Lige ved og næsten slår som bekendt ingen mand af hesten. Og Finansministeriet er ikke helt i mål med sin rapport 'Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten', mener John Gøtze.
Han står bag enterprise arkitektur-virksomheden EA Fellows og er samtidig underviser i enterprise arkitektur på IT-Universitetet og på Copenhagen Business School.
Han har tilmed fem års erfaring som chefkonsulent i IT- og Telestyrelsen at trække på, mens han har bladret de 114 sider igennem, som rapporten fylder.
"Jeg kan ikke lade være med at bide mærke i, at man i rapporten har utroligt meget fokus på, hvordan it-projekter gennemføres i staten, frem for hvorfor it-projekterne skal gennemføres, og om de er værd at gennemføre," siger John Gøtze.
Han mener, at rapporten i sig selv er gode nyheder, fordi den viser en masse initiativer og en vilje til at ændre på den nutidige situation med det ene fejlslagne it-projekt i staten efter det andet.
Ministerierne lever altså ifølge John Gøtze op til kravet om at stramme ganske gevaldigt op på den nuværende praksis med mange tids- og budgetoverskridelser i de offentlige it-projekter.
Også oplægget til de mere overordnede kravspecifikationer, samt ikke mindst ideen med en fælles projektleder og -ressourceenhed, giver John Gøtze store roser med på vejen, men han påpeger, at der mangler et forkromet fokus på it-strategi i skrivelsen.
Savner lederskab
Ifølge John Gøtze burde der som minimum have været elementer i rapporten, der beskæftiger sig med det, der på chefgangene kaldes programledelse og porteføljeledelse.
"Der mangler simpelthen nogen, der kan udpege og varetage it-strategien for staten - og måske hele den offentlige sektor," fastslår John Gøtze, som samtidig efterlyser stabsfunktioner til at udpege og prioritere de offentlige it-projekter.
"Forfatterne til rapporten tager det for givet, at it-projekterne kommer dumpende af sig selv fra oven. Det bliver slet ikke diskuteret, at man reelt selv kan udpege og vælge it-projekterne," siger John Gøtze, som kalder tilgangen for "suboptimering" og "silotænkning".
Samtidig fremhæver John Gøtze, at der i det danske system næppe er plads til én it-diktator, der kan skære igennem på tværs af ministerier.
"Den danske model har altid været selvstyring i de enkelte ministerier, og derfor ville en topledelse til it-projekter næppe fungere særlig godt herhjemme," siger han.
Uenighed om valg af arkitektur
Netop kritikpunktet om lederskab berørte rapportens bagmand, Finansministeriets digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen, på det pressemøde, som blev holdt i forbindelse med publiceringen af rapporten.
Han oplyste til Computerworld, at de private virksomheder, der har deltaget som sparringspartnere og forbilleder i rapporten, kritiserede den danske stats noget vage kontrol over it-projekterne.
"Flere af de private virksomheder har givet udtryk for, at staten skulle være gået endnu længere med at centralisere beslutningskraften," forklarede Lars Frelle-Petersen, som dog understregede, at de forskellige ministerier og styrelser stadig er opdragsgiverne i de enkelte it-projekter.
Han sagde også, at han satsede stærkt på, at rapporten vil inspirere både de fem regioner og landets 98 kommuner, når de kaster sig ud i nye it-projekter.
At vælge arkitektur
Store, forkromede it-strategier er ikke det eneste kritikpunkt, som John Gøtze har til planerne for, hvordan statslige it-projekter skal føres ud over rampen i de kommende år.
I rapporten savner han nemlig brugen af fælles referencemodeller, som eksempelvis FORM og STORM, så man kan sammenligne de forskellige statslige it-projekter, og han undrer sig over, at statens arkitekturvalg følger en anden vej end IT- og Telestyrelsens arkitekturguide.
"I Finansministeriets udredning lægger man op til, at arkitekturspørgsmålet kommer på banen, når leverandøren har fremlagt sit tilbud efter kravspecifikationen. IT- og Telestyrelsens OIO Arkitekturguide siger det stik modsatte," påpeger John Gøtze.
Overordnet mener han dog, at der er mange gode initiativer i rapporten, selv om rapportens fokus i høj grad handler om it-projektledelse, frem for om de forretningsmæssige gevinster, der opnås ved at vælge og prioritere it-projekter i staten.
John Gøtze peger på, at det it-strategiske dog kan falde på plads, når regeringen i samarbejde med kommunerne og regionerne senere på året skal forlænge sin plan fra 2007 om den nationale strategi for digital forvaltning i den offentlige sektor.
"Rapporten er et skridt på vejen, og det næste skridt kommer, når den nationale strategi for 2007 til 2010 skal forlænges, og OECD foretager et review af e-government i Danmark. Så vi får måske svar på mange af rapportens ubesvarede spørgsmål til den tid," lyder det fra John Gøtze.
Læs også:
Sådan vil staten stoppe de offentlige it-skandaler