30 år.
Det er tidsrammen for et nyt europæisk forskningsprojekt iværksat af den britiske regering.
Navnet på projektet er Cosmos (The Cohort Study on Mobile Communications), og Cosmos har som mål at teste op mod en kvart million europæere.
Den nye og mere grundige tilgang til studierne har som andre lignende projekter til formål at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem mobilbrug og sygdomme som kræft, Parkinsons og Alzheimers syge.
Tidligere har flere andre, store mobilundersøgelse været præget af, at forskerne har spurgt folk om deres mobilbrug eller spurgt personer, der allerede var kræftramte, skriver Reuters.
Danskere i søgelyset
Den kvarte million frivillige forsøgspersoner i alderen 18 til 69, der skal findes i Storbritannien, Danmark, Finland, Holland og Sverige, skal undersøges i forhold til deres telefonregninger, lægejournaler og ved hjælp af spørgeskemaer.
Store operatører som O2 og Vodafone har indvilliget i at være med til at invitere frivillige ind i test-programmet.
Alene i Storbritannien har Cosmos-folkene inviteret 2,4 millioner mobilbrugere til at være med i forsøget. Indtil videre har 232 tilmeldt sig.
Men den ringe tilmelding slår hverken mobilbranchen eller forskerne ud.
"En af de største begrænsninger i den hidtidige forskning er, når man spørger folk om deres mobilbrug for eksempelvis fem år siden, så opstår der en masse fejldata," siger Jack Rowley, chef for forskningen i den kommercielle GSM-forening, til Reuters.
Samtidig hævder professor Paul Elliot fra Instituttet for Folkesundhed på Londons Imperial College, at de nuværende studier højst bygger på 10 års empiri, hvilket kan være svært at bedømme noget som helst om langtidspåvirkningen ud fra.
"Cosmos-projektet vil netop kigge på langtidseffekterne. 10, 20 eller 30 år. Og med længerevarende overvågning vil der være tid til, at sygdommene kan udvikle sig," siger Paul Elliot.
Cosmos oplyser, at organisationen vil fortælle om sine resultater undervejs i de mange og lange forsøgsperioder.
Danskere vurderer faren
Både i udlandet og i Danmark har der tidligere været en del undersøgelser om, hvorvidt mobiltelefonernes stråling skulle være farlig for hjernen eller andre vitale områder i menneskekroppen.
IT- og Telestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen har tidligere over for Computerworld vurderet mobilbrugen på det forskningsmæssige grundlag, som vi kender til i dag.
Samtidig har myndighederne og flere forskellige organisationer erkendt, at vi ikke kender langtidsvirkningerne til bunds, og børn med deres tynde hjerneskal og heftige mobilbrug kan være ekstra udsatte.
Det Strategiske Forskningsråd frikendte i 2008 mobilbrugen som værende skadelig. Det kan være, at Cosmos-projektet kommer frem til andre resultater inden 2040.