Artikel top billede

Microsoft vil administrere netværket via en Silverlight-venlig browser.

Microsoft vil drive dit netværk fra en sky

Microsoft lancerer i dag en ny cloud-tjeneste til små og mellemstore firmaer. Den har fokus på sikkerhed og klienthåndtering.

Microsoft går nu benhårdt efter at levere cloud-tjenester til virksomheder, der har mellem 25 og 500 klienter.

Argumentet er, at dette segment ikke har ressourcerne til en forkromet desktop management-infrastruktur, men stadig gerne vil have løsninger i enterprise-klassen. Her mener Microsoft, at cloud-teknologien kan give en hjælpende hånd.

Der kræves nemlig ikke store investeringer for at komme i gang, og der er ikke de samme begrænsninger i eksempelvis skalerbarheden, som i en traditionel infrastruktur.

Derfor har giganten fra Redmond strikket en ny løsning sammen, kaldet Intune, som via nettes skal hjælpe it-afdelingerne med klientstyring og sikkerhed i Windows-netværk.

"Virksomhederne betaler per bruger, og det kan mange økonomiafdelinger godt lide," siger Jesper Grønbæk, forretningsansvarlig for Microsoft Online Services.

Værktøjer fra de store

Løsningen frigives i dag i en beta-udgave, som skal testes af 1.000 partnere på den anden side af Atlanten.

"Den færdige version af cloud-tjenesten forventes klar i Danmark inden jul," fortæller Jesper Grønbæk.

Nogle af de elementer, der er bygget ind i løsningen, er cloud-baseret administration af klienter, sikkerhedspolitikker og opdateringsrutiner, proaktiv overvågning af netværket, licensstyring samt sporing af hardware og software-fejl.

"Intune giver mindre firmaer mulighed for at anvende en række værktøjer, som Desktop Optimization Pack og Windows Server Update Services, der tidligere har været forbeholdt store virksomheder via skyen," siger Jesper Grønbæk.

Løsningen lukker dog ikke for it-afdelingernes store problem med opdateringer af tredjepartsprogrammer, da det kun er firmaets egne produkter, der kan patches.

Microsoft introducerer cloud-løsningen på firmaets Windows 7-blog.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere