Artikel top billede

Er dette enden for Palm?

Palm vurderer, at omsætningen fra virksomhedens relancerede smartphone-forretning langt fra vil leve op til tidligere prognoser.

Computerworld News Service: I stedet for en samlet årsomsætning på 8,8 til 9,9 milliarder vil dette blive et noget mere magert regnskabsår for Palm.

Virksomheden skriver i en pressemeddelelse, at teleselskaberne reducerer eller udskyder
bestillinger af Palms webOS-baserede smartphones som Pre Plus og Pixi Plus på grund af "lavere end forventet forbrugerinteresse" for de nye produkter.

Omsætningen bliver ifølge virksomheden lavere i det nuværende tredje kvartal og for det samlede regnskabsår. Den originale Palm Pre, som var den første smartphone med det velansete og innovative webOS, kom på markedet på Sprints netværk sidste juni.

Som en reaktion styrtdykkede Palms aktieværdi i går, torsdag, med 7,63 kroner - over 17 procent - til 36,75 kroner. Den havde allerede taget et dyk tidligere på ugen på grund af kritiske vurderinger fra aktieanalytikere. Vivek Arya, som er analytiker hos Bank of America/Merrill Lynch, ændrede sin vurdering fra "køb til "underpræstation" og reducerede sin vurdering af aktieværdien fra 110 kroner til 55 kroner. Den nåede sit højeste niveau nogensinde i september på 95,35 kroner. I mandags endte Palms aktieværdi på 50,01 kroner, og onsdag faldt den yderligere til 44,25 kroner.

Begrænsede valgmuligheder

I virksomhedens pressemeddelelse citeres Palms bestyrelsesformand og koncernchef, Jon Rubinstein, for at sige:

"Vores teleselskabspartnere er fortsat engagerede, og vi arbejder tæt sammen med dem om at øge opmærksomheden og fremme salget af vores differentierede Palm-produkter."

Men Arya skriver i sin analyse, at "handlingsvinduet er ved at lukke" i lyset af den fortsat stigende succes for både Googles Android, Research In Motions BlackBerry og Apples iPhone og selv for Microsofts relancerede Windows Phone 7. Palm har kun 713 millioner kroner i kassebeholdningen, der skal række til de omfattende fortsatte driftsomkostninger såsom en ny reklamekampagne for webOS-produktlinjen.

"Palms valgmuligheder er i vores perspektiv begrænsede," skrive Arya.

Andre mener, at handlingsvinduet for længst er smækket i.

"Hvis Palm overhovedet havde en reel chance - og det er bestemt diskutabelt - så den hurtigt ved at forsvinde," skriver David Coursey fra PC World i USA i et blogindlæg med titlen "Why Palm can't be saved".

"Lad mig gøre det fuldstændigt klart: Der er ingen, der har nogen gyldig grund til at købe en smartphone fra Palm, på nær nogle få, der hader Apple, Android og BlackBerry lige inderligt. En hver af disse tre konkurrenter er et bedre valg end en Palm Pre Plus eller Pixi Plus," skriver Coursey.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere