Artikel top billede

Nu kan du få gratis Opera Mini via Apples App Store

Den norske browser-producent oplyser, at den gratis browser netop nu er tilgængelig til iPhone og iPod touch.

Computerworld News Service: Opera Software meddelte sent mandag, at Apple har godkendt virksomhedens Opera Mini til Apples iPhone og iPod touch, og at den norske mobilbrowser ville kunne downloades som gratis app inden for 24 timer.

I skrivende stund (tirsdag cirka 13.30 dansk tid) viser det sig at være virkelighed.

"Vi er glade for at kunne tilbyde brugerne af iPhone og iPod touch en fantastisk browser-oplevelse med Opera Mini," siger Lars Boilesen, der er administrerende direktør for Opera.

"Denne app udgør endnu et skridt mod Operas mål om at bringe nettet ud til flere mennesker flere steder."

Opera indsendte mobilbrowseren til App Store for tre uger siden, og var på daværende tidspunkt overbeviste om, at Apple ville godkende den.

"Den krænker ikke iPhone SKD'en, og Apple har godkendt andre browsere. Jeg synes, det ville være mærkeligt, hvis Apple skulle afvise den," siger Jon Von Tetzchner, som er medstifter af og tidligere administrerende direktør for Opera.

En måned forinden, da Opera fremviste browseren for partnere og journalister, afviste også virksomhedens udviklingsdirektør, Christen Krogh, bekymringer over, om Apple ville udelukke browseren fra App Store.

Flere brancheobservatører har spekuleret over, om Opera ville gå til EU's konkurrencemyndigheder, hvis Apple udelukkede Opera Mini fra en plads i App Store.

Disse spekulationer var inspirerede af den norske browserproducents klager til EU sidst i 2007, da virksomheden anklagede Microsoft for at hindre den fri konkurrence ved at inkludere og integrere Internet Explorer i Windows. Efter en EU-undersøgelse og megen tovtrækkeri begyndte Microsoft i marts i år at levere en browservalgskærm til europæiske Windows-brugere.

Komprimerer op til 90 procent

I går hævdede Opera, at dens Mini-browser er seks gange hurtigere end Safari på iPhone på grund af den komprimering, som Opera foretager af alle indkommende data til browseren.

Virksomhedens servere komprimerer ifølge Opera websidedata med op til 90 procent, før de sendes til brugeren. Hastighedsforøgelsen skal især være mærkbar for brugere af ældre iPhones, der er afhængige af EDGE frem for en 3G-dataforbindelse, fremhæver Opera.

"Det sparer også på dataforbruget, når man roamer," påpeger en talskvinde fra Opera.

I sidste måned hentydede Von Tetzchner, at Opera ville udvikle en version af Opera Mini specifikt til iPad, hvis Apple godkendte browseren til iPhone og iPod touch.

"Den ville kører virkelig godt på en iPad," hævdede han på daværende tidspunkt.

Talskvinden fra Opera afviser at bekræfte, om virksomheden vil gå videre med den idé, og hvis det er tilfældet, hvad tidsplanen så er.

"Men vi ønsker at se Opera på så mange internet-apparater som muligt," påpeger hun dog.

Opera Mini findes allerede til BlackBerry og i beta-versioner til Android og Windows Mobile.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis