Log på med fingeraftrykket

Er man træt af at skulle logge sig på for mange forskellige websteder, så er det her den hidtil mest elegante løsning. Fingeraftrykslæserens software er rigtig godt integreret i Windows og Internet Explorer.

Fingeraftrykslæsere til pc’en er set mange gange før, men aldrig så enkelt og så gennemført som med Microsofts nye tastatur.

Selve fingeraftrykslæseren sidder monteret på venstre side af tastaturet, så man har nem adgang til den. Det er der god fornuft i, for man kommer til at bruge den meget, når man først har vænnet sig til den.

Softwaren, som følger med, sørger nemlig for at integrere fingeraftrykslæseren i en sådan grad, at den hurtigt bliver en indgroet del af hverdagen.

Som den observante læser nok allerede har gættet, bruges fingeraftrykslæseren til at logge sig på med. Men ikke kun i Windows – den kan også bruges alle de steder på internettet, hvor man skal logge sig på med brugernavn og kodeord.

Når boksen med brugernavn og kodeord dukker op, placerer man blot fingeren på fingeraftrykslæseren, og så logges man på helt automatisk. Vores oplevelse er, at det fungerer aldeles uden problemer, uanset om webstedet hedder amazon.com, hotmail.com, eller det drejer sig om et mere obskurt websted.

En anden rigtig smart facilitet er, at fingeraftrykslæseren fungerer sammen med hurtigt brugerskifte i Windows XP. Det vil formentlig især være til gavn i familier med mindre børn. Når junior vil spille et spil, skal han blot sætte fingeren på aflæseren. Så bliver brugeren automatisk skiftet, og juniors eget skrivebord dukker frem.

Det betyder, at man slipper for alle problemerne med at skulle logge sig selv af og børnene på, når de vil spille. De skal blot lære at sætte pilfingeren på den lille aflæser.

En ting skal man dog være opmærksom på. Microsoft betragter ikke fingeraftryksaflæseren som værende en sikkerhedsteknologi. Krypteringen af fingeraftrykkene sker med 128 bit, og meldingen fra Microsoft i Danmark er, at man ikke bør bruge fingeraftrykslæseren til netbank eller andre steder, hvor man har adgang til fortrolige oplysninger.

Selve tastaturet er et helt almindeligt multimedietastatur med de mange ekstrataster, som sådan et nu indeholder. Microsoft benytter sig af F lock tasten, som er en ekstraknap, der når den er aktiveret kan give de 12 F taster en ny multimedie funktion.

Det er sådan set meget rart, for knappen har hidtil altid været slået fra,når man startede Windows op, så man først skulle aktivere den, når man havde brug for F tasterne. Nu kan softwaren endelig huske indstillingen, så man slipper for dette lille irritationsmoment i dagligdagen.

Tastaturet har kabel, mens musen er trådløs – Microsoft har nemlig valgt at smide en Wireless Optical Mouse med i pakken. Musen har tilt scrollknap og kan i øvrigt bruges med både højre og venstre hånd. Den ligger glimrende i hånden og er behagelig at bruge. Den er naturligvis en smule tung, da der skal være plads til batterierne, men ikke mere end konkurrenterne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere