Artikel top billede

Stolt Steve Jobs: Her er den nye iPhone 4

I vanlig Apple-stil blev der brugt store ord, da Steve Jobs præsenterede en spritny iPhone, der byder på mere nyt end de allerede lækkede informationer afslørede.

"This changes everything."

Sådan lød budskabet med sædvanlig svulstig Apple-retorik, da den californiske virksomhed i aftes afslørede den nye iPhone.

De første billeder af telefonen blev lækket for mere end en måned siden.

Men alligevel var begejstringen stor, da Apple-chefen Steve Jobs præsenterede iPhone 4, som Apple har døbt den nye telefon.

I kamp med Google

iPhone 4 skal tage kampen op mod det hastigt stigende antal telefoner med Googles Android-styresystemer, der vinder stadigt større udbredelse.

Den nye Apple-telefon kommer til at anvende det seneste iPhone-styresystem, som Steve Jobs allerede løftede sløret for i starten af april. Dengang bar det navnet iPhone OS 4.0.

Styresystemet er nu blevet omdøbt til det mere mundrette navn iOS 4, og det vil komme i direkte kamp med den seneste Android-version, Froyo, som Google lancerede for få uger siden.

Som man også kunne se på de billeder, der for mere end en måned siden blev afsløret på den amerikanske teknologi-side Gizmodo, så bliver den nye iPhone en hel del tyndere end den forrige version.

Helt præcist bliver den 9,3 millimeter tynd, hvilket ifølge Steve Jobs ikke alene vil gøre den 24 procent tyndere end den seneste iPhone. Det vil også gøre iPhone 4 til verdens hidtil tyndeste smartphone.

Både telefonens forside og bagside vil være lavet af glas, og den vil være omkranset af en ring i rustfrit stål, som også kommer til at fungere som telefonen antenne.

Skærm med høj opløsning

Steve Jobs var især stolt, da han præsenterede skærmen på den nye iPhone. Der er tale om en ny såkaldt Retina-skærm.

Som på de tidligere iPhone-modeller er skærmen på 3,5", men adskiller sig ved at have en opløsning på intet mindre end 960 x 640 pixels.

Til sammenligning var opløsningen på den tidligere iPhone 320 x 480. Og HTC's iPhone-udfordrer Desire har en 3,7"-skærm med en opløsning på 800 x 480 pixels.

Telefonens batteri-tid er ifølge Steve jobs forbedret med 40 procent, og den tidligere iPhones 3 megapixel kamera er blevet udskiftet med et nyt med 5 megapixel, der har en LED-blitz og kan optage video i HD-kvalitet.

Der har længe været spekulationer om, at Apple vil skrotte Google og i stedet bruge Microsofts søgemaskine Bing, som standard-søgemaskine. Det rygte blev delvis bekræftet af Steve Jobs i går.

Bing bliver ny søgemaskine på iPhonen, men dog kun som én ud af tre mulige søgemaskiner. De to andre er fortsat Google og Yahoo.

Ny video-chat

Steve Jobs afsluttede seancen med introducere en ny videochat funktionen til iPhone, der kommer til at bære navnet FaceTime.

Jobs demonstrerede funktionen, der fungerer via telefonens nye front-vendte kamera, ved at lave et videoopkald til Apples chefdesigner, Jonathan Ive.

Ifølge Ive vil den nye videochat-funktion, der kun virker over WiFi, "revolutionere den måde vi kommunikerer på - for evigt".

Spørgsmålet er dog, om funktionen for alvor vil imponere Apples europæiske og asiatiske-kunder, der gennem mange år har haft mulighed for at lave video-opkald via et veludbygget 3G-net.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere