Artikel top billede

NNIT er ved at opføre et nyt hovedkontor. Her ses administrerende direktør Per Kogut med byggepladsen i baggrunden. Foto: Jakob Boserup. (Foto: Jakob Boserup / Jakob Boserup)

NNIT vil runde to milliarder i omsætning

Opdateret: It-koncernen NNIT formåede at hæve både top- og bundlinje i selskabets regnskab for 2009, og målet hedder nu en omsætning på over to milliarder kroner i 2012.

"Vi har lavet et 2009, som har været godt, og vi har overpræsteret både på top- og bundlinje i forhold til vores budget. Det har været et godt år, hvor vi har leveret god kvalitet til vores kunder, så alt i alt et tilfredsstillende år."

Sådan siger NNIT's administrerende direktør, Per Kogut, til Computerworld om it-service-koncernens regnskab for 2009.

Det netop overståede år bød på nye kunder som PenSam og Saxo Bank, og det er blandt andre dem, der bidrager til, at NNIT kommer ud af 2009 med en vækst i omsætningen på 14 procent i forhold til 2008. Dermed omsætter virksomheden nu for 1,6 milliarder kroner.

"Vi har været begunstigede ved, at vi arbejder med nogle kunder, som ikke har været ramt af krisen på samme måde som andre, men vi har dog alle været påvirket af krisen," siger Per Kogut.

Selskabet er oprindeligt udsprunget af Novo Nordisk, og i dag er medicinalgiganten da også selskabets største kunde. Således er 63 procent af omsætningen genereret af Novo Nordisk.

"Relativt set vil Novo Nordisks andel af vores omsætning falde henover årene, men vi lærer meget af at have dem som storkunde, og de erfaringer kan vi bruge andre steder," fortæller Per Kogut.

På sigt har virksomheden dog ambitioner om, at forretningen uden for Novo Nordisk internationalt skal vokse med 25 procent om året. Virksomheden har afdelinger i Filippinerne, Kina, Schweiz og Tjekkiet.

Tror på fremtiden

Af regnskabet fra NNIT fremgår det også, at selskabet satser på at runde to milliarder kroner i omsætning i år 2012.

"Der er ingen tvivl om, at 2010 bliver et vanskeligere år end 2009, fordi der er større fokus på at spare omkostninger i både projekt-leverancer og outsourcing-sager end tidligere. Det vil også påvirke os, men vi tror stadig, at vi vil nå vores mål," siger Per Kogut.

NNIT opnåede i 2009 et resultat før skat på 202 millioner kroner, og medarbejderstaben blev øget med 153 medarbejdere til samlet 1.410 spredt ud over fem lande. En del af de nye medarbejdere kom til, da selskabet købte filippinske Corebuilt sidste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere