TV, harddisk og pc i en flad kasse

Packard Bell Smart TV er et alt i et produkt, hvor tv, pc og dvd-optager er samlet i ét. Det 32 tommer LCD-tv leveres med Media Center og kommunikationsprogrammer.

Microsofts mediecenter blev officielt introduceret i Danmark sidst i 2005. De fleste af modellerne dengang bar tydeligt præg af at være pc’ere bygget af pc-montører.

Det betød usexet design, larmende blæsere og lidt mindre gennemtænkte design.

Nu lancerer forbrugergiganten Packard Bell imidlertid en af de mere innovative løsninger. Produktet, som Packard Bell kalder Smart TV, er et 32 tommer fjernsyn med en kraftig mediecenter-pc monteret på bagsiden.

Dermed er der direkte adgang til musikken, billederne, filmene og programmerne på mediecenteret, uden at du skal rode dig ud i det sædvanlige kabelhelvede, der følger med nye produkter.

Ud over det manglende opgør med kabelrodet byder Smart TV på et integreret kamera, der lader dig chatte direkte fra sofaen. Er du plaget af for meget morgenhår, kan du dog nøjes med at anvende det medfølgende tastatur og helt droppe videoen.

Fjernkontrol med gyrosensor

En anden innovativ funktion er den medfølgende fjernkontrol med gyrosensor. For mens Microsofts mediecenter er velegnet til brug med fjernbetjeninger, er det bagvedliggende Windows XP mildt sagt svært at betjene på den måde. Gyrosensoren gør det lidt lettere at styre cursoren, når fjernkontrollen bruges til styre XP. Når fjernkontrollen bevæges, flytter cursoren sig.

Også den danske producent AlfaView har tidligere kastet sig ud i produktionen af et 40 tommer fladskærms-tv med indbygget mediecenter og sluppet meget fornuftigt fra det. Prisen er dog i den dyrere ende: 34.995 kroner.

På grund af den mindre 32 tommer skærm kommer Packard Bell Smart TV til at koste noget mindre, og det forventes at være ude i butikkerne i slutningen af august til en pris omkring 24.950 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere