ComputerViews: Det er i dag 10 år siden, at teknologibørsen Nasdaq nåede sit højeste niveau nogensinde.
10. marts 2000 rundede Nasdaq-indekset nemlig kortvarigt kurs 5.132 og kom dermed op på det højeste niveau nogensinde. Den dag lukkede kursen på 5.048.
Det er med andre ord i dag præcis 10 år siden, at dotcom-boblen var spændt til sit yderste - pustet op af øregas, luftkasteller og milliarder af luftlette dollar, der fordampede i den blå luft, straks boblen sprang.
Dagen efter begyndte det at gå nedad. Først langsomt, dernæst hurtigere og hurtigere, indtil hele it-landskabet lå i ruiner og de tusindvis af dollarmillionærer, der var blevet rige på grund af it-guldfeberen op til boblens endeligt, var blevet blanket af.
New economy - new dollars
Dengang var det ligemeget, om man havde en forretningsmodel.
Det var nok at have en god idé, et godt snakketøj og noget med it. Og selv på dagen, da Nasdaq-toppen blev nået, mente flere analytikere, at kursen ville fortsætte op og runde 6.000 i løbet af et års tid.
Flere af de dengang helt nye dotcom-firmaer spekulerede vildt og indædt i det, der blev kaldt "new economy".
De kastede millioner af dollar efter startup-annoncer i vilde udskrivninger, som kun etablerede og meget store selskaber kunne drømme om at foretage i dag.
Det gjaldt ikke mindst reklamer under Super Bowl - årlig finale i amerikansk fodbold - der er blandt verdens allerdyreste annoncør-begivenheder.
Fester, jetfly, golddiggers
Andre brændte millioner af dollar af på ekstravagante fester for at markere deres notering på Nasdaq-børsen, købte jetfly og forspildte ikke en chance for at gøre opmærksom på sig selv på den dyre måde.
Alt sammen var det med til at understrege, at it-branchen var stedet at være, hvis man var en golddigger og på udkig efter rigtigt mange hurtige penge.
Det var denne guldfeber, der lå bag det, der ofte regnes for at være en af nyere verdenshistories værste handler, nemlig AOL's køb af Time Warner i 2000 for svimlende 165 milliarder dollar, som du kan læse mere om her.
Det gigantiske køb blev på mange måder startskuddet til dotcom-boblens endeligt. Den enorme sum fik nemlig selv garvede investorer til at overveje, om ikke pris-niveauerne havde nået et ekstremt oppumpet leje.
Blot en måned efter købet var værdien af AOL Time Warner faldet med en tredjedel. Samme skæbne led en lang række andre dotcom-smittede selskaber - også mange af dem, der viste sig stærke og dygtige nok til faktisk at komme gennem krisen.
De talte blandt andet Yahoo, der mistede en tredjedel af sin værdi i løbet af ganske få måneder, samt Amazon.com, hvis værdi faldt fra 40 milliarder til 23 milliarder dollar i løbet af et par måneder.
De vilde milliarder er her stadig
Har vi så lært noget af den langvarige oprydning og branche-konsolidering, der fulgte efter dotcom-boblens kollaps?
Svaret er ja og nej.
Ja, fordi it-branchen som helhed ikke længere er præget af opportunister og 'golddiggers', men af 'rigtige' investorer, der primært arbejder på at tjene penge på den gammeldags måde - det vil sige ved at have fokus på produkter, som nogen vil betale (gerne mange) penge for.
Investorer i købstanker kigger i dag på de mulige opkøbsemners underliggende værdi og deres udviklingspotentiale - ikke på den umiddelbare salgspris.
En 'rigtig' industri
Det er alt sammen tegn på, at dotcom-branchen er blevet moden og en 'rigtig' industri med rigtige produkter, rigtigt købmandsskab og rigtige selskaber.
Der er dog undtagelser.
En gang imellem ser vi tegn på, at dotcom-branchen stadig rummer villigheden til at smække enorme beløb på bordet for selskaber, som af en eller anden grund har fået opbygget et omdømme som 'the next big thing'.
Tror internet-branchens rige spillere, at rivalerne er på udkig efter samme opkøbsemne, er der nærmest ingen grænser for størrelsen på de beløb, som de er villige til at betale for selskaber, der endnu ikke har vist deres værd.
Det er med andre ord præget af nøjagtigt samme mekanisme, som var motoren bag dotcom-boblens vilde vokseværk.
Den rigtige idé kan stadig udløse milliarder
Det var tilfældet, da eBay betalte 16 milliarder kroner kroner for Skype, og da Google købte YouTube for knap 10 milliarder kroner.
Også når det gælder køb og salg af nogle af verdens store domæner, er det forventningen om, at det kan sælges for mere, der ligger til grund. Og altså ikke den underliggende værdi af forretningen.
I en tid, hvor en meget stor del af internettets trafik dirigeres via søgemaskiner med Google i spidsen, kan forretningen bagved nemlig ikke forsvare en pris på 88 millioner kroner for sex.com, 1,8 milliarder kroner for business.com eller 48,8 millioner kroner for porn.com.
Disse virksomheder er overhypede netop nu
Det er i denne sammenhæng ganske interessant at kaste et blik på analysehuset Gartners såkaldte 'Hype Cycle', der er en model over de mest hypede produkttyper netop nu.
Her nævner Gartner cloud computing, e-bogslæsere, social software-suites og grøn it som teknologier, der er på deres højdepunktet for oppustede forventninger ('peak of inflated expectations').
De er altså netop nu et på punkt, hvor gode produkter inden for disse områder kan være (alt for) mange penge værd - bare fordi de er hypede.
De tæller eksempelvis Twitter og Facebook, der i hypet valuta er voldsomt mange penge værd, fordi trafikken er meget høj, men som i underliggende værdi - i kraft af en sund forretningsmodel - er betydeligt mindre værd.
Her vil den fornuftige og langsigtede investor vente med at byde.
Nasdaq nu på mellemniveau
I dag ligger Nasdag-indekset og svæver lidt op og ned omkring kurs 2.300. Det er endda meget bedre end tidligere, for det tog flere år efter dotcom-boblens endeligt at komme op over kurs 2.000.
Efter en gevaldig nedtur blev bundet nået i oktober 2002, da indekset lå som et lig på kurs 804.
Efter nogle år med spirende optimisme på grund af 'Web 2.0' er tilgangen til internet-virksomhederne i dag fortsat præget af afdæmpet optimisme - ikke mindst på grund af finanskrisen.
Til gengæld er alle i dag sikre på, at internettet er et solidt sted at drive forretning. Det var ikke øregas det hele.
