Intro
En ting er helt sikkert. Som afløser for VHS’en er der allerede langt flere muligheder, end man havde med sin gamle videobåndoptager. Harddiskoptagerne kommer simpelthen til at ændre måden, vi ser tv på.
En ting, de fleste nok vil studse over, er mangelen på understøttede formater på dvd afspiller siden.
I modsætning til almindelige dvd afspillere er det nærmest en sjældenhed for dvd optagere, hvis der understøttes billed cd’er og mp3 afspilning. Nu er problemet naturligvis ikke større, end at man kan købe en slave dvd afspiller til 500 kroner på tilbud i den lokale discount forretning, men det kan alligevel undre, at man på den måde at gået et skridt tilbage.
Programmeringsguide savnes
En ting, der mangler over hele linjen er EPG, Electronic Programming Guide, altså en elektronisk programguide, som man kan programmere sin optager med.
Det findes i flere andre lande, og Philips optageren understøtter også Guide+, der er et internationalt EPG format. Desværre understøttes det ikke i Danmark, og så kan det jo strengt taget være lige meget.
Der mangler simpelthen en samlet EU standard, så vi alle kan nyde godt af at kunne programmere optageren ved peg og klik metoden i stedet for at skulle sidde og fedte med ugeblade og taste start og stoptidspunkt ind.
Det er tydeligt, at producenterne mere eller mindre har taget en dvd optager og tilføjet en harddisk.
Redigeringsmulighederne i forbindelse med dvd’er er langt mere avancerede end for de optagelser, man vil have til at ligge på harddisken.
Man skulle næsten tro, at det er kommet bag på producenterne, at der også skulle sidde en harddisk i produkterne. JVC modellen kan for eksempel ikke skære reklamer ud af en optaget film.
I stedet kan man splitte filmen op i flere små dele og så skære reklamerne væk på den måde. Derefter er problemet bare, at man ikke sådan lige kan samle filmen i ét stykke igen. Først skal man oprette en playliste med alle stykkerne og brænde dem på dvd, før man kan få filmen samlet igen. Det er ganske enkelt for usmidigt, og det kan gøres langt bedre.
Alle optagerne har mulighed for, at man kan tilslutte et digitalt DV videokamera. Den detalje, sammenholdt med de gode redigeringsmuligheder for dvd’er, gør faktisk optagerne til rigtig gode redigeringsmaskiner af private optagelser.
Menuerne er godt nok simple, og flotte overgange mellem scenerne kan optagerne ikke præstere, men til en redigering af feriefilmene, hvor man bare skal have skåret de mest kedelige sekvenser fra, er de ganske enkelt helt suveræne.
Man slipper for alt bøvlet med at skulle have optagelserne igennem en pc og kan i stedet klare redigeringen i løbet af få minutter direkte på fjernsynet, hvorefter man brænder det endelige resultat ned på en dvd. Let og elegant.
Larmen er til at leve med
Den store mængde elektronik og ikke mindst harddisken udvikler så megen varme, at det er nødvendigt med en blæser, og alle optagerne er udstyret med minimum én af slagsen. Støjniveauet er dog kommet under kontrol, så man behøver ikke at frygte, at man får en optager, der støjer som en pc. Tydeligvis er det “rigtige” forbrugerelektronikfabrikanter, som står bag – det er svært at blive irriteret over den meget svage støj, selv i stille passager i film.
Alle optagerne fås i både storebror og lillebror modeller. Den eneste forskel er størrelsen på harddisken, hvor den for de mindstes vedkommende eksempelvis er på 80 gigabyte, mens en typisk storebror model har en harddisk på 160 gigabyte.
Når producenterne opgiver tallene for, hvor mange timers video en harddiskoptager kan klare, så bliver det gerne målt i medvind og ned ad bakke. Det vil sige, at det er optagelser af den dårligste kvalitet, producenterne har en tendens til at opgive tallet på.
Den dårligste kvalitet er dog ofte så ringe, at der ikke er mange som kunne finde på at optage noget i den, så derfor kan man bruge følgende tommelfingerregel. En 80 gigabyte harddisk vil typisk give mulighed for at optage omkring 20 timers video i den bedste kvalitet, og det dobbelte i næstbedste kvalitet, som de fleste vil kunne bruge uden at rynke på næsen.
Derfor bør man som minimum gå efter en model med 160 gigabyte efter vores mening. Ellers løber man for hurtigt tør for plads
Sony HX1000
HX1000 er et monster med en harddisk på 250 gigabyte. Det giver mulighed for at kunne gemme over 50 timers optagelser i bedste kvalitet, hvilket formentlig ville kunne række for de fleste. Er det alligevel ikke nok, kan man gemme det optagede på dvd skiver.
Styrken i HX1000 er uden tvivl billedkvaliteten. Optagerens tv tuner er i absolut topklasse, og det betyder igen, at det råmateriale, optageren har at arbejde med, bliver bedre. Det resulterer i en glimrende billedkvalitet.
Når man optager i den bedste indstilling (HQ) er der ingen forskel på at se udsendelsen live eller se den optagede version. Den dårligste kvalitetsindstilling, som giver plads til over 300 timers video, kan ikke betegnes som god, men den kan faktisk godt bruges i en snæver vending, for eksempel til tegnefilm.
Den er bestemt ikke uudholdelig at se på, som det er tilfældet for nogle af konkurrenterne.
Redigeringsfaciliteterne er rimeligt gode for dvd, men knapt så gode for harddiskoptagelse. Eksempelvis kan man ikke skille to udsendelser ad, hvis de er optaget samlet på harddisken.
Skal man redigere udsendelser ned på en dvd, har man dog lidt flere muligheder. Her kan man nemlig klippe i udsendelser og gemme dem på dvd, uden at man klipper i originalen på harddisken. På den måde kan man for eksempel hurtigt fremstille en skive med de bedste sange fra Melodi Grand Prix’et, uden at man af den grund ødelægger optagelsen.
Kopiering fra harddisk til dvd kan foregå i op til 24x. Dog er det sådan, at jo dårligere kvaliteten er, jo hurtigere går det. Den bedste kvalitet kan ikke kopieres hurtigere end 4x. Skal man oven i købet ændre på kvaliteten, for eksempel “ned kode” en optagelse fra HQ til en dårligere kvalitet, vil optagelsen blive kopieret i 1x.
Tidsforskydning, der i Sonys verden hedder “Følg afspilning” fungerer lidt anderledes end hos de fleste andre. Som sådan får man nemlig ikke fornemmelsen af at kunne sætte et live program på pause. Er man i gang med en optagelse, kan man via menuen Tools få adgang til punktet Følg afspilning.
Herfra kan man så starte det optagede program forfra, mens recorderen optager videre. Så har man optaget, mens man har siddet og set udsendelsen, skal man altså spole frem til det sted, hvor man pausede udsendelsen. Bevares, det tager ikke lang tid at spole på en harddisk, men fremgangsmåden er en smule omstændelig.
Sony optageren har som den eneste en ekstra god optage kvalitet, som kaldes HQ+, hvor datahastigheden er 50 procent højere end hos de øvrige i testen, nemlig 15 mbit/s.
Den kan bruges, når man vil gemme et optaget program på dvd. Optagelsen skal her nedkodes til en dårligere kvalitet, og med en optagelse i HQ+ bliver kvaliteten i det endelige resultat højere end ved andre optagekvaliteter. Der er ikke tale om en voldsom forbedring, men det er til at se, især i hurtige scener, hvor der sker meget på skærmen.
JVC DR MH20S
Hver gang, man tænder sin JVC, begynder den at optage det program, som optageren indstillet på. Det foregår helt automatisk, og det er en feature, man lynhurtigt tager til sig.
Man tænder for afspilleren, indstiller den på yndlingskanalen, og så kan man klare de daglige pligter uden at gå glip af noget. Kommer man ind og ser noget, man gerne ville have set fra starten, er det blot at spole tilbage til starten.
Der er fuld tidsforskydning, så man pauser og spoler efter forgodtbefindende. Live bufferen gemmes ikke på disken og slettes, hver gang man skifter kanal, men man kan dog godt optage det, som ligger i live bufferen. Man spoler bare til det punkt, hvor man starter optagelsen, og begynder at optage udsendelsen.
Tídsforskydning er en lækker detalje, og i samarbejde med en live.buffer (Philips maskinen har tilsvarende facilitet) ændrer man sine tv vaner. Man bliver ikke på samme måde slave af at skulle sidde foran fjernsynet på faste tidspunkter.
Billedkvaliteten er helt i top. Faktisk er den lige en kende bedre end Sony optageren. Billedkvaliteten for de tre bedste af de fire formater er samlet set de bedste i testen, og de fleste burde kunne holde ud at se en hel film i næstdårligste kvalitet.
Selv den dårligste kvalitet giver faktisk et billede, man sagtens kan holde ud at se på – dog ser det ud, som om der bliver brugt færre billeder per sekund end i de bedre kvaliteter. Det er måske prisen, man skal betale for at slippe for MPEG komprimeringsstøj.
Redigeringsfaciliterne på harddisken er desværre ikke særlig gode. For eksempel kan man ikke klippe reklamerne ud af en film.
I stedet kan man dele optagelsen op i flere bidder og så fjerne reklamebidderne. Man kan ikke samle de adskilte filmbidder på harddisken, men man kan brænde dem i den rigtige rækkefølge på en DVD RW og derved få en samlet film uden reklamer.
Det er mildest talt ikke nogen optimal løsning, og det virker underligt, at man ikke giver mulighed for at klippe i optagelsen på harddisken, for det kan faktisk lade sig gøre på DVD RW. Det kan undre, at JVCikke har gjort brug af sin store erfaring inden for dvd optagere i harddisk redigeringen.
Det er nemt at lave nogle gode (om end simple) menuer på egenproducerede dvd’er, og der kan ikke sættes en finger på dvd produktionen.
Menuerne er generelt rigtig gode. Det program, man ser, bliver samtidig vist i et lille vindue, mens man navigerer rundt i de danske menuer.
De er enkle at finde rundt i, og det gør JVC’en til en nem maskine at lære at kende. Menuerne bliver dog en anelse sløve, når man bruger live bufferen, men ikke mere end det er til at leve med. Fjernbetjeningen er udviklet ud fra samme filosofi og har så få taster, at man hurtigt lærer at bruge den.
En ting, vi savner, er dog automatisk optagelse af navn på timer optagelser. Her skal man selv indtaste navnet på udsendelsen.
Panasonic DMR E95
Man sidder lidt med fornemmelsen af, at DMR E95 er sidste års model, på trods af at den faktisk ikke engang er et år gammel. I forhold til resten af feltet er optageren simpelthen blevet overhalet indenom, både på billedkvaliteten og betjeningen. Men det er dog et enkelt punkt, hvor Panasonic strækker hals og er de andre overlegne.
DMR E95 er testens meste stille harddisk optager, og den er faktisk nærmest umulig at høre. Det gælder både harddisken og blæseren, og hvis man ikke vidste bedre, kunne man godt forveksle den med en ganske almindelig dvd afspiller helt uden blæser. Selv efter timers brug er den store blæser svær at høre.
Desværre lever resten af maskinen ikke helt op til de gode takter. Tv tuneren er ikke på samme høje niveau som resten af feltet, og det betyder, at optagelserne også bliver dårligere. Faktisk kan man allerede i den næstbedste af de fire optagekvaliteter ane en smule MPEG komprimeringsstøj.
Det er bestemt i småtingsafdelingen, men i forhold til de tre konkurrenter er det tydeligt. De to dårligste kvaliteter ligger klart under, hvad vi ville acceptere som værende gode nok til at optage video i. Den bedste kvalitet optager til gengæld et billede, som svarer nogenlunde til et almindeligt fjernsyns TV tuner.
Menuerne, der er på engelsk, virker en smule gammeldags. De er ikke helt så hurtige i optrækket, og grafisk er de heller ikke videre inspirerende at se på.
Tidsforskydningsfunktionen kræver, at man selv starter en optagelse og så trykker på Timeslip knappen på fjernbetjeningen. Det er en mere elegant løsning end den, Sony har valgt, men den er ikke helt så smart som hos Philips og JVC.
Hvis man har programmeret EM 95 til at optage programmer på et givet tidspunkt, skal den sættes i Timer mode for at kunne optage programmet, når det starter. Problemet er bare, at så længe, maskinen er i Timer mode, kan man ikke optage andet.
Så den skal slås fra igen, hvis man pludselig falder over noget, man vil optage, og når man har stoppet optagelsen, skal man så huske at sætte den tilbage i Timer mode. Ingen af de andre i testfeltet har en sådan Timer mode.
De kan optage når som helst og gør oven i købet opmærksom på, at en programmeret optagelse er ved at gå i gang, hvis man er i gang med at optage noget andet. Panasonics metode svarer til det, man så på mange VHS maskiner tidligere, hvor den var lige så irriterende.
Vi fortrækker klart de andre producenters måde at håndtere programmerede optagelser på, da man let kan komme til at glemme at slå over i Timer mode.
Som testens eneste optager har EM 95 indbygget pc card og SD Card kortlæsere. Det betyder, at man kan bruge optageren som digital billedfremviser uden først at brænde alle billederne ned på en cd. Ganske smart.
Man skal dog være opmærksom på, at lillebror modellen DMR E85 er uden kortlæsere og desuden bruger en mere støjende blæser.
Philips HDRW 720
Det bedste først. Philips optageren har en live buffer funktion, som svarer til den, der findes i JVC optageren. Den er lige så genial her – og den kan oven i købet gemme op til seks timer, hvilket er det dobbelte af, hvad JVC optageren kan klare.
Måden, live optagelserne gemmes på, er bedre – man skal blot markere det område af live bufferen, man vil gemme. Et par tastetryk senere er optagelsen er gemt. Den dukker dog først op i menuen, efter at optagelsen er slut.
Desværre er det redigeringsfunktionerne ikke lige så gode over hele linien. Værst er det nok, at man ikke kan brænde video ned på en dvd i en anden kvalitet end den, man har optaget. Har man optaget en film i højeste kvalitet, vil det høre til sjældenhederne, at den kan ligge på en brændbar dvd. Og man kan intet gøre i den situation.
Konkurrenterne kan alle genkode filmen i en dårligere kvalitet, så den ikke optager så meget plads, men det kan ikke lade sig gøre med Philips optageren. Er filmen for lang, er der ikke andet for end at skære i den eller brænde den ned på to dvd’er.
Det er simpelthen ikke fleksibelt nok, og man kan undre sig over, hvorfor Philips har valgt denne løsning. Her ville Flexible Recording, som findes på JVC og Panasonic, have gjort underværker. Denne facilitet sørger for automatisk at genkode det optagede i den bedst mulige kvalitet, så dvd’en udnyttes bedst muligt synd, at Philips ikke har tænkt i de baner.
De generelle redigeringsfunktioner for dvd’er er heller ikke på højde med resten af feltet, og det virker mest af alt, som der ikke rigtig har været fokus på denne del. I virkeligheden handler det måske om, at man har taget udgangspunkt i harddiskdelen og først derefter koncentreret sig om også at få dvd optageren ind i maskinen.
Billedkvaliteten i de forskellige kvaliteter ligger lige en tak under Sony optageren, men må alligevel klart betegnes som værende i den bedre ende. Forskellen mellem de tre bedste kvaliteter er ikke stor. MPEG komprimeringsstøj kan dog anes i næstbedste kvalitet, når der sker meget på billedet.
Menuerne og fjernbetjeningen er et kapitel for sig. Måden, man navigerer rundt i menuerne på, er meget anderledes end hos konkurrenterne, og det kræver lidt tilvænning, inden man har fundet rutinen.
Værre er det med fjernbetjeningen, som vi absolut ikke kunne vænne os til. Den minder meget om en fjernbetjening til et fjernsyn, og de mest brugte knapper i forbindelse med harddisk optageren er efter vores mening alt for små. Det betyder, at den bliver vanskelig for fingrene at navigere rundt på i halvmørke.
Philips har testens eneste optager, som udelukkende kan optage på DVD+R/RW formaterne, hvilket måske ikke er så underligt, da Philips er en af hovedkræfterne bag DVD+RW Alliance gruppen, der står bag formatet.
Harddiske designet specielt til forbrugerelektronik
De harddiske, vi kender fra vores pc, er ikke særlig velegnede til optagelse af digital video. En pc harddisk er nemlig optimeret til at finde og læse data fra disken i tilfældig rækkefølge.
I digital video er det ikke den bedste fremgangsmåde, for her skal de data, der læses, ligge i forlængelse af hinanden. For at imødekomme det krav, skal harddisken optimeres til at kunne læse sekventielt i stedet for, og derfor er der indført en standard for harddiske til brug i forbrugerelektronik.
Standarden hedder CE (Consumer Electronics) eller ATA/7. ATA/7 standarden består af en række kommandoer, som optimerer videostreamingen, hvis formål er at gøre digital video mere naturtro at se på, da afspilningen bliver mere flydende.
Også når det gælder fejlcheck, er der forskel på brugen af harddiske. Hvor det i pc sammenhæng er en nødvendighed, at alle data er korrekte, er det knapt så kritisk, når det “bare” handler om en videofilm.
Strømforbruget er også mindre, især under opstarten. Et lavere strømforbrug betyder også mindre varmeudvikling, hvilket gør behovet for køling mindre.
Disse årsager er med til at gøre det til en dårlig idé selv at udskifte den indbyggede harddisk med en pc harddisk. For det første støjer den sandsynligvis mere, og varmeforbruget vil være større, end optageren er designet til – det kan i sidste ende betyde, at den brænder sammen.
Mange af producenterne er dog også begyndt at sætte spærringer ind, så optageren simpelthen nægter at starte op, hvis det ikke er den rigtige harddisk, der sidder i optageren.
Sådan testede vi
Redigering
Hvor gode er redigeringsfaciliteterne, både for dvd og harddiskoptagelser.
Støj
Harddisk optagerne er alle sammen udstyret med en eller flere blæsere samt en harddisk, som også er med til at skabe støj. Jo lavere støjniveau, jo højere karakter.
Menu/Betjening
Hvor hurtigt kan man navigere rundt i menuerne, og hvor intuitivt er de bygget op. Her vurderes der på, hvor godt fjernbetjeningen ligger i hånden samt hvor nemt det er at kunne identificere og ramme de rigtige knapper – også når lokalet er mørkt. Kort sagt, hvor nem er optageren at bruge i det daglige.
Billedkvalitet
Her ser vi på, hvor god billedkvaliteten er, og hvor roligt billedet står på skærmen. Desuden vurderes de forskellige optagekvaliteter. Alle afspillerne er testet med RGB scart på et nyere 100 Hz fjernsyn.
Ordforklaring til produktfakta
Automatiske titler
Optageren henter automatisk titel på programmet fra Tekst TV, så optagelsen får det rigtige navn.
Indeks billeder
De optagede programmer vises med et still billede eller video i menuen.
EPG
Electronic Programming Guide. Med den elektroniske programguide er det nemt at programmere timer optagelser ved brug af et menubaseret system, så man slipper for den gammeldags metode med at taste start og stop tid ind.
Tekst TV optagelse
Tekst TV optages sammen med den valgte udsendelse.
Tidsforskydning
Optageren kan optage et live program og afspille det fra en anden position, mens optagelsen fortsætter. Det betyder blandt andet, at man kan pause foldboldkampen, mens man henter kaffen.
Flexible Recording
En brændbar dvd har ikke plads til megen video i den bedste kvalitet, og derfor vil en lang optagelse ofte skulle genindkodes i en lavere kvalitet før der er plads på en dvd skive. Med Flexible Recording kan optageren automatisk tilpasse kvaliteten, så optagelsen fylder hele skiven ud. På den måde får man den bedste kvalitet, da man slipper for at skulle vælge en fast kvalitet, som vil betyde spildplads på skiven.
