Mainframe-dyder i Tryg-Baltica

Af J.O.S. Svendsen

Verden set fra kommandobroen i en virksomhed med flere store mainframes forankret i maskinstuerne er helt anderledes end pc-servere set i et Intel-periskop.
Mainframes er her systemer, som er beregnet til massiv datahåndtering og dertil designet til at være tæt på usårlige.

Det skyldes et design, hvor alle dele er fordoblet, så der ikke opstår punkter, hvor en enkelt fejl kan sænke systemet. I denne verden af supertunge systemer har dyder og problemer en anden klasse.

For Tryg-Baltica er dyderne ved mainframes udvidelsesmuligheder, stabilitet og automatisering af drift. Problemerne er centreret omkring kvalitetskontrol af applikationer.

Fabrikatet er ligegyldigt
I øjeblikket kører Tryg-Baltica med et Hitachi-hovedsystem med 8 cpu’er og 4,5 terabytes data på disk. Netop dette Hitachi-system er valgt på grund af mulighederne for udvidelser, så det fortsat vil kunne håndtere virksomhedens transaktioner omkring kundebasen på omkring en million kunder. Denne Hitachi-maskine afløste en Amdahl-mainframe, der ikke kunne bringes til at leve op til Tryg-Balticas krav om udvidelsesmuligheder.

I denne klasse leverer IBM, Hitachi og Amdahl systemer, der er 100 procent kompatible på alle niveauer. IT’s tungeste klasse af systemer kører IBM-operativsystemet OS/390 og bruger IBM-normer overalt.

Så det er i realiteten lidt ligegyldigt, hvilket navn der står på kassen. Skiftes der fabrikat, køres det gamle system ud af maskinstuen, og det nye sættes til. Derefter kører alt videre, uden der bliver flyttet en bit i programmerne.

Automatisk drift
Vedligeholdelse er for disse pansrede maskiner nærmest automatisk. Systemerne er koblet op til fabrikantens serviceafdeling og kører nonstop selvcheck. Står for eksempel en cpu af, så tages den automatisk ud af drift, og maskinen sender selv en fejlmelding.

Derefter dukker der af sig selv en servicetekniker op, efter at vedkommende har checket, hvornår det nu er belejligt. Men driften kører videre, idet disse slagskibs-systemer ikke stopper under reparationer.

Og netop stabiliteten i mainframe-systemer fremhæves af Tryg-Baltica.
– I virkeligheden er det lidt irrelevant at snakke om Mean Time Between Failures ved sådanne systemer. Triller man en enhed ud efter tre års drift, og den aldrig har været nede, så er det jo lidt svært at lave statistik på fejlraten, siger vicedirektør i Tryg-Baltica Preben Hoffmann.

Software koster dyrt
For Tryg-Baltica er licensomkostningerne ved basis-softwaren den allerstørste udgift ved driften af en mainframe. Her købes softwaren nemlig ikke som på pc-servere.

Operativsystemet og basis-softwaren lejes i stedet. Disse omkostninger er afhængige af maskinstørrelse og antallet af maskiner, der anvender softwaren.
For at holde disse udgifter nede, er Tryg-Baltica i øjeblikket på vej mod et produktionssystem centreret omkring en Hitachi-mainframe. Inden for en kort årrække, mener Tryg-Baltica, at klynge-løsninger er interessante. Her tænkes på IBM’s Sysplex-klyngeløsning til mainframe-systemer.

Virksomhedens mainframe-systemer er baseret på IBM’s DB/2 database og ADABAS database-software fra Software AG. Begge med IBM’s CICS transaktionsstyring. Alle systemer er programmeret i programmeringssproget Natural fra Software AG.
NetView overvågningsssystemet fra IBM er grundlaget for den aktuelle drift.

Kvalitet og automatik i driften
På driftsiden satser Tryg-Baltica på automatisering og kvalitet. Specielt backup er automatiseret, hvor der i dag er flere båndrobotter til at tage sikkerhedskopier af data. Samtidigt spejles alle skrivninger i produktionssystemerne. Via et fiberoptisk net skrives alle data også på et fjernsikkerhedsarkiv.
Derved kan et enkelt disknedbrud ikke stoppe driften. Og siden sikkerhedskopien befinder sig i et separat lokale, berøres data heller ikke af større uheld som for eksempel brand.

I forbindelse med Tryg-Balticas år 2000-forberedelser har det været muligt at reducere antallet af enkelte programmer i systemerne med 50 procent. Det betyder, at der nu kun er 35.000 enkelte program-moduler i produktion. Her kommer kvalitetsaspekterne ved mainframe-systemer ind.
– Basis-softwaren er så stabil, at den bare kører. Alt har så mange år på bagen, at det ikke bare stopper af sig selv. Men laver vi ændringer i vores programmer, så skal de være i orden. Alt skal testes og være i orden. Så change management er den største udfordring vi har, siger Preben Hoffmann.

Verdensbilledet har ændret sig
Men Tryg-Balticas dagligdag indeholder mere end mainframes. De er kun en del af virksomhedens verdensbillede.
– I begyndelsen havde vores verdensbillede mainframen i centrum, hvor alt strålede derudfra. I dag ser vi verden som et netværk, hvor der er alle mulige komponenter i det med variabel stabilitet. Her er mainframen forbilledet. Vi ønsker, at alle komponenter i nettet har samme dyder som en mainframe. De skal alle være skalerbare, driftsstabile og kvalitetsstabile, siger Preben Hoffmann.
Netop denne filosofi, mener Preben Hoffmann, er lige den faktor, som har givet Tryg-Baltica den eftertragtede Compass kvalitetspris for drift af client/server-miljøer.