Artikel top billede

Har du en ældre browser, er det slut med YouTube

Fra 13. marts stopper YouTube understøttelsen af Internet Explorer 6 og andre ældre browsere. Brugerne vil nok kunne se videoer, men nye funktioner vil sandsynligvis ikke virke.

Computerworld News Service: Googles YouTube dropper support af Microsofts næsten ni år gamle Internet Explorer 6 (IE6) om bare to uger, fortæller den populære video-hjemmeside.

"Understøttelsen stopper 13. marts," fortæller YouTube i en opdateret vejledning til brugere med ældre browsere, som først blev bemærket af Ars Technica.

"Manglen på support betyder, at nogle af de fremtidige funktioner på YouTube ikke vil virke med ældre browsere."

IE6 er ikke den eneste ældre browser, som er kommet på YouTubes dødsliste. Understøttelsen af Safari 2.x fra 2005, Firefox 2.x fra 2006, Chrome 3.x fra 2009 vil på samme måde stoppe. IE6 er dog langt den ældste. Microsoft lancerede browseren i midten af 2001, flere måneder inden salget af Windows XP gik i gang.

YouTube begyndte i midten af 2009 at advare brugerne af de gamle browsere om, at understøttelsen vil blive droppet i takt med indførslen af nye funktionaliteter. Det er dog først nu, at der er kommet en specifik dato på.

Google tog i sidste måned del i kampagnen "dræb IE6", da virksomheden annoncerede, at den ville droppe IE6 fra listen over understøttede browsere til online-applikationen Google Docs og til sin Google Sites hosting-tjeneste fra og med næste mandag, 1. marts.

Søgegiganten har desuden fortalt, at IE6 også vil blive droppet som understøttet browser til Gmail senere i år.

Microsoft støtter anti-IE6-kampagnen, selv om virksomheden ikke selv vil tvinge brugere eller virksomheder til at skifte til IE7 eller IE8 med det argument, at nogle virksomheder stadig kræver den gamle browser.

Ifølge web-analysefirmaet NetApplications.com, fandtes IE6 på 20 procent af de computere, der surfede på nettet i sidste måned, mens IE7 og IE8 kørte på henholdsvis 15 og 25 procent. En stor del af brugerne af IE6 skal dog findes i Kina, hvor programmet repræsenterer 50 procent af alle brugte browsere. I USA står IE6 for en markedsandel på mindre end 10 procent.

Brugere af IE6 eller en af de andre ældre browsere, der bliver droppet af Google, vil stadig kunne se videoer på YouTube. "Visse nye funktioner, som vil blive introduceret i løbet af de kommende uger og måneder, vil ikke kunne bruges i de gamle browsere," advarer YouTube.

Den advarsel, der popper op, når YouTube genkender en ældre browser, vil fortsætte på ubestemt tid, fortæller Google.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering