Artikel top billede

Telepresence er fremtiden, mener Cisco. Her ses Cisco Danmarks chef for Skandinavien og Benelux, Niels Christian Furu (tv.), ved en tidligere telepresence-lejlighed.

Cisco lukker købet af Tandberg

Netværkskæmpen Cisco har nu overtaget konkurrenten Tandberg for gigantbeløb.

"Se blot den askesky fra Island, der lammer flytrafikken i øjeblikket," sagde Marthin De Beer, senior vice president for Emerging Technologies Business Group hos Cisco på en webcast.

Annonceringen af Ciscos endelige overtagelse af telepresence-konkurrenten Tandberg, kunne ikke være bedre timet.

Tusinder af mennesker venter stadig i lufthavnene for at komme frem til deres møder - eller bare hjem. Mange af dem kunne have siddet i deres telepresence-rum og nået det samme arbejde på den kvarte tid.

Med en købspris på 19 milliarder norske kroner (cirka 18 milliarder danske kroner eller 3,3 milliarder dollars) for sin store norske konkurrent inden for telepresence-systemer, Tandberg, satser den amerikanske netværksgigant Cisco således på en gylden fremtid for bredbåndsbaserede videokonferencer.

Cisco har betalt mere for den norske virksomhed, end størrelsen på det samlede telepresence-marked, der i øjeblikket isoleret set udgør cirka to milliarder dollars, fortæller Marthin de Beer.

"Købet er en investering i fremtiden og understreger Ciscos tro på, at internetbaserede langsdistance-møder er fremtiden. Ser man på det globale marked for unified communications, er det på 44 milliarder dollars, så Cisco er meget seriøse, når vi taler video," sagde han.

700 telepresence-rum

Den norske CEO i Tandberg, Fredrik Halvorsen, bliver som Cisco-mand fremover senior vice president og chef for TelePresence Technology Group.

Han ønsker at se telepresence-systemer som del i alle samarbejdsværktøjer, og det kræver en industristandard, siger han.

"Interoperabilitet kræver, at de forskellige telepresence-systemer kan spille sammen, og allerede nu har industristandarden Telepresence Interoperability Protocol tilslutning fra ni store telepresence-virksomheder," siger Fredrik Halvorsen.

Telepresence-systemer er i modsætning til pc-baserede videokonferencer, specialdesignede lokaler. Cisco har 700 telepresence-rum rundt omkring i verden, og der er en uomgængelig pointe i, at meget af rejseriet kan afskaffes til fordel for videokonferencer.

"Vi tror fuldt og fast på, at telepresence, der er den næste generation af videokonferencen, sammen med hele Ciscos produktrække af samarbejdsværktøjer, vil være med til at forandre måden at arbejde på, så alle, overalt, bliver mere produktive," siger Marthin De Beer.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer