Artikel top billede

Microsoft: Slut med at crawle din Hotmail

Det er slut med at sende crawle-robotter gennem alle Hotmail-konti for at finde de emner, der skal udvælges annoncer efter. Se her hvorfor.

Computerworld News Service: Microsoft vil holde sig langt fra at crawle og scanne indhold og data i de mange millioner Hotmails, der findes på selskabets servere, som led i at målrette annoncering til brugerne.

Sådan lyder det højtideligt fra selskabet, hvor Tim O'Brien, chef for platform-strategi, siger, at Microsoft har et stort ansvar for at vedligeholde brugernes data som en del af de hostede applikationer, som eksempelvis Hotmail.

Løftet kommer i modsætning til Google, der fortsat scanner indholdet på Gmail-konti for at målrette de annoncer, der bliver vist.

Microsoft mener, at der med fremkomsten af de mange cloud-applikationer er opstået et hidtil uset tillidsforhold mellem kunde og leverandør.

Der er dog fortsat masser af muligheder i den annonce-finansierede model for tjenester, mener Tim O'Brien.

I Microsofts tilfælde vil annoncerne bare ikke blive udvalgt via en scanning af indholdet på mail-kontoen. De vil i stedet blive udvalgt via indsamlede oplysninger om brugerens køn, alder og interesser.

Det betyder, at annoncerne ikke vil blive baseret på data, der kan forbindes direkte til den pågældende bruger.

Vil gælde alle hostede tjenester

"Denne politik bliver indarbejdet i alle vores online-tjenester," siger Tim O'Brien.

En af tilgangene til de webbaserede email-tjenester er at sende en crawlerobot ind i alle e-mail-konti for at finde ord og temaer, der går igen mange gange.

Disse keywords bruges dernæst til at udvælge annoncer for bestemte produkter, der matcher de udvalgte ord. Ideen er, at disse afspejler en særlig interesse for den pågældende bruger.

En Google-talsmand bekræfter, at selskabets Gmail-platform indeholder en automatisk scanning efter keywords i e-mail. Dette sker med henblik på at levere annoncer, der er relevante for brugeren.

"Processen er den samme som den, som alle store leverandører af webmail anvender til at skanne efter virus og anvender til at holde spam ude," siger Brian Richardson fra Google.

Han understreger, at de skannede mails i både ud- og indbakken aldrig nogensinde bliver læst af mennesker.

Microsofts Tim O'Brien siger, at Microsoft har omkring 600 millioner unikke besøgende hver måned på de hostede applikationer.

Microsoft Office kommer med i de hostede applikationer med 2010-versionen. Windows Server er allerede i skyen med Windows Azure.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere