Artikel top billede

Salget af pc'er eksploderer oven på finanskrisen

Der har aldrig været så mange computerkunder som nu. Pc-markedet har efter et kort dyk i 2009 rejst sig med stil. En af verdens største leverandører kan notere en vækst på 60 procent.

Pc-markedet vejrer for alvor morgenluft.

De seneste opgørelser fra talknuserne hos Gartner og IDC viser, at pc-markedet ikke bare er i vækst, men også er eksploderet i det første kvartal af 2010.

Analytikerne hos IDC siger, at pc-markedet på verdensbasis er vokset med 24,2 procent og Gartner hævder, at det globale computermarked er steget med 27,4 procent.

Godt nok kommer tallene ovenpå det økonomiske annus horribilis 2009, hvor pc-branchen måtte lide den tort at se et fald på 7,1 procent i pc-salget i det første kvartal.

Men sammenlignet med IDC-tallene fra samme periode i 2008 (vækst: 14,6 procent), i 2007 (vækst: 10,9 procent) og 2006 (vækst: 12,9 procent), så er det meget længe siden, at pc-markedet er skudt så kraftigt i vejret.

Ingen større end HP

Senest har Intels kvartalregnskab været med til at sprede forårsstemning i it-branchen. Og analytikerne fra IDC og Gartner peger på, at pc-markedets succes i høj grad afhænger af, at især forbrugerne er begyndt at spendere pc-penge igen.

IDC peger helt konkret på notebooks, smartbooks og andre bærbare computere som de helt store årsager til, at pc-markedet kan trække vejret med armene over hovedet igen.

Især Lenovo kan juble, efter selskabet kan konstatere en vækst på 58,3 procent på verdensplan ifølge IDC.

På det internationale pc-marked bevarer HP sin førertrøje med en verdensomspændende markedsandel på 19,7 procent, og selskabet kan notere en fremgang på 19,9 procent sammenlignet med første kvartal 2009.

Over en halv milliard pc-salg

IDC spår oven i købet, at festen fortsætter de næste mange år.

Analysehuset forventer, at de omkring 296 millioner solgte pc'er i 2009, vil være steget til et salg på over en halv milliard i 2014 på verdensplan. Her er det især de bærbare pc'er, der trækker det tunge læs.

Således forudsiger IDC, at det nuværende salg af bærbare computere på 168,8 millioner vil være steget til 398,1 millioner enheder i 2014 - en stigning på 235 procent inden for de næste fem år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere