Artikel top billede

Intel-regnskab spreder forårsstemning i it-branchen

Erhvervslivet prioriterer igen it-budgetterne højt, afslører Intels regnskab for årets første tre måneder.

Verdens største chip-producent, Intel, udsendte i nat sit regnskab for årets første kvartal, og det var god læsning for aktørerne i it-branchen.

"Intel siger, at de ser tegn på, at væksten er ved at komme tilbage i virksomhedernes it-budgetter, og det er meget positivt. Det er sådan nogle udmeldinger, jeg har ventet på i mange kvartaler," siger aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank.

Chip-gigantens omsætning steg til 56,4 milliarder kroner, hvilket er 44 procent højere end samme kvartal sidste år, mens resultatet på 13,2 milliarder kroner er 288 procent bedre.

"De to hovedårsager er, at Intel har fået en forøget udnyttelsesgrad af sit produktionsapparat, og at erhvervskundernes købelyst er i klar bedring," forklarer Robert Jakobsen.

Det smitter af

Ifølge Robert Jakobsen tjener Intel mest på produkterne, som selskabet afsætter i den høje ende af pc-markedet. Det vil sige de dyreste pc'er målrettet forbruger-segmentet samt servere til erhvervslivet, og det er netop dette salg, der nu er ved at komme gang i igen.

"Pc-salget har faktisk klaret sig godt i lang tid. Også under nedturen. Den primære årsag er, at Windows 7 har været meget efterspurgt blandt private og mindre virksomheder, men bestemt ikke i det store erhvervsliv," siger Robert Jakobsen.

Han understreger, at regnskabet fra Intel er positivt for alle aktører i it-branchen.

"Det her er også en positiv indikation for Microsoft, som sælger styresystemet til pc'erne, når pc-efterspørgslen er stærk. Samtidig er det også et godt tegn for en pc-producent som Dell, der har 70 procent af omsætningen hos erhvervskunderne," siger aktieanalytikeren.

Topchefen i Intel, Paul Otellini, kalder resultatet for "det bedste første kvartal nogensinde", fremgår det af selskabets regnskabsmeddelelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere