Af Jens Bertelsen, Computerworld Online
Da medarbejderne i batterivirksomheden Danionics mødte på arbejde mandag morgen, var det en anden slags virksomhed, end den de forlod fredag eftermiddag.
Danionics var blevet børsnoteret.
Spillereglerne for, hvad ansatte kan udtale sig om, bliver pludselig strammet gevaldigt op, når virksomhedens aktier noteres på Københavns Fondsbørs. Et regnskabstal er ikke bare et tal. Snak i kantinen om virksomhedens situation er måske bare rygter, men kan hurtigt reducere selskabets værdi til ingenting, hvis snakken kommer aktiemarkederne for øre.
IT-branchen er flittig med børsintroduktioner, mandag var det Danionics i Odense, der gik på børsen, og før jul var det softwarevirksomheden Maconomy i København. Børsnoteringen kaster fra den ene dag til den anden selskabet ind under loven om værdipapirhandel, og så får ledelse og medarbejdere mundkurv på:
- Den afgørende forskel er, at alle væsentlige, kursrelevante oplysninger skal gives til Fondsbørsen senest eller samtidig med offentliggørelsen, fortæller professor Nis Jul Clausen, Syddansk Universitet. Han har i en årrække beskæftiget sig med børsret og skrevet bøger om blandt andet børsnoterede selskabers såkaldte oplysningsforpligtelse.
To typer forbud
Nis Jul Clausen summerer medarbejdernes forpligtelser op i to forbud, der skal respekteres:
- Medarbejderne må ikke bruge deres viden til at bedrive insiderhandel, og de må ikke viderebringe intern viden om eksempelvis større ordrer eller andre ændringer i selskabet, forklarer han.
Hos Danionics, der mandag fik en flyvende start på Københavns Fondsbørs, har ledelsen gjort sit for at opdrage de knap 200 medarbejdere til den nye børskultur, hvor fortrolige oplysninger ikke bare er fortrolige for sjov - hvilket de i øvrigt aldrig har været i virksomheden, fortæller administrerende direktør Niels Kryger Andersen:
- Vi har udarbejdet interne regler, som alle medarbejdere er blevet gjort bekendt med. Men vi har længe haft en tradition for, at medarbejderne skal skelne mellem interne og eksterne oplysninger, fortæller Niels Kryger Andersen.
Han mener ikke, at børsintroduktionen tvinger en ny virksomhedskultur frem:
- Det medfører nogle ændringer, men egentlig handler det bare om, at vi først skal sende en email eller fax til Fondsbørsen, når vi vil fortælle nogen om, hvordan det går, tilføjer direktøren.
Amerikanske regler
Maconomy blev børsnoteret den 8. december og rejste ved den lejlighed 240 millioner kroner i ny kapital. Per Tejs Knudsen, der er selskabets administrerende direktør, var i god tid med at informere medarbejderne om deres nye ansvar:
- Vi planlagde oprindeligt at blive noteret på Nasdaq (den amerikanske børs for teknologiaktier, red.), og efter de amerikanske regler gælder tavshedspligten allerede fra den dag, man begynder at forberede børsintroduktionen. Så vi havde god tid til at øve os i, fortæller Per Tejs Knudsen.
Han mener, at medarbejderne skal forstå holdningen bag de kursfølsomme oplysninger. Hos Maconomy er der tradition for morgenmøder, hvor ledelsen fortæller de ansatte om nyskabelser, resultater og andet inden for firmaets rammer.
- Efter børsintroduktionen undrede det nogle medarbejdere, at de kunne læse om den slags nyheder i pressen, før de selv blev informeret. Men der er en god forståelse for, at det er vilkårene for selskabet, siger Per Tejs Knudsen.
Relevante links:
Fondsbørsen om oplysningsforpligtelser
