Artikel top billede

Kina kræver bedre forhold på selvmords-fabrik

Nu griber de kinesiske myndigheder ind over for arbejdsforholdene på en selvmordsplaget iPad-fabrik.

Kinas ledende kommunistiske parti går nu ind i sagen om den selvmordsplagede elektronik-fabrikant Foxconn.

En højtstående repræsentant for kommunistpartiet siger, at det er nødvendigt at virksomheder som Foxconn forbedrer forholdene for de ansatte.

Det skriver kinesiske statsmedier ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal.

Kommentaren, der kommer fra partisekretæren i den kinesiske Guangdong-provins, Wang Yang, er den første højtstående udtalelse fra kommunistpartiet om selvmordsforsøgene hos Foxcoon.

10 er hoppet i døden

I år er 10 ansatte hoppet i døden fra Foxconns kinesiske fabrikker, og yderligere tre ansatte er blevet såret i selvmordsforsøg.

Wang Yang har ifølge de kinesiske statsmedier udtalt, at det er nødvendigt, at myndighederne og Foxconn samarbejder for at forhindre, at lignende tragedier finder sted igen.

Den kinesiske partisekretær ønsker blandt andet, at fagforeninger i private virksomheder bliver styrket.

Han forventer, at det kan skabes bedre arbejdsforhold og et mere harmonisk forhold mellem arbejdsgiverne og de ansatte.

Partisekretæren opfordrer desuden fabrikkerne til at give de ansatte bedre muligheder for at udøve sport og fritidsaktiviteter.

Lønforhøjelse for milliarder

Udtalelsen fra det kommunistiske parti kommer dagen efter, at Foxconn meddelte, at virksomheden vil give de ansatte en lønforhøjelse på 20 procent.

En lønforhøjelse, der ifølge Wall Street Journalist forventes at komme til at koste Foxconn cirka en
halv milliard danske kroner i kvartalet (84 millioner dollars).

Foxconn afviser, at lønforhøjelsen har forbindelse til rækken af selvmord, men at formålet er at gøre virksomheden mere attraktiv i kampen om den kinesiske arbejdskraft.

Det er på Foxconns fabrikker, at Apple får produceret iPhones, iPad og en række andre produkter. Foxcon producerer desuden elektronik-produkter for virksomheder som HP, Nokia, Motorola, Microsoft og Cisco

Lever som slaver

De kinesiske elektronik-fabrikker har ved flere lejligheder været kritiseret for elendige arbejdsforhold. Ofte både bor og arbejder de ansatte på fabrikkerne, og de må kun forlade fabrikkernes område i et fastsat tidsrum.

For få måneder siden var en amerikanske menneskerettighedsorganisation ude at kritisere en fabrikant, der producerer computermus og webcams for blandt andet Microsoft.

Ifølge menneskerettighedsorganisationens undersøgelse lever de ansatte hos Microsoft-fabrikanten under stærkt kritisable og slavelignende forhold.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere