Artikel top billede

Foto: Jørgen True.

TDC-boss: Elselskaber bruger uhyrlige summer

Elselskabernes fiber-eventyr får en omgang verbal knippelsuppe af TDC's topchef, Henrik Poulsen, i et stort interview.

TDC's øverste chef, Henrik Poulsen, går til verbalt angreb på elselskaberne, der bygger et fibernet op, som ifølge topchefen både er lukket og slet ikke står mål med kundernes ønsker.

Flere elselskaber har kørt med dundrende underskud i disse fiberforretninger.

"Deres tab er udtryk for, at de har forregnet sig i forhold til prisudviklingen på markedet. De regnede med, at prisudviklingen ville være ret stabil, men den har været kraftigt faldende. Samtidig har de kraftigt overvurderet efterspørgslen efter deres produkter."

"Det er altså udtryk for, at de kører en strategi, hvor de bruger uhyrlige summer på noget, som forbrugerne ikke føler det helt store behov for og derfor ikke ønsker at betale for. Og det giver en tabsgivende forretning," siger Henrik Poulsen.

Topchefen forklarer, at der kan være mange forskellige holdninger til elselskabernes fiberprojekt.

"Men det er klart, at hvis det finansieres igennem el-forbrugernes betalinger, så vil jeg selvfølgelig som el-forbruger stille spørgsmålstegn ved det," siger Henrik Poulsen.

Dermed fyrer TDC-bossen med ansvaret for 16.000 ansatte og en omsætning på 39 milliarder en bredside af mod fiberselskaberne.

Telefoninterviewet med Henrik Poulsen er et led i serie, hvor Computerworld har talt med topchefer for landets største it-virksomheder om alt fra kunder og branchens fremtid til ledelse.

Lukkede net

Hvor ender fiber-krigen? Kan du forestille dig to fiberforbindelser til hver husstand?

"Det, vi har meldt ud, er, at vi vil åbne vores fiber-infrastruktur. Den er åben i dag. Så vi har meldt ud, at vi gerne kører med åbne platforme. Det, som elselskaberne har meldt ud, er, at de lukker deres. Og der er utroligt ærgerligt ud fra en samfundsmæssigt vinkel," siger Henrik Poulsen.

Han forklarer, at det er konkurrence på services, der til syvende og sidst driver konkurrence, innovationen og benefits for forbrugerne.

"Konkurrence på services vil drive prisen ned for forbrugerne. Når man lukker for infrastrukturen, som elselskaberne gør, så lukker man ned for konkurrence. Vi har valgt at åbne for fiber-infrastruktur og sagt, at alle er velkommen," siger den administrerende direktør.

TDC's egne strukturelle fordele, som på kabel-nettet, bliver i den sammenhæng ikke trukket frem.

Teleforlig og Højhastighedskommité

Den 43-årige topchef, der afløste Jens Alder på posten, er bevidst om koncernens størrelse. Og han har da også et budskab til de danske telepolitikere, der er på trapperne med et teleforlig.

"Det er uendeligt svært at gætte på, hvad forliget munder ud i. Det tidligere forlig har en lang række gode ting i sig og har skabt et af de mest dynamiske og bedste kommunikationssamfund i verden. Det siger både OECD og EU," lyder det fra Henrik Poulsen.

Og grundprincipperne i det tidligere teleforlig skal man holde fast i, mener TDC-bossen.

"Dertil skal man tage Højhastighedskommiteens rapport, som der er mange delte meninger om, og ingen har nok fået alle sine ønsker opfyldt. Men det er nok er en indikator af, at der indeholder de rigtige balancer og principper," siger han.

Hans opfordring er, at politikere tager dele af rapporten og opdaterer det tidligere teleforlig med dem.

"En opfordring til politikerne vil være - træk i arbejdstøjet og få omsat komiteens anbefalinger til nogle praktiske handlinger og konkrete resultater. Frem for endnu en gang at blive fortabt i at finde nye målsætninger og nye strategier," siger Henrik Poulsen.

Pludselig bliver telefon-interviewet afbrudt. Linjen er død. Topchefen ringer atter op.

Fusion i vasken

"Har du TDC-abonnement?" spørger han kækt.

"Fullrate," lyder replikken tilbage.

"Ha, ha," griner TDC-chefen.

TDC købte i 2009 Fullrate af det nødlidende Jensby-imperium, JMI Invest

Men skal topchefen pege på noget, der i hans tid ikke er gået så godt, er det fusionen i Schweiz med selskabet Sunrise. Her skulle TDC-ejede Sunrise have været fusioneret med Orange og samtidig indbringe TDC 11 milliarder kroner.

"Jeg vil sige, at fusionen i Schweiz var en ting, som jeg ville ønske gik anderledes. Det var en fusion, som vi brugte meget energi på. Det var ikke med i planen, at den blev afvist af konkurrencemyndighederne," siger han.

Kunne I havde gjort noget anderledes?

"Nej, altså man kan sige, at man altid tænker tilbage og spørger sig selv, om man kunne have kørt processen anderledes i forhold til de schweiziske myndigheder, men det er klart, at der også er elementer af industripolitik i sådanne afgørelser. Og det er vi ikke altid herre over," siger Henrik Poulsen.

TDC har netop valgt at anke afgørelsen.

Kapitalfonde er ikke uhyrer

Henrik Poulsen tiltrådte i november 2008 som koncernchef i TDC. Forinden havde han kendskab til TDC igennem sit job hos Kohlberg Kravis Roberts & Co., der er en af TDC's nuværende ejere.

"Det var en ny rolle, mange ting og opgaver, som jeg skulle sætte mig hurtigt ind i. Men jeg havde en god fornemmelse af udfordringerne," siger han.

Hvad sagde bestyrelsen, da du tiltrådte? Og har du leveret det?

Henrik Poulsen forklarer, at TDC har en ambition om at være det bedst præsterende teleselskab i Europa inden udgangen af 2012 målt på kundetilfredshed, medarbejderstolthed og indtjeningsevne.

"Og i det perspektiv er der mange ting, vi skal forbedre, men generelt har vi udviklet os i en god retning," siger han.

Han peger på, at TDC har vist en pæn vækst i indtjeningen, at den nordiske omsætning er stabiliseret og turn-arounden i Sunrise, der altså så strandede, da der skulle sælges ud af aktierne i selskabet.

Kapitalfonde er ikke uhyrer

Henrik Poulsen mener i øvrigt ikke, at kapitalfondene er de uhyrer, som de bliver gjort til i medierne.

"Kapitalfonde udgør en meget koncentreret ejerstruktur i modsætning til en børsnoteret virksomhed, hvor der er en spredt ejerstruktur. Derfor afhænger det meget af kvaliteten af de mennesker, der sidder med den koncentrerede magt," siger den administrerende direktør.

"I vores tilfælde er vi ret heldige. Generelt har vi været villige til at investere på et ret højt niveau. De fordomme, som medierne er fyldt med, er ikke det, jeg har oplevet i min hverdag," siger han.

Han peger på, at TDC's regnskaber viser, at selskabet investerer mere, end det gjorde før opkøbet.

"Så længe en koncentreret magtstruktur ligger i hænderne på nogle, der forvalter det fornuftigt, så er det fint. Men det er klart, at hvis det en koncentreret magtstruktur, der ligger i de forkerte hænder hos en mindre dygtig kapitalfond, så kan der sikkert være situationer, hvor det er mindre hensigtsmæssigt," siger han og understreger, at TDC er en bedre præsterende virksomhed end for fire til fem år siden.

"Det tror jeg, de fleste vil sige," siger han.

Altid fokus på giganter

Ligesom folk har en holdning til kapitalfonde, så har de fleste også en holdning til TDC, forklarer Henrik Poulsen.

"Du vil altid tiltrække dig ekstra opmærksomhed, når du har den størrelse. Og det er en virksomhed, hvor du skal acceptere, at alle har en holdning. Også fordi alle danskere har en eller anden berøringsflade med virksomheden," siger topchefen.

Derfor er kommunikationen også vigtig, mener han.

"Koncernen har en enorm opgave med at kommunikere, hvad vi gør, hvorfor, hvad facts er bag vores handlinger, fordi de kan blive udlagt på mange forskellige måder. Af mennesker der har andre agendaer, som de ønsker at fremme på vores bekostning," siger han.

"Og der er det klart, at der skal vi komme med frem med, hvad deres er vores version af sagen."

Tre tele-tenorer

Den danske telebranche udgøres af flere milliard-foretagender. Herunder de selskaber, der lidt frækt i branchen kaldes de tre tenorer, TDC, Telia og Telenor. I øvrigt televirksomheder, der sammen med den lidt frække dreng i teleklassen, 3, er blandt de 20 største it-virksomheder i landet målt på omsætning.

"Den danske teleindustri har været præget af ubønhørlig konkurrence i efterhånden de sidste mange år. Og det har drevet priserne på telefoni og bredbånd ned i en hastighed, som du ikke finder i andre forbrugermarkeder. Priserne er på 10 år faldet med små 80 procent på mobiltelefoni og 90 procent på bredbånd, og det præger industrien," siger Henrik Poulsen, der forklarer, at det sætter pres på alle teleleverandører.

"Men der er også vækstlommer," siger han.

Han mener, at industrien har enormt meget at tilbyde i forhold til digitaliseringen i det private erhvervsliv og i særdeleshed i det offentlige.

"Produktiviteten bliver nemlig en af vores helt store udfordringer," spår topchefen og peger på, at her kan it for alvor hjælpe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere