Snart får vi trådløse fjernsyn

Fire af verdens største tv-fabrikanter er gået sammen for at udvikle en fælles standard, så vi kan få signaler på fjernsynet uden brug af kabler.

Der er dømt kabelsuppe, når man vil forbinde harddisk-optageren, signalet fra kabel-tv og eventuelt videokameraet til ens nye fladskærms-tv, som er hængt op i stuen.

Kablerne dingler ned ad væggen, og selv om de kan gemmes væk i en såkaldt kabelskjuler, så ville det være langt mere optimalt, hvis de slet ikke var der.

Flere tv-fabrikanter har da også gjort mere end blot at tænke tanken om et tv, som får sine signaler sendt trådløst, så forbrugeren slipper for at ende i kabel-helvede.

Samsung har skabt SPD-50P7HDT, og tidligere har LG også vist et trådløst fjernsyn frem. De to firmaer er nu gået sammen med Sony og Panasonic om at skabe en fælles standard for trådløse tv.

De kalder sig "WirelessHD Special Interest Group" og forventer allerede i 2007 at have standarden helt på plads, og hvis planerne holder, kan vi se de første fjernsyn med den nye teknik i løbet af 2008.

Ifølge de foreløbige oplysninger er det meningen, at "WirelessHD" skal kunne sende minimum to signaler til et trådløst tv, og de skal kunne rumme fuld, ukomprimeret HD-kvalitet, også kendt som 1080p.

Det vil være muligt at forbinde andre forbrugerelektroniske produkter til fjernsynet som videokamera, konsoller og harddisk-optageren, og der kan sendes video og lyd frem og tilbage mellem enhederne.

Lige nu slås "WirelessHD Special Interest Group" med at få et fælles kopibeskyttelsessystem til at virke med den nye standard for trådløs overførsel af HD-signaler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere