Artikel top billede

CA køber Nimsoft med henblik på cloud computing

Med to virksomhedsopkøb på godt en måned har CA konsolideret sin position på markedet for management software.

Computerworld News Service: I denne uge fortsatte virksomheden CA sin shoppingtur med købet af it-management software-producenten
Nimsoft for knap to milliarder kroner.

Aftalen, der forventes lukket i slutningen af marts, vil give CA bedre værktøjer til at hjælpe sine kunder med håndtering af cloud computing-miljøer og cloud-tjenester, fortæller CA i en pressemeddelelse.

Ved at tilføje Nimsofts 'it service assurance'-teknologier til sin portfolio vil CA kunne tilføje flere managed service-leverandører (MSP) til sin kundeliste, som først og fremmest består af større virksomheder.

Opkøbet følger i hælene på sidste måneds køb af virksomheden 3Tera, som efter eksperternes mening gjorde CA i stand til at tilbyde sine kunder en nemmere overgang til privat og offentlig cloud computing.

CA købte desuden Cassatt sidste sommer og
Oblicore tidligere i år, og virksomheden nævnte på samme måde sine ambitioner inden for cloud computing i forbindelse med disse opkøb.

Nimsoft blev grundlagt under navnet Nimsoft Software i 1998 og blev omdøbt til Nimsoft i 2004. Virksomheden har omkring 800 kunder, heriblandt næsten 300 MSP'er, fortæller CA. Virksomheden har positioneret sig selv som et alternativ til de 'fire store' management software-leverandører, hvoraf CA er den ene.

Nimsoft er tidligere gået sammen med konkurrenten Indicative Software om at opkøbe management software-leverandøren Cittio.

"CA og Nimsoft er et perfekt match," sagde Gary Read, der er administrerende direktør for Nimsoft.

"Vi bliver lagt sammen med den virksomhed, der har været banebrydende på området for enterprise management. Vi har til gengæld haft succes i segmentet for hostede og managed services og i arbejdet med virksomheder i mellemklassen. CA deler tydeligvis vores engagement i mødet med kundernes stigende krav til system-håndtering, heriblandt i forhold til skiftet til virtualisering og til skyen."

Ifølge CA vil Nimsoft blive lagt ind under CA's afdeling for 'Cloud Products and Solutions Business'. CA forventer, at størstedelen af Nimsofts cirka 120 medarbejdere vil fortsætte hos CA efter opkøbet, der forventes gennemført ved slutningen af CA's fjerde regnskabskvartal, som ender 31. marts, 2010.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere