22 tommer monitor til under 2.700 kroner

Når det kommer til monitorer kan det ikke blive stort nok. Det gælder både størrelsen på skærmen og opløsningen. PC World har testet en af de billigste måder at få adgang til 22 tommer klassen: Acer AL2216W.

22 tommer monitor til under 2.700 kroner

Med prisfaldet på 22 tommer TFT-monitorer, og dem som er større, er det snart ved at være på tide at sende den traditionelle 19 tommer monitorklasse på pension. For til under 3.000 kroner er det i dag muligt at erhverve sig en rimelig 22 tommer monitor i bredformat.

Vi har tidligere anmeldt en 22 tommer Mirai skærm uden at være alt for begejstrede, men har denne gang kastet os over Acer AL2216W. Den fås aktuelt for knapt 2.600 kroner i onlinebutikkerne, og koster dermed kun lidt over 100 kroner per tomme.

Monitoren findes desuden i en version med DVI kaldet AL2216Wsd. Den koster knapt 200 kroner mere og kan kun anbefales - uanset at du måske kun har VGA lige nu.

Her er det vigtigt at huske, at en fornuftig monitor kan holde 2-3 gange længere end din pc. Generelt er det desuden vores oplevelse, at en monitor der anvender DVI-forbindelsen står 10-15 procent skarpere end med det tilsvarende VGA-signal.

Sådan ser den ud

Vi har dog i denne test valgt at tage udgangspunkt i udgaven der kun har VGA-indgangen. Opløsningen på 1.680 x 1.050 pixels er standard for denne type bredformatsskærme, og formatet er dermed 16:10.

Selve skærmen er beklædt med et stykke klar hård og mat plastic, hvilket betyder at der ikke kommer misfarvninger, når vi sætter en finger på den. Det er fint og betyder, at du sandsynligvis kan gøre skærmen ren uden at bekymre dig om at skade TFT-panelet.

Rammen rundt omkring TFT-panelet er i sølv, og vi måler den til at være nøjagtigt to centimeter bred, hvilket er fint til denne størrelse skærm. Et mere fikst design er set før på andre skærme, men det er tydeligt at Acer ikke sigter efter design-segmentet - pris og funktion er derimod i højsædet.

Ydelse og konklusion

Ydelse

I modsætning til den prisbillige Mirai-skærm som vi tidligere har set på, så er Acers AL2216W farver væsentlig flottere og ikke udvaskede. En test med monitorfirmaet Eizo's test-værktøj, viser desuden ingen pixelfejl og et klart billede, selvom DVI-udgaven havde været at foretrække.

Opdateringshastigheden er på fem millisekunder og det skal nok passe. Vi oplevede i hvert fald ingen større problemer. Betragtningsvinklen er opgivet til 170 grader og kontrasten til 700:1. Rimelige tal til prisen.

Konklusion

Med de faldende priser på bredformatsskærme over 20 tommer, er der meget få argumenter for at købe en ordinær 19 tommer skærm. For en lille merpris får du i dette tilfælde en opløsning på 1.680 x 1.050 (1.764.000 pixels), mens de fleste 19 tommer skærme er udstyret med 1.280 x 1.024 pixels (1.310.720 pixels). Skærmen med den højere opløsning, er dermed i stand til at vise omkring 35 procent mere information på skærmen.

Samtidig ankommer Windows Vista til Danmark om få dage. Med Vista følger et udvidelsesprogram kaldet Windows Sidebar, hvor man i siden i af sin skærm kan placere en række små programmer (gadgets). De små programmer er ofte ganske smarte, men de tager pladsen på skrivebordet – og så er det jo rart at have ekstra pixels at give af.

Vores test af Acers AL2216W viser, at der er tale om en udmærket all-round skærm, der klarer de fleste opgaver fint. Du kan givetvis finde bedre skærme på markedet, men så er prisen også noget højere. Til de fleste brugere vil AL2216W derfor være et godt bud på et fornuftigt køb.

Står du derfor over for at skifte til en ny(ere) fladskærm er Acers AL2216W et godt bud, bare sørg for at du køber DVI-modellen med det lille "sd" til sidst.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere