Fornuftig multifunktionsprinter uden tråd

Er du på jagt efter en printer, skanner og kopimaskine baseret på inkjet, der skal kunne stuves af vejen med hjælp fra WiFi. Og stiller du ikke store krav til fotokvalitet. Så er DCP-750CW fra Brother et fint valg.

Fornuftig multifunktionsprinter uden tråd

Brother DCP-750CW er en inkjet-multifunktionsprinter med hele tre tilslutningsmuligheder. Både USB 2.0, Ethernet og WiFi.

Printeren er nem nok at få i brug over USB og den direkte Ethernettilkobling, men det tog os over en time at få den til at printe og skanne over WiFi. Problemet var ikke så meget den testede maskine, eller software. Det var derimod de pc'er, vi testede printeren med. De havde nemlig Norton Internet Security 2007 installeret og Nortons firewall blev ved med at blokere for adgangen til maskinen. Men efter at fejlen blev lokaliseret blev Nortons firewall frakoblet og Windows XP's egen firewall blev tilsluttet i stedet, var der ingen problemer.

Med den lille hurdle overvundet oplevede vi hvor befriende det er med indbygget WiFi i printeren. Nu er det muligt at gemme sin printer væk under et bord i et andet rum, i stedet for at havde den stående og larme midt i stuen.

Ikke fordi at DCP-750CW er grim. Den er hverken pænere eller grimmere end andre printere, men det er bare rart, at al it-udstyr ikke skal placeres klos op af hinanden. Og så er det jo også supersmart, at hele familien kan printe på samme printer over WiFi, uden at man skal have installeret et Ethernetnetværk eller e-maile dokumenter til den pc, der er tilsluttet printeren for at få sine ord ud på papir.

Maskinen er nem at bruge som kopimaskine og laver rimelige gode kopier i farver. Også skanneren gengiver virkeligheden tilfredsstillende, men kan dog ikke hamle op med stand-alone skannere. Skanneren er også trådløs, så man kan stå i køkkenet og skanne, hvorefter det indskannede dukker op på skærmen i stuen. Smart!

Det tager i øvrigt under et minut at skanne en A4 side i
farver.

Uskarp skærm

DCP-750CW har en 2,5 tommer farve LCD-skærm og tager mange typer hukommelseskort og har en PictBridge-indgang, så man kan stikke kameraet direkte i printeren.

LCD-skærmen gør det meget nemt at finde fotos uden brug af pc, selv om skærmens opløsning gør, at alle billeder ser uskarpe ud.

Så har du taget flere fotos af samme motiv efter hinanden, kan det være svært at se hvilket der er bedst - og derfor må du se fotografierne på pc'en og printe derfra i stedet.

Den generelle udskriftkvalitet på almindeligt papir er fornuftig. Også kvaliteten af ens fotoudskrifter bliver rimelige. Farverne er ikke så levende og ægte som hvad man ellers ser fra multifunktionsprinteren i denne prisklasse.

Går du op i fotokvalitet bør du nok snarere kigge efter en Canon eller Epson. Det tager 2,5 minut at udskrive et foto i A4 størrelse i normal kvalitet. Skal kvaliteten være rigtig flot, tager det fem minutter at udskrive over WiFi.

Fotokvaliteten er dog udmærket til dagligt allroundbrug i hjemmet eller på det lille kontor, hvor man også har brug for at tage kopier, hvilket DCP-750CW er rigtig god til.

Som med sine tidligere inkjet-printere, bruger denne også Brothers enkle inkjet-patroner. Der skal bruges fire i alt, hvilket gør det at man udnytter hver farve helt i bund og dermed undgår at smide ubrugt blæk ud. Brothers patroner er meget nemme at skifte, fordi de sidder på fronten til højre under en låge.

Det medfølgende software til at printe og scanne er godt og vi oplevede ingen problemer med det under testen i Windows XP.

Alt i alt er DCP-750CW et fint bekendtskab, der kan alt det man kan forvente af en multifunktionsmaskine. Den ekstra WiFi funktionalitet er meget bekvem. Farveudskrifterne er dog ikke overbevisende, når det er fotos, der udskrives.
Til gengæld er skannerkvaliteten god og fotokopifunktionen rigtig god.

Og da prisen er helt i bund for en printer med WiFi ender DCP-750CW derfor på karakteren fem ud af seks.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere