert føle sig fint repræsenteret.

Acceptabel til computerspil

Til gengæld kan vi ikke finde mange fingre at sætte på billedkvaliteten. Som de fleste andre skærme i testen, opgives responstiden også her til 5 millisekunder.

Alligevel er det som om ViewSonic-skærmen håndterer bevægelige objekter en smule pænere end konkurrenterne. Ikke sådan at forstå, at objekterne ikke trækker en smule skygge – for det gør de – men det er mindre udtalt end på andre modeller. Det gør skærmen marginalt mere velegnet til computerspil.

Kontraster håndteres også rigtig fint, igen ikke helt ulig Eizos deltager. På vores testskala bestående af 256 gråtoner, klarede skærmen at vise både de lyseste og mørkeste linjer uden ballade.

Betragtningsvinklen er fin, og her opleves først en begrænset farveforvrængning, når man bevæger sig 20-30 grader til højre eller venstre i forhold til den optimale frontposition.

Vi savner både rotationsmulighed og USB-porte. Men er du ude efter den bedste billedkvalitet i denne størrelses- og prisklasse, er det svært at komme uden om enten ViewSonic VG2230wm eller alternativt Samsungs testdeltager.

At ViewSonic VG2230wm tillige har højdejustering – ligesom den langt dyrere deltager fra Eizo og marginalt ringere Acer – gør os kun endnu mere varme på denne skærm.

Philips 2220WS8

Skærmen fra Philips udmærker sig visuelt ved sin enkelthed. Panelet omkranses af en tynd, metalfarvet plastikramme, og det får skærmen til at tage sig nærmest klinisk neutral ud. Hvilket er udmærket.

Udstyrsniveauet er helt i bund. Her er hverken USB-porte, højde-, side-, eller rotationsindstillinger eller for den sags skyld højttalere. Men eftersom sidstnævnte typisk er komplet ubrugelige, så opleves det ikke som et tab.

Håbløs ergonomi

Det er imidlertid et problem, at Philips har monteret skærmen et par centimeter lavere på sokkelen end konkurrenterne. Derfor skal man ikke være særlig høj for at komme til at sidde med bøjet hoved og arbejde. Ikke helt ulig den usunde arbejdsposition, man har ved arbejde på en bærbar computer.

Ydermere er det umuligt at bukke skærmen tilpas langt bagover til, at man kan se panelet ligefor, hvis man er en meter og firs og sidder korrekt ved sit skrivebord.

Ergonomisk er det et par dispositioner, der er helt hen i skoven. Så med mindre brugerne af denne skærm smider den ovenpå en telefonbog for at få skærmen op i en ordentlig højde, får Philips formentlig en del myoser og spændingshovedpiner på samvittigheden.

Den oplevede opdateringsfrekvens er ikke testens værste, men bestemt heller ikke blandt de bedste, og computerspillere vil med fordel kunne vælge ViewSonic-skærmen i stedet for.

Let tilgængængelig menu

Kontraster håndteres overvejende fint. Det er muligt at indstille skærmen, så lysstyrke og kontrast står fint, uden hverken mørke eller lyse partier går tabt. Vi så dog flere eksempler på, at visse farve- og gråtoneovergange optrådte som tydelige striber, og det er ikke optimalt.

Skærmens menusystem er lettilgængeligt qua de frontmonterede knapper. Men det er ikke videre intuitivt, og man skal virkelig vænne sig til, hvordan der navigeres rundt mellem de enkelte menupunkter.

Samlet endnu et bud på en 22” skærm i den billige ende. Det trækker op, at billedkvaliteten er en sjat bedre end Mirais model, derimod er det en klar ulempe at skærmen ergonomisk set er konstrueret med hovedet under armen.

Samsung SyncMaster 226BW

Samsung har – som man måske efterhånden kunne forvente – leveret en af testens visuelt mest ekstravagante enheder.

Med sin sorte ramme i højglanspoleret lak, den baggrundsbelyste tænd/sluk-knap og et nedre panel i metalfarvet plastik, ligner skærmen noget, der koster en fomue.

Det fysiske udstyr er til gengæld lidt i underkanten af, hvad man kunne forvente for prisgruppen. Her er ingen højde- og rotationsjustering eller for dens sags skyld USB-porte.

Men selv om skærmen står lige så tæt på bordet som Philips' deltager, opleves det ikke i nær samme grad som et problem, eftersom den kan vippes så langt bagover at man betragter den lige for. Næsten uanset hvor høj man måtte være.

En af testens flotteste billedvisninger

Billedvisningen er virkelig nydelig. Betragtningsvinklen er godkendt, farvegengivelsen er flot, og responstiden er en af testens laveste. Men om end den opgives til 2 millisekunder, opleves den ikke bedre end ViewSonics 5 millisekunder – men altså heller ikke værre.

Spillere vil altså godt kunne kaste deres kærlighed på denne enhed.

Lysstyrken opleves som tilstrækkelig og tydeligt bedre end på discountmodeller som for eksempel Mirais. Ligeledes er skærmens kontrast rigtig pæn. Ved kontrol af, hvornår et farvet rektangel viste sig på en hvid baggrund, skulle vi ikke skrue meget op for rektanglets farve, før det kunne skelnes mod baggrunden.

Har man grafiske ambitioner, er Samsungs deltager altså heller ikke noget dårligt – eller for dens sags skyld urimeligt dyrt – bud.

Mønstre og tekster står flot og korrekt, så skærmen er således også velegnet til kontorarbejde.

Samlet er Samsung en rigtig udmærket skærm for de lidt mere kræsne pc-brugere og et fint alternativ til ViewSonic med omtrent samme flotte billedvisning, Acer med de mange justeringsmuligheder eller for den sags skyld enestående Eizo (der imidlertid koster det dobbelte).

Konklusion

Der er ganske stor forskel på den billedkvalitet, PC World kunne vride ud af de deltagende skærme. Det er eksempelvis langt fra alle deltagere, der med held vil kunne anvendes til hurtige computerspil eller for den sags skyld mere krævende grafisk arbejde eller billedbehandling.

På den anden side er alle testens skærme – selv testens kvalitetsmæssige bundskraber fra Mirai - egnet til almindeligt kontorarbejde. Set i dét lys er det egentlig imponerende, så meget skærm du får for pengene.

Desværre kan de fleste skærme kun justeres i alt for begrænset omfang. For eksempel finder vi kun den vigtige højdejustering på deltagerne fra Acer, ViewSonic og Eizo.

Nu kan man indvende, at producenterne skal holde igen et eller andet sted for at være i stand til at konkurrere på prisen, og her står de mekaniske komponenter ofte for skud.

På den anden side skal du som it-forbruger sikkert leve med din nye pc-skærm i mindst tre-fire år frem i tiden. Derfor gør du dig selv en stor tjeneste ved at vælge en model, der ikke tvinger dig ned i en dårlig arbejdsstilling, fordi panelet er stavnsbundet til en position 5-10 centimeter over skrivebordets overflade.

Når du tilmed kan finde højdejustering på skærme, der i ydelse og pris er sammenlignelige med skærme uden, er det svært at finde argumenter for at fravælge denne funktion.

Bedst i test: ViewSonic VG2230wm
ViewSonics testdeltager leverer en særdeles fornuftig billedkvalitet, der er tilstrækkelig til at almindelige brugere både kan pløkke skurke i 3D-skydespil og arbejde seriøst med billedbehandling. At skærmen har højdejustering indbygget i sokkelen, er blot med til at cementere pladsen i testens top. Prisen på 3.370 kr. er også i rimelige ende i testen.

Endelig skal ViewSonic VG2230wm have ros for sit særegne design. Havde producenten blot droppet den håbløse højttalerbjælke, ville den endda have været decideret smuk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere