Kontrast og farver giver problemer
Skærme med TN-panel og en kontrastværdi på 1.600:1 lyder som en usandsynlig kombination. LG siger, at det er lykkedes for dem, men desværre er det gået ud over andre billedegenskaber.
En rigtig god kontrastværdi omkring 1.000:1 har vi indtil nu kun set hos de lidt dyrere PVA-skærme. Nu hævder LG at være leveringsdygtig i skærme med en imponerende kontrast på 1.600:1, oven i købet med den billigere TN-teknologi.
Det klarer virksomheden ved hjælp af noget, de kalder en kontrastmotor. Motoren har fået navnet DFC (digital fine contrast).
Teknologien bygger blandt andet på, at skærmen ved, hvad der vises, og tilpasser indstillingerne derefter. Den kan også reducere refleksioner og et svagt lysskær i områder med sort.
<b>Justering nødvendig</b>
Da vi første kiggede på L1970H-BF sat til fabriksindstillingerne, var den på den ingen måde imponerende.
Vi ved ikke, hvilke tanker LG har gjort sig med hensyn til disse indstillinger, men noget godt resultat giver de ikke.
Til at begynde viste skærmen fejlagtigt alt for varme farver.
Skalaen er lidt underlig, men der er tre trin mellem 6.500 og 9.300 Kelvin. Vi valgte det midterste trin.
Vi mindskede også kontrasten fra 70 og ned til 40–50, hvilket i praksis indebærer, at lysstyrken sænkes med cirka 10-15 procent.
Med disse ændringer blev skærmen betydeligt mere behagelig. Den var fortsat en smule for varm og med lidt overdrevne farver, men ellers var billedet i orden.
Der er en del ujævnhed i baggrundsbelysningen, især langs over- og underkant. Når skærmen viser hvidt, er baggrundsbelysningen dog jævn og god. Den hvide farve står i det hele taget godt, lidt over i det grå, men uden forstyrrende farvetoner. Visningen af sort er også god, så længe der bare ikke findes noget hvidt i billedet.
Når der fremkommer et hvidt felt i et billede, forsøger kontrastmotoren at kompensere for dette ved at øge lysstyrken, og så kan det sorte godkendes.
Skærmen fremviser lidt striber, trinvise overgange, når der vises gråskalaer, men ingen variationer i temperaturen.
Når man kigger på fotos, er farverne stort set neutrale og gode, så længe man ser helt lige ind på skærmen. Rød og gul er muligvis lidt for varme og kraftige. De mørke dele af billedet bliver for gennemlyste og ser ikke længere mørke ud. Hvis vi reducerer gamma-værdien, bliver det bedre, men så bliver alle farver klart mere overdrevne.
Påvirkes af vinklen
Farvevisningen påvirkes i høj grad af betragningssvinklen. Vinkler fra siden giver overdrevne og ret mørke farver.
Kontrastmotoren er årsag til nogle fænomener, som vi ikke har oplevet på nogen anden skærm. For eksempel ændrer visningen af sort og hvid sig afhængigt af motivet. Skifter man fra et mørkt billede til et, som både er mørkt og hvidt, bliver det hvide først rigtig hvidt med en vis forsinkelse. Skærmen skal bruge omkring et lille sekund til at justere lysstyrken efter motivet, hvilket er temmelig irriterende.
Det har også den bivirkning, at mørke dele af billedet pludselig bliver klart lysere, når billedet indeholder hvide felter. Mulighed for at opnå farvenuancer i mørke områder forringes derfor kraftigt, så snart billedet indeholder hvide felter.
<b>Kabler, som gemmes af vejen</b>
Ergonomisk set er skærmen god, den kan hæves og sænkes 55 millimeter. Rammen er kun 18 mm bred både i siderne og i toppen. Foden er ganske fornuftig, og stabiliteten er tilfredsstillende. Indgangene sidder bag på, hvilket betyder, at skærmen i praksis bliver 300 mm i dybden. Har du plads nok, er det dog en behagelig løsning, hvor kablerne er gemt af vejen.
Skærmens indstillingsmenu er stor og tydelig. Navigationen i menuen er lidt finurlig, indtil man bliver fortrolig med den, men man vænner sig hurtig til den.
Vi er lidt ambivalente med hensyn til denne skærm. Den er anvendelig til kontorbrug, og vi kan rigtig godt lide, at producenten har forsøgt at forbedre teknologien. Men stiller du blot det mindste krav om en konsekvent farvevisning, bør du indtil videre undgå skærme med DFC-teknologien. MA
