Artikel top billede

Microsoft-producent behandler ansatte som fanger

"Vi føler os som fanger," siger ansatte på en kinesisk fabrik, der producerer computermus og webcams for blandt andet Microsoft.

Det computer-udstyr, du sidder ved netop nu, kan være
produceret af kinesiske fabriksansatte, der arbejder under kummerlige og fængselslignende forhold.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af National Labor Commitee, som er en amerikansk menneskerettigheds-organisation, der blandet andet arbejder for at stoppe brugen af sweatshops.

Den amerikanske organisation har undersøgt forholdene på en kinesisk fabrik, der blandt andet producerer computermus og webcams for store it-virksomheder som Microsoft, HP, Samsung, Acer, Logitech og Asus.

Fabrikken er ejet af elektronikvirksomheden KYE Systems og ligger i Dongguan City i den kinesiske provins Guangdong.

Ifølge undersøgelsen bruger fabrikken i udstrakt grad teenage-arbejde, og de ansatte arbejder i 80,5 timer om ugen til en timeløn på mellem 2 og 3 kroner.

Skal rense toiletter som straf

En ansat siger ifølge National Labor Commitee, at han føler sig som en fængselsindsat.

"Det virker som om, at vi udelukkende lever for at arbejde. Vi arbejder ikke for at leve. Vi har ikke noget liv, kun arbejde," siger den ansatte ifølge rapporten.

Fabrikken kræver, at de ansatte producerer 2.000 computermus i løbet af en 12-timers vagt.

Under vagten har de ansatte forbud mod at bruge toiletfaciliteter eller hente drikkevand uden for deres ti minutters pauser, som de i øvrigt selv betaler. Og hvis medarbejderne bryder reglerne, bliver de som straf sat til at rengøre fabrikkens toiletter.

De ansatte bor i øvrigt på fabrikken, hvor 14 arbejdere deler et værelse, hvor de sover i smalle køjesenge.

Det er kun tilladt for de ansatte at forlade fabriks-området i et begrænset tidsrum.

Sådan vil Microsoft håndtere sagen

Microsoft tager undersøgelsen så alvorligt, at virksomheden ifølge det amerikanske teknologi-medie CNET har valgt at iværksætte en undersøgelse, der skal kigge nærmere på forholdene på den kinesiske fabrik.

"Vi er opmærksomme på rapporten fra NLC (National Labor Committee). Vi tager anklagerne meget alvorligt, og vi vil foretage de rette afhjælpende foranstaltninger, hvis vi opdager, at vores producenter har optrådt forkert," skriver Microsoft i en pressemeddelelse ifølge CNET.

Microsoft har desuden et regelsæt, der gør det klart, at producenterne ikke må anvende børnearbjede og i øvrigt skal overholde de lokale krav til ansattes minimumsalder.

Rapporten kommer kort tid efter, at det kom frem, at en kinesisk fabrik, der producerer Apple-produkter har været ramt af
en bølge selvmordsforsøg
blandt medarbejderne.

National Labor Commitee har offentliggjort en rækkker billeder fra KYE-fabrikken. Billeder kan ses her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren