Artikel top billede

Google-mærket koster 700 milliarder kroner

It-firmaer indtager de fire første pladser på listen over verdens stærkeste mærkevarer - foran læskedrikke, burgere og smøger.

Der er mange penge i varemærker, og de store firmaer kæmper solide markedsføringskampe for at gøre størst muligt indtryk på forbrugerne.

I denne disciplin gør it-selskaberne det godt, rigtig godt.

Traditionelt har firmaer som Coca Cola ligget helt i top, men it-mastodonter som Google har forvist læskedrikproducenten fra den position.

Det er analysehuset Millward Brown Optimor, der i samarbejde med The Financial Times, Bloomberg og Datamonitor, som for femte år i træk har udarbejdet en liste over de 100 stærkeste mærkevarer i verden, i en undersøgelse kaldet Brandz.

I undersøgelsen vurderes det, at Googles brand-værdi beløber sig til ikke mindre end 115 milliarder dollar, svarende til godt 700 milliarder danske kroner.

På de næste plader er det ligeledes it-firmaer, der gør sig godt i forbrugernes bevidsthed. På andenpladsen kommer IBM med en såkaldt brand value på 500 milliarder kroner, efterfulgt af Apple og Microsoft.

Cola, junk food og smøger

Først herefter dukker tørstslukkeren Coca Cola op, efterfulgt af burger-fabrikken McDonalds og cigaretproducenten Marlboro.

Teleselskabet China Mobile, LG og Vodafone lukker top 10.

Ingen danske firmaer har sneget sig ind blandt verdens mest eksklusive varemærker.

Hele listen ligger frit tilgængelig på Millward Browns webside (PDF).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere