Roskilde i front med skole-IT

Af Anders Overgaard

I Roskilde har man en plan. En ambitiøs skolepolitisk IT-handlingsplan.
Informationsteknologien skal på skoleskemaet og være en del af både elevernes og lærernes dagligdag. Man vil ikke længere vente på, at der kommer en generation af lærere, der er vokset op med mus i hånden og kender Office-pakken til hudløshed, så nu tager man sagen i egen hånd.
Allerede fra august i år får de ældste klasser på to skoler som de første i landet tilbudt pc-kørekort som valgfag.

Der er tale om en forsøgsordning, hvor de også får mulighed for at benytte en elektronisk ?taske-bog? i form af en særlig bærbar pc, som skal indgå i undervisningen og hjemmearbejdet. Planens overordnede mål er, at eleverne får erfaringer med den teknologi, der møder dem, når de forlader skolen.
Men først skal lærerne selv have obligatoriske IT-lektier. De skal nemlig blive mere fortrolige med informationsteknologien og selv lære at bruge den i praksis, før de begynder at anvende den i undervisningen.

I første omgang har Roskilde, som en af de første kommuner i landet, stillet hjemme-pc?er til rådighed for sine godt 550 lærere.
Den eneste betingelse er, at de tager et pc-kørekort. Senere tilbydes lærerne en slags pædagogisk overbygning på kørekortet, hvor de får kendskab til IT-pædagogiske udfordringer og den mere praktiske brug af undervisningsprogrammer.

Fælles netværk
Siden er målet, at eleverne kan vælge pc-kørekortet som valgfag på alle kommunens skoler, og at skolerne i Roskilde får en infrastruktur, der gør det muligt for både lærere og elever at koble sig på skolernes fælles netværk. Det giver lærerne mulighed for at lave deres forberedende arbejde hjemmefra og benytte sig af ressourcer på skolens netværk. Eleverne kan aflevere opgaver, hente information og lave projektarbejde i virtuelle grupper.

Projektet fører altså både til en opkvalificering af lærernes IT-kompetencer, og til at eleverne får grundlæggende IT-færdigheder og lærer at arbejde med teknologien i praksis.
Netop dette mål står meget højt på ønskesedlen hos både undervisningsministeren og på landets skoler. Men paradoksalt nok er lignende tiltag hidtil blevet bremset. Der har for eksempel været store problemer med finansieringen af hjemme-pc?er, hvor de ansatte selv skulle betale via lønreduktion og IT-uddanne sig i fritiden. Lokalafdelinger under Danmarks Lærerforening har, på linie med en række andre fagforbund i tilsvarende sager, stillet sig på bagbenene og modsat sig hjemme-pc baseret på lønreduktion. Årsagen er, at man opfatter det som brud på de gældende overenskomster.

I tirsdags skrev Computerworld om en strid mellem Århus Kommune og Århus Lærerforening. Her er man uenige om, hvem der skal betale for lærernes pædagogiske kørekort. Lærerforeningen betragter hjemme-pc?erne som et arbejdsredskab og mener derfor, at IT-uddannelsen skal figurere som arbejdstid på linie med anden efteruddannelse. Netop efteruddannelsen af lærerne synes generelt at atære et problem, men i Roskilde har man valgt en model, som alle parter synes at være tilfredse med.

? Vi har ikke oplevet de samme problemer som i Århus. Vores udgangspunkt har været, at det er nødvendigt med en opkvalificering af lærernes viden om informationsteknologien. Mange har berøringsangst over for den ny teknologi og har for ringe kendskab til de muligheder, den giver. Dertil kommer der en pædagogisk udfordring i at anvende den, som en integreret del af et undervisningsforløb, siger IT-konsulent Egon Skjoldby, der er leder af projektet i Roskilde. Han mener, at ?Roskilde-modellen? tager højde for både de praktiske og pædagogiske problemstillinger, men han understreger samtidig, at det er uundgåeligt, at man kommer til at føle sig frem på nogle områder, når først projektet er sat i gang. Godt 450 ud af de alt 550 lærere i kommunen har taget imod tilbudet. Også i den lokale lærerforening er man begejstrede for projektet, og man mangler kun at justere de sidste detaljer i aftalen med kommunen. Lærerne får ikke løn for de timer, de bruger på at uddanne sig, men er tilfredse med endelig at få muligheden for at blive klogere på informationsteknologien.

Kommunen har valgt at se bort fra det pædagogiske IT-kørekort, da man i første omgang vil satse på at give lærerne grundlæggende viden om informationsteknologien.
Når det mål er nået, vil man tage fat på de IT-pædagogiske opgaver.
Forsøgsordningerne på de to skoler omfatter også bærbare pc?ere og trådløse netværk, der gør lærere og elever uafhængige af skolernes IT-lokaler. Det betyder en langt større frihed, når pc?en skal være en del af elevernes skoledag.

Kan lave lektier i fritimen
Eleverne kan for eksempel bruge fritimerne til at arbejde med lektier eller forberede sig til næste modul af pc-kørekortet hvor som helst på skolen. Alle skoler i Roskilde Kommune har nu et IT-lokale med hver 19 pc?er, og det mener Egon Skjoldby har sine begrænsninger.

? Med et trådløst netværk og et sæt bærbare pc?er bliver undervisningen ikke bundet til IT-lokalet, når læreren kan benytte sig af de bærbare klassesæt. De får på den måde langt bedre mulighed for eksempelvis at anvende Paint Shop Pro i formningstimerne eller et geometriprogram i matematiktimerne, siger han.







Som kronen på værket vil Roskilde Kommune etablere et centralt IT-center, hvorfra man kan administrere og vedligeholde netværkene på alle skoler i kommunen. Derudover knyttes en IT-ansvarlig med teknisk kompetence til skolerne. Det betyder færre tekniske problemer, som lærerne skal bruge tid på.
? På den måde kan vi holde pædagogik og teknik for sig, så lærerne kan fokusere på deres arbejde og ikke bliver forstyrret af blå skærme og fejlmeddelelser, siger Egon Skjoldby.