Artikel top billede

Røde ører hos IBM efter USB-skandale

Deltagerne ved australsk sikkerhedskonference fik lidt ekstra med i posen.

Computerworld News Service: Man kan risikere at få mere med hjem, end man havde regnet med, når man tager på sikkerhedskonference.

IBM har chokeret deltagerne ved den australske konference AusCERT, der foregik i staten Queensland, ved at uddele USB-stik, der var inficerede med malware.

Virksomheden har været nødt til at skrive til deltagerne med en undskyldning:

"Måske har I modtaget et gratis USB-stik fra IBM under AusCERT-konferencen i denne uge. Vi har desværre opdaget, at nogle af disse USB-stik indeholder malware, og vi har en mistanke om, at de alle sammen er påvirkede af fejlen."

Det viste sig faktisk at være værre, end IBM først troede. Bare for at gøre det hele dobbelt så pinligt, så indeholdt stikkene ifølge sikkerhedsfirmaet Sophos to forskellige eksempler på malware: W32/LibHack-A. og W32/Agent-FWF.

Senior teknologi-konsulent ved Sophos, Graham Cluely, har et bud på, hvordan fejlen kunne opstå:

"Mit gæt er, at de ikke tjekkede USB-stikkene, inden de blev uddelt. Måske har de outsourcet produktionen af USB-indholdet til en tredjepart, som ikke var forsigtig nok. Hvis en inficeret pc blev brugt til at skabe et 'image' af USB-drevet, så har det været nemt for det disk image at blive inficeret og kopiere sig selv over på alle USB-stikkene."

IBM kan i hvert fald ikke hævde, at de ikke tidligere har kendt til pågældende malware, W32/Agent-FWF, som Sophos har sporet siden juni 2007.

Graham Cluely anbefaler, at brugerne altid skal være mistænkelige over for USB-stik - også dem der bliver uddelt under sikkerhedskonferencer.

"Brugerne skal altid være på vagt over for USB-stik, for det er typiske bærere af malware. Tricket er at slå funktionen autorun/autoplay fra på sin pc og sørge for at bruge et opdateret virusprogram, der tjekker alle filer for virusinfektioner.

Mange virksomheder vil kunne have glæde af at anvende en teknologi, der kontrollerer brugen af USB-indgangene (og alt hvad der proppes derind). Det kan både hjælpe i kampen mod USB-overført malware og samtidig forebygge datatab."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere