Det er onsdag den 4. april 2001. I et aflangt lokale sidder en flok journalister og lytter, mens en pensioneret Danica-direktør præsenterer resultatet af mere end et års arbejde. Han er formand en gruppe, som nu er klar med en rapport. Det er en rapport, som peger på, hvorfor store offentlige it-systemer løber løbsk.
Manden i centrum er Erik Bonnerup, og gruppen bærer titlen Bonnerup-udvalget. På et pressemøde på femte sal i Teknologirådets bygning i det indre København forklarer han blandt andet, at offentlige it-projekter kører af sporet, hvis styringen af projektet er forankret hos andre end ledelsen.
Det var dengang.
I dag, knap 10 år senere, ser Erik Bonnerup tilbage på et årti, hvor Danmark gennemlevede en digital revolution. Stadig flere borgertjenester bliver digitale.
Den samme dybe tallerken
Men er det godt nok, hvad der er sket siden dengang?
"Det er skuffende, at der ikke er sket mere siden. Hvis man skal starte et sted, så ligger ansvaret hos den daglige ledelse i form af embedsapparatet, og så bærer politikerne et ansvar, fordi de har ladet sig koste rundt med i manegen," fortæller Erik Bonnerup.
Dermed langer han ud efter det embedsapparat, som han selv var en del af frem til først i 80'erne, da han forlod sin post som departementschef i Finansministeriet. Ifølge Erik Bonnerup mangler der i administrationen en vilje til at lære af andre.
"I den offentlige sektor har man den store fordel, at man ikke skal konkurrere med hinanden, og derfor bliver det lidt ubegribeligt, at man ikke trækker på hinandens erfaringer. Man starter med at opfinde den samme dybe tallerken en gang til," siger han.
Det er en kritik, som han rejste i 2001, men han hev den frem igen for nylig, da han stod i spidsen for Højhastighedskomiteen, som den nu forhenværende videnskabsminister nedsatte sidste år.
Erik Bonnerup fremhæver blandt andet de elektroniske patientjournaler (EPJ) som et eksempel på, at her kunne regionerne være bedre til at trække på hinanden. De kunne som udgangspunkt have fælles grundmoduler, påpeger han. For nylig konkluderede en rapport fra McKinsey & Company udarbejdet for Finansministeriet, at flere regioner bør skære kraftigt ned i antallet af it-systemer, fordi det er dyrt at have flere sideløbende platforme.
"Det er selvskabte plager, vi ser i dag. Regionerne sidder med 117 forskellige systemer, og det var det, vi advarede imod dengang," siger Erik Bonnerup og henviser til Bonnerup-rapporten.
Lær af bankerne
Dengang anbefalede Bonnerup-udvalget, at det offentlige skulle blive bedre til at samarbejde - også i de daværende amter.
Han refererer videre til en snart 10 år gammel episode, hvor han diskuterede it-systemerne i sundhedsvæsenet med en person i et ministerium. Personen pointerede over for Erik Bonnerup, at sygehusene altid senere kunne koble it-systemerne sammen.
"Til det svarede jeg, at han burde prøve at spørge Nordea, hvilke kvaler banken har haft med det, hvorefter han svarede, at jeg måtte vide, at der er forskel på banker og hospitaler. Ja, det var jeg da godt klar over, men er der forskel på deres it-problemer, spurgte jeg."
Politikere er ikke eksperter
I dag fylder it ifølge Erik Bonnerup så meget, at embedsmænd ikke kan komme uden om det. Derfor skal de - modsat politikere - forstå, hvordan it kan forbedre den offentlige sektor.
"Ministre og borgmestre bliver ikke valgt for deres
it-kompetencer, og det skal de heller ikke, for de er folkevalgte. Men jeg synes, at man kan forlange af en departementschef, kommunaldirektør eller regionsdirektør, at de har en indsigt i de overordnede problemer og muligheder, der ligger i teknologien," siger Erik Bonnerup.
Og her mener han, at embedsapparatet er alt for dårligt til at lytte til gode ideer og erfaringer fra andre steder. Her husker han et tidligere foredrag, som han holdt for en gruppe embedsfolk om EPJ-systemer, hvor han stillede spørgsmål ud i salen.
"Er det politikerne, der siger nej, når I kommer og siger, at ‘vi kan gøre det her bedre i fællesskab'? Eller er det jer, der kommer rendende og siger, at ‘de andre har godt nok gang i noget, men dem ovre i København er galt på den, så vi må lave vores eget'? Og det var jo nok mest det sidste, måtte de indrømme," fortæller han.
Ifølge Erik Bonnerup er problemet dog ikke kun, at embedsfolkene ikke ønsker at lytte til erfaringer fra andre steder i den offentlige sektor. De er heller ikke modtagelige for råd fra det private erhvervsliv.
En anbefaling i Bonnerup-rapporten var, at der skulle etableres et rejsehold, som det offentlige kunne trække på, når de store it-projekter blev sat i gang. I dag undrer han sig over, at det aldrig rigtig blev udmøntet.
"Jeg har aldrig kunnet begribe, at man ikke laver nogen små følgegrupper, når man laver de store systemer. Det kunne være grupper med folk, der har prøvet det i eksempelvis det private erhvervsliv. Mit indtryk er, at de gerne vil, men det har der ikke været stemning for," siger han.
Nuance i opsangen
Her beretter han fra sin tid i Danica, at medarbejderne skulle holde alt om nye produkter hemmeligt, fordi det var en konkurrencefordel, som konkurrenterne ikke måtte få nys om. I det offentlige er det omvendt, mener Erik Bonnerup.
"I det offentlige kan man snakke og fortælle om det, men der er bare ingen, der er inter-esserede," siger han.
Hans håb er, at stat, region og kommune fremover bliver bedre til at hente inspiration hos andre, og her efterlyser han, at de ledende embedsfolk skærer igennem.
"Kommunaldirektøren skal ikke have den dybe viden, men han skal spørge, om hans medarbejdere har undersøgt, om de måske andre steder har lavet noget, som kommunen kan bruge," forklarer Erik Bonnerup og tilføjer, at hvis de svarer, at 'det kan vi ikke bruge', så skal kommunaldirektøren spørge 'hvorfor ikke?'.
Men i Erik Bonnerups opsang til embedsværket er der også en nuance, som er nødvendig at få med, påpeger han.
"Jeg vil nødig fremstå som den, der mener, at it kan klare alle problemer, men det er en nødvendig betingelse på en række områder," siger han.
Højhastighedskomiteens arbejde har netop været i høring, hvor 64 interessenter bød ind med bemærkninger.
Læs mere:
Her er vinderen af Danmarks største it-pris 2010
Stort portræt af Erik Bonnerup, som netop har modtaget en af den danske it-branches mest prestigefyldte priser.