Dell banker Apple

Du får samme billedkvalitet, en indstillelig fod og kortlæser til en væsentligt billigere pris end Apple-­skærmen.

Dell banker Apple

Det er fantastisk at arbejde på en skærm, som har en opløsning på 2.560×1.600 punkter – man kan brede sig over et kæmpe arbejdsområde.

Åbn et Excel-regneark, og du ser 39 kolonner og 84 rækker i standardstørrelse. Med billedstørrelsen 1.024 × 768 punkter ser du blot 15 gange 33 celler, som er lige store. Beskæftiger du dig med formgivning, kan du se tre A4-sider ved siden af hinanden og stadig have lidt plads tilbage på skærmen.

Der er naturligvis også ulemper. Billedformatet, som kaldes WQXGA, kræver et grafikkort, som kan sende billeder via dobbelte DVI-kanaler. Og sådanne kort ganske dyre.

Den måske største ulempe ved en kæmpeskærm er, at den er utroligt vanedannende. At gå tilbage til en skærm med 1.280×1.024 punkter føles næsten som at flytte fra en rummelig Strandvejs-villa til etværelses med tekøkken.
Apple Cinema 30 og Dell 3007WFP er skærme, som nok frem for alt tiltaler dem, som arbejder med billeder eller formgivning. Begge grupper stiller store krav, når det gælder farvegengivelsen.

I vores bedømmelse af skærmene har vi derfor givet sådanne egenskaber en højere prioritet, end vi normalt gør, når vi bedømmer skærme til kontorbrug.
Vi har en stærk mistanke om, at skærmene er bygget på identiske paneler.

Ingen af producenterne har nogen officielle oplysninger om, hvilken type panel de anvender, men det drejer sig om et IPS-panel. Både Apple og Dell angiver en kontrast på 700:1 og en lysstyrke på 400 candela per kvadratmeter. Apple angiver en betragningsvinkel på 170 grader, mens Dell angiver sin til 178 grader.

Apple konstaterer blot, at Cinema 30-skærmen er hurtig uden at komme med nogen tal. Dell angiver en svartid på 14 millisekunder sort til hvid og 11 millisekunder grå til grå.

Det er usædvanligt imponerende svartider, når det drejer sig om IPS-paneler, og det burde indebære, at skærmen er godt rustet til at vise film på.

Rød er noget overdrevet

Når det gælder farver og betragtningsvinkler, er skærmene rigtig gode. Vil du have hvid til at stå godt, er du nødt til at justere lysstyrken til noget nær det maksimale. Den sorte farve er god, men har en anelse lilla i sig. Begge skærme overdriver de røde og gule nuancer en smule, men derudover er farverne neutrale og rigtig gode.

Ligesom alle IPS-paneler holdes farvenuancerne konstante, og det gælder også, selv om du ser dem fra en vinkel. Netop med så store skærme er dette ekstra vigtigt. Med mindre du sidder meget langt væk, ser du altid på en del af billedet fra en meget bred vinkel.

Hvad angår betragtningsvinklerne, er den eneste svaghed, vi kan finde frem til, at sorte og rigtig mørke nuancer går imod en blålilla farve, hvis du se på skærmen fra siden.
Det har tidligere været et almindeligt problem hos selv de allerbedste IPS-skærme, men på de skærme, som producenterne har sluppet ud på markedet i de sidste to år, er det næsten lykkedes at fjerne problemet.

Når skærmene viser mørke farver, er ensartetheden god,
man kan knapt se nogle ujævnheder i de mørke områder. Desuden har ingen af dem nogen ujævn indstråling fra kanterne.

Når skærmene viser lyse farver, er de ikke lige ensartede. Her kan man mærke, at det ikke er nemt at sikre en jævn fordeling af baggrundsbelysningen på en så stor overflade. Som sædvanlig er belysningen svagest i hjørnerne, kraftigere midt på kanterne og kraftigst lige præcis midt på skærmen.

Dell-skærmen er lidt mere jævn end Apples og omtrent lige så jævn som mange af de 23" og 24" skærme, vi har oplevet.
Muligheden for at skelne mellem de små nuancer i de mørke dele er acceptable, men heller ikke mere, og det gælder for begges vedkommende. I de lyse dele fungerer det bedre, hvilket begge klarer rigtig godt.

Hvis vi skal sammenfatte billedkvaliteten, føles det, som om skærmpanelet hørte til de bedste for to til tre år siden. Billedet er rigtig godt, og skærmene er bedre til farver end fleste andre, som sælges i dag, men de bedste og mere eksklusive skærme på markedet i øjeblikket er betragtelig bedre.

100 punkter per tomme

Skærmene har en opløsning på omkring fire billedpunkter per millimeter eller godt og vel 100 billedpunkter per tomme. Det kan sammenlignes med cirka 87 billedpunkter per tomme på en 19” skærm eller 97 på en 17" skærm. Opløsningen er altså omtrent den samme som på en 17" skærm.

Glem imidlertid ikke, at du bliver nødt til at sidde mindst dobbelt så langt fra en 30” skærm som fra en 17” eller 19” skærm. På den afstand bliver tekst og ikoner ganske små, hvis standardindstillingerne i Windows benyttes.

Selv om der er begrænsninger, kan man ikke undgå at holde af disse skærme. Arbejdsmæssigt er de fantastiske, der er plads til det hele og lidt til. De er dog dyre, især når man tænker på, at de kræver grafikkort, som koster mindst 3-5.000 kroner.

Står du over for at skulle vælge imellem en af skærmene, så ser Dell ud til at være det bedste køb. Du får samme billedkvalitet, en indstillelig fod og kortlæser til en pris, som ligger knapt 3.200 kroner under Apple-skærmen.

Vi har dog en mistanke om, at en hel del vil synes, at Apple-skærmens udseende gør den de ekstra penge værd.




IT-JOB

Politiets Efterretningstjeneste

Sikkerhedsspecialist til antivirusområdet i PET

Silkeborg Forsyning A/S

Cloud specialist

Specsavers

Portfolio Manager

Netcompany A/S

Managing Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.