Af Arne R. Steinmark, IDG Online
IDG Online: Et centralt element i din bog, er den såkaldte omvendte forretningsmodel. Du advokerer for, at især Internetfirmaer betjener sig heraf ved at tilbyde gratis tjenester - og du mener, at aviser og filmproducenter burde tage ved lære heraf.
Altså: Forær aviserne væk. Eller: Gå gratis i biografen.
Er der ikke en betydelig risiko for, at kunderne vil vurdere, at produkterne i virkeligheden intet er værd? Og at de umiddelbare potentialer for at sælge mere merchandise kun er af begrænset varighed?
Jesper Bove (billedet): Pointen med den omvendte forretningsmodel er, at det kan være meget svært for nogle virksomheder, at tjene penge på det digitale marked. Men det kan det altså også i den fysiske verden.
Lad os tage et eksempel: Hvis der er ekstrem konkurrence på elevatormarkedet, kan man vælge enten at gå i hård priskonkurrence - eller man kan gå helt uden om priskonkurrencen, ved at forære elevatoren væk - og i stedet tjene penge på serviceaftalen (altså vedligehold, sikkerhed osv.).
Det er det samme vi ser med mobiltelefoner ? og det var nøjagtig det, der gav Netscape en markant konkurrencefordel, da de i sin tid lancerede Navigator - fordi de var den første på markedet, som ovenikøbet forærede deres produkt væk.
Problemstillingen på de digitale marked i dag er, at kunderne har meget svært ved at forstå at de skal betale for digitale varer - simpelthen fordi de er uhåndgribelige - og fordi IT i det hele taget er noget mystisk noget. Vi så det samme for en række år tilbage, hvor mange ikke kunne forstå, at de skulle betale for software - man kunne jo bare kopiere det.
Heldigvis har vi nu lært, at der er ting man skal betale for i den digitale verden. Men der er et stykke vej endnu.
Den omvendte forretningsmodel er i høj grad en provokation til lederen. Det skal selvfølgelig ikke være gratis at gå i biografen - eller læse den fysiske avis (det koster jo træ, papirforædling, tryk, transport osv.). Men den digitale udgave af filmen for eksempel over Internet - kan man da sagtens forære væk. George Lucas har for eksempel siden sin første Star Wars film tjent markant flere penge på merchandise på sine film end på billetsalg. Det er tankevækkende. Tænk også på at Lego i år har haft rekordsalg, blandt andet på grund af en gigantsucces med Star Wars Lego figurer.. altså indtjening der er skabt - på grund af filmen. Man kan altså vælge at betragte filmen som et rent markedsføringsværktøj - man har bare indtil nu været så heldig, at man kunne tillade sig at opkræve penge for at se en lang reklamefilm for Star Wars koncernen
Alt dette ved George Lucas godt, han er nemlig en blændende forretningsmand - langt mere begavet end de fleste andre i Hollywood - husk på at han allerede under optagelserne til den første film, indså at merchandise-markedet ville være større end filmmarkedet. Han holdt denne hemmelighed for sig selv, og fik, imod et lavere honorar på filmen, alle fremtidige rettigheder til merchandise.
Denne artikel er en del af CW Onlines interview med forfatteren Jesper Bove-Nielsen under overskriften e-bizz: Fis i en hornlygte?