Sony vil også være ultra bærbar

Den nye Vaio UX50 er Sonys bud på en UMPC. I modsætning til konkurrenterne har den både tastatur og Edge, så man også kan komme på nettet via GSM.

Det er to år siden, at Sony sidst har opdateret sin serie af Vaio ultra-kompakte pc'er. Men nu er tiden moden, og elektronikgiganten lancerer så sin hidtil mindste Vaio, der hedder UX50.

Sony kalder selv UX50 for en "Micro PC", men rent specifikationsmæssigt minder den om en UMPC (Ultra Mobile PC).

Skærmen er noget mindre end hos konkurrenternes UMPC'er, kun 4,5 tommer fylder skærmen, der er berøringsfølsom og kan bruges med den medfølgende pen.

I modsætning til andre UMPC'er har UX50 et tastatur, der dukker op, når man skyder skærmen op. Tastaturet er lidt bette, men er nok nemmere at bruge end pennen.

Hvis man vil på nettet, har man WiFi, EDGE og Bluetooth til sin rådighed. Og med Sonys SmartWi teknologi skiftes der automatisk mellem de tre trådløse netteknologier, uden at man skulle lægge synderlig mærke til det.

Der er indbygget to kameraer, som er fint ved for eksempel videokonferencer. Og er man utilfreds med skærmens lille størrelse, kan man tilslutte en større skærm via en VGA-adaptor.

Den nye Vaio kører Windows XP Pro på en Intel Core Solo U1300 (1,06 gigahertz) processor, har 512 megabyte ram, fingeraftrykslæser og kan læse FeliCa smart card. Den måler 150x32x95 millimeter og vejer 520 gram.

I første omgang kommer UX50 med en harddisk på 30 gigabyte, men senere kommer der en model med 16 gigabyte flashdrive.

I Japan kan UX50 allerede købes i denne måned og kommer i juli til USA, hvor den koster 1.800 dollar, cirka 10.400 kroner.

Vaio-serien sælges ikke i Danmark, og UX50 kommer nok ikke til salg her i landet. Heller ikke Samsungs UMPC, Q1 , kommer hertil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere