Med to udsættelser af lanceringsdatoen for den digitale tinglysning valgte regeringen og Domstolsstyrelsen at se stort på advarslerne om, at tinglysningsprojektet ikke var klar til brug på lanceringsdatoen 8. september 2009.
Det skriver dagbladet Information, der er kommet i besiddelse af en række interne dokumenter.
Dokumenterne viser blandt andet, at der har været et meget anstrengt forhold mellem Domstolsstyrelsen og finanssektoren. Ifølge Information overholdt hverken Domstolsstyrelsen eller CSC aftaler eller frister.
Advarslerne kom således fra finanssektoren, hvis systemer skulle passe til tinglysningssystemet.
Herfra blev der fremsat ønske om, at systemet skulle gennem en prøveperiode på tre måneder, hvilket blev afvist af Domstolsstyrelsen og CSC.
Det medførte, at Realkreditrådet, Realkreditgruppen og Finansrådet 3. juli 2009 skrev et brev til Justitsministeriet, hvor de på det kraftigste advarede mod at sætte systemet i drift.
Advarslen til Justitsministeriet går blandt andet på, at denne gruppe havde testet systemet og var "stødt på så alvorlige fejl i systemet, at testen gentagne gange har måttet suspenderes", lyder det i brevet.
De skriver samtidig, at det er bekymrende, at advokater og ejendomsmæglere ikke har haft tilstrækkelige testmuligheder.
Ifølge Information slutter henvendelsen med, at finanssektoren "anbefaler Justitsministeriet at revurdere det samlede risikobillede af igangsætningen af systemet til digital tinglysning".
Trods brevet fra de potente aktører i tinglysningsprojektet valgte daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) og Domsstolsstyrelsen, at sende systemet i luften 8. september sidste år.
Udsættelse ikke mulig
Information forklarer lanceringen med, at en yderligere forsinkelse ikke var mulig.
Formålet med at digitalisere tinglysningen var at spare 100 millioner kroner årligt i lønninger. En ramme, der var fastsat til at skulle påbegyndes fra september.
En yderligere forsinkelse af projektet ville betyde, at danskerne kom til at stå uden tinglysningssystem fra lanceringsdatoen.
Brian Mikkelsen er siden blevet efterfulgt af Lars Barfoed (K), der over for Information afviser, at regeringen bærer ansvaret for skandalen.
"Domstolsstyrelsen vurderede, at det ville være for dyrt og forsinke tinglysningen for meget, hvis der skulle etableres et egentligt testmiljø, som ejendomsmæglere og advokater kunne teste," siger Lars Barfoed.
Han mener, at man i stedet for at "skyde skylden på nogen og placere ansvar" burde se frem, skriver Information.
Problemerne med tinglysningen vurderes til at have kostet private borgere en milliard kroner i ekstrarenter.