Artikel top billede

Fyringer i NNIT: Microsoft-konsulenter får sparket

Der har været fyringsrunde i den danske it-virksomhed NNIT. "Der er manglende efterspørgsel på folk med Microsoft-kompetencer," lyder begrundelsen fra virksomhedens direktør.

Den danske it-gigant NNIT har netop afskediget 15 medarbejdere i virksomhedens Microsoft-division, og yderligere fire er blevet tilbudt omplacering. Det erfarer Computerworld.

Oplysningerne bekræftes af NNIT's administrerende direktør, Per Kogut.

"Det er rigtigt, at der har været en række mindre afgange, men det har været ganske udramatisk. Du skal huske på, at vi taler om 15 fyringer ud af cirka 1.500 ansatte," siger Per Kogut til Computerworld.

NNIT begrunder fyringerne med manglende efterspørgsel på konsulenter med Microsoft-kompetencer.

"Der har været et mindre behov for Microsoft-folk, og jeg tror, at der er en overkapacitet i markedet, når det gælder klassiske konsulentydelser. Der har ganske enkelt været manglende efterspørgsel på danske ressourcer i den del af forretningen, men til gengæld har vi ansat flere i vores internationale afdeling," siger han.

Er der tale om stillinger, der er blevet flyttet ud af Danmark?

"Nej, det er der ikke tale om. De ting, som man laver i vores internationale afdeling, er ikke nødvendigvis det samme, der bliver lavet i Danmark. Det er ikke sådan, at vi lukker 15 job i Danmark og nu ansætter 15 folk i Manilla. Hvis det var tilfældet, havde vi nok gjort det med mere end 15 job. Det er én procent af det samlede antal ansatte. Det er virkelig, virkelig nothing," siger han.

Du sagde før, at det er ganske udramatisk. Men det er vel ret dramatisk for dem, der har mistet deres job. Hvordan er deres muligheder på arbejdsmarkedet nu?

"Hvis de forbliver med at være Microsoft-folk, så kan det bestemt være vanskeligt. Men det er vores forventning, at 2011 bliver et bedre år, så jeg tror da, at de har gode muligheder. De har et godt cv, og vores medarbejdere er meget eftertragtede," siger han.

Ifølge Per Kogut er der ikke flere fyringer på vej i NNIT.

Han understreger desuden, at virksomheden i øjeblikket ansætter flere folk.

Det fremgår af NNIT's årsregnskab, at antallet af medarbejdere i 2009 steg med 153 personer, og Per Kogul forventer, at medarbejderstaben bliver øget med et lignende antal i 2010.

It-virksomheden præsterede et overskud på 202 millioner kroner for 2009, og forventer at runde en omsætning på to milliarder danske kroner i 2012.

NNIT er et it-selskab, der er udsprunget af medicinalgiganten Novo Nordisk. Den danske medicinalvirksomhed er derfor også it-virksomhedens største kunde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere