Vækstfonden lægger op til, at langt flere midler skal ud og arbejde aktivt blandt iværksættere. Fondens nye direktør, Christian Motzfeldt, er klar med en ny og aggressiv investeringsstrategi.
- Vi går fra, at vi i den nære fortid har ydet lån og garantier på godt 300 millioner kroner pr. år til, at vi fremover yder det tredobbelte, eller med andre ord cirka én milliard kroner om året, siger han.
Den offensive strategi kan nemt betyde større tab for fonden, og Christian Motzfeldt ønsker derfor, at fonden fremover skal have større andele i de virksomheder, de investerer i. Det skal sikre, at fonden får en større del i de få men meget store økonomiske succeser.
- Man kan også sige det på den måde, at Vækstfonden skal bevæge sig hen imod, at være en ren finansieringsvirksomhed. En sådan er jo karakteriseret ved at låne ud og forvente at få mindst det samme retur, siger han.
I dag taber Fonden 50 øre, hver gang den investerer én krone i en opstartsvirksomhed.
Efter svensk model
Vækstfondens strategi er grundlagt efter svensk forbillede. I 1996 lancerede den svenske pendant, Industrifonden, en lignende offensiv strategi, som de har haft stor succes med.
I løbet af de sidste fem år har den svenske fond fået en større andel af den investerede kapital retur, som de så har kunnet investere i endnu flere projekter. Christian Motzfeldt vil ligesom sine svenske kolleger investere bredt i mange forskellige opstartsvirksomheder.
- Fremfor at gøre en meget stor forskel for få projekter, skal Fonden gøre en lille, men afgørende forskel for rigtig mange projekter, siger han.
Vækstfonden kan med den nye strategi nemt opfattes som en offentlig konkurrent til de private ventureselskaber. Men det er ikke tilfældet, siger Christian Motzfeldt.
Ikke konkurrent, men partner
- Vækstfonden skal finansiere, hvor markedet tøver. Det betyder, at Fonden skal udvikle en særlig analytisk kapacitet med henblik på at spotte finansieringshuller. Når markedet fungerer, så skal Fonden igen trække sig ud og bruge kræfterne på nye opgaver, siger han.
Den nye strategi bliver da også pænt modtaget blandt de venturefonde, der umiddelbart kunne ligne oplagte konkurrenter.
- Jeg er overbevist om, at den offentlige kapital ikke vil konkurrere med den private. Markedet er stort nok til os begge, og der vil endda kunne opstå et naturligt samarbejde, siger administrerende direktør i forskerparken Symbion, Elisabeth Grüner. Hun leder også fonden, Symbion Capital I, som netop er blevet til for at dække et finansieringshul mellem opstartskapital og egentlig venturekapital.
Vækstfonden fik et samlet overskud i år 2000 på 45 millioner kroner mod et underskud på 175 millioner kroner i 1999. Den største del af overskuddet stammer ikke fra investeringer i vækstvirksomheder, men fra forrentning af en passiv formue på 2,2 milliarder kroner.
