Digital tv-mobil viser VM i fodbold

Samsung sparker sin første mobiltelefon, der understøtter digitale tv-tjenester, ind på det europæiske marked. VM i fodbold bruges som lokkemad.

Indhold

Sommerens VM i fodbold er udset til den helt store arena, når det gælder udstilling af fremtidens forbrugerelektronik. Her sendes tv-signalet i HD (high definition) på udvalgte kanaler, og det forventer at sætte yderligere gang i salget af fladskærms-tv, som understøtter de nye og bedre levende billeder.

Udover fjernsyn skal VM også bruges til at sælge mobiltelefoner. Det mener Samsung, som er klar med sin første europæiske mobiltelefon, der understøtter digitale tv-tjenester.

Mobilen hedder SGH-P900, og den virker netop sammen med T-DMB (Terrestrial Digital Multimedia Broadcasting), som bruges som standard ved test-transmissioner af fodboldslutrunden, der afholdes i Tyskland.

T-DMB bruges allerede på Samsungs hjemmebane i Sydkorea til tv-udsendelser til mobiltelefoner, og teknikken er baseret på DAB (Digital Audio Broadcasting), som allerede bruges i flere europæiske lande.

SGH-P900 har en 2,2 tommer skærm, der kan drejes 90 grader i en horisontal position. Skærmens opløsning er på 320 gange 240 pixels.

Derudover kan den vise MPEG4 og afspille lydfiler i formater som blandt andet MP3 og AAC. Telefonen har Bluetooth, usb og mulighed for PictBridge, hvis billeder skal printes fra mobilen.

Samsung planlægger en officiel lancering af telefonen under 3GSM-udstillingen, der afholdes i Barcelona i næste uge.

Der har tidligere været forskellige forsøg med digitalt tv til mobiltelefonen i Europa, men det er fortsat uafklaret, hvilken standard der kommer til at vinde slaget. Samtidig er der en lang række uafklarede spørgsmål omkring rettigheder til at vise tv-programmerne på mobiltelefonen, der først skal falde på plads.

Herhjemme har vi dog allerede set forsøg med mobil-tv til 3G-telefoner, også når det gælder fodboldkampe. TV2 og DBU gik i juni sammen om at streame landskampen mellem Danmark og Albanien til mobilen, og teleselskabet 3 blev brugt som distributør.

Skærmen på SGH-P900 kan drejes 90 grader i en horisontal vinkel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere