Offentlige it-projekter handler ikke kun om teknik. Så langt fra.
Det har tidligere kontorchef Christian Lanng fra i IT- og Telestyrelsen lært på den hårde måde.
Han stoppede som kontorchef i IT- og Telestyrelsen i oktober 2009, efter han blandt andet var ansvarlig for at få ført hjemmesiden Digitaliser.dk ud i livet.
IT- og Telestyrelsens udviklings- og diskussionshjemmeside Digitaliser.dk blev udviklet med såkaldte agile metoder, der har til hensigt at sikre en hurtigere, økonomisk forsvarlig og mere sikker it-projektledelse, da man opdeler projektet i mindre bidder frem for at gabe over en kæmpe-kravspecifikation med en myriade af funktioner, der ved projektafslutningen alligevel ikke holder vand, og derfor koster ekstra tid og skattepenge at fejlrette.
Men de agile udviklingsmetoder som eksempelvis SCRUM har ikke mødt velvilje overalt i det offentlige Danmark, hvis man skal tro Christian Lanng.
"Finansministeriet, som jo sidder på pengekassen, har været modvillige i forhold til, at man gør brug af agile metoder, fordi de agile projekter ikke bliver kravspecificeret fra starten af," forklarer Christian Lanng, som i dag sidder som direktør i it-virksomheden Tradeshift.
Spillet om it-magten
Det svar, han selv har fået fra Finansministeriet flere gange omkring brugen af agile metoder, er, at problemet ikke er selve metoden, men at leverandørerne er umodne og derfor ikke kan levere varen ved hjælp af agile udviklingsmetoder.
Men der kan i virkeligheden stikke mere under, at det offentlige Danmark stadig i høj grad sværger til centralt styret projekter med vandfaldsmodellen som den bærende arbejdsmodel.
For Christian Lanng peger på, at der i Videnskabsministeriet med den it-faglige dagsorden og Finansministeriet med pengekassen er to vidt forskellige tilgange til, hvordan it-udviklingen i Danmark skal foregå.
Hos Videnskabsministeriet er man ifølge Christian Lanng generelt interesseret i outsource it-drift i eksempelvis cloud-projekter, give borgere og virksomheder offentlige data til at udvikle applikationer med og i det hele taget se på it-udviklingen med et bredt perspektiv ved at inddrage borgere, virksomheder og offentlige organisationers reelle behov.
Han hævder, at man hos Finansministeriet modsat er mere interesseret i at digitalisere de store, stærke offentlige services i projekter og samtidig holde it-udviklingen inden for egne rækker med en høj grad af detaljestyring samt konsolidere driften i et projekt som Statens IT.
"It-udviklingen er ikke længere et nørde-projekt. Vi er jo gået fra basale it-løsninger til, hvordan Danmark ved hjælp it skal strukturere det fremtidige samfund. Derfor er der store politiske interesser på spil, og de handler i bund og grund om, hvem der har magten over it-infrastrukturen og samfundsudviklingen i Danmark," forklarer Christian Lanng, som indskyder, at man i Danmark traditionelt altid har haft et meget stærkt Finansministerium.
"Set i det lys er diskussionen om dokumentstandarderne (ODF og OOXML, red.) kun et meget lille hjørne af den store it-strategi. Vi står med politikere, der skal træffe tekniske beslutninger i stedet for at vælge den rigtige it-strategi. Det, der burde være den it-politiske dagsorden, er i stedet blevet en teknisk diskussion," fortsætter han.
Vandfaldsmodel er russisk roulette
Mens de offentlige it-projekter går fra den ene fiasko til den næste forsinkelse, slår Christian Lanng et slag for, at danske it-politikere i langt højere grad bør se på, hvordan agile metoder kan benyttes til at sikre bedre og bredere it-udnyttelse i Danmark.
Ønsker mere gennemsigtighed
Læs Finansministeriets svar på kritikken senere i eftermiddag på cw.dk
"Der er ingen empiri, der viser, at centralt styret løsninger giver bedre it-projekter. Vandfaldsmodellen er jo i bund og grund russisk roulette, fordi man satser hele projektet på én eller få leverandører, der får en bunden opgave fra starten. Hvis man vil prøve at løse problemerne med offentlige it-projekter, så er det i bund og grund et politisk problem, som kræver et paradigmeskift," siger Christian Lanng.
Han henviser til, at brugen af agile metoder kan sikre bedre styring med et projektforløb.
Samtidig vil de agile metoder åbne for, at et stort antal af mellemstore danske virksomheder med agile-ekspertise kan stå som leverandører til offentlige it-projekter frem for, at projekterne som altid bliver givet til få, store leverandører, der har erfaring med det offentliges knudrede kravspecifikationer.
"Man bør jo ikke tildele de bedste forfattere til kravspecifikationer opgaverne. De bør i stedet gå til de teknisk bedste it-selskaber," siger han.
Større gennemsigtighed, tak
For at give borgerne bedre indsigt i, hvordan skattekronerne bliver brugt på it-projekter, foreslår Christian Lanng, at man lader udviklingen i it-projekter stå til offentligt skue på en hjemmeside.
"Agile metoder er ikke et universalfix, men et rigtigt godt værktøj, som vi i IT- og Telestyrelsen blandt andet beviste med digitaliser.dk og NemHandel, der blevet leveret til tiden og til den aftalte pris," siger han.
I den henseende peger han på USA som det store foregangsland, hvor præsident Barack Obama og den amerikanske it-chef Vivek Kundra i høj grad lader it-udviklingen - og forsinkelserne - af offentlige it-projekter stå til frit skue på hjemmesiden USAspending.gov.
"Videnskabsministeriet har foreslået, at der blevet oprettet dashboards til gennemsigtigheden med de offentlige it-projekter i Danmark, men det ville Finansministeriet ikke umiddelbart være med til, fordi sådan en hjemmeside ville vise fejlslagne projekter," fortæller Christian Lanng.
Gammelkendt problemstilling
Allerede i 2001 anbefalede det såkaldte Bonnerup-udvalg med Erik Bonnerup som formand, at der bør være "en grundig, kontinuerlig og åben information til medierne og offentligheden," inden de offentlige it-projekter bliver hængt ud som skandaleramte.
Politisk uenighed er ren gift for et it-projekt
Samtidig anbefalede Bonnerup-rapporten, at storstilede kravspecifikationer ikke nødvendigvis er den mest farbare vej igennem et it-projekts mange problemstillinger:
"Den politiske ledelse skal sikre opbakningen til de overordnede mål og rammer for projekterne. Der skal være en klar erkendelse af, at det er umuligt at fastlægge alle krav fra projektets start, og at der vil opstå ændringer undervejs i udviklingsforløbet," hedder det således blandt andet i en anbefaling på side 12.
I Bonnerup-rapporten hedder det ikke agile metoder, men det lugter derhen ad, fordi rapporten baseret på konkrete erfaringer anbefaler korte iterationer, hvor man ikke har sømmet alle krav fast i kontrakten fra starten.
"Erfaringerne fra de undersøgte projekter viser klart, at offentlige købere helt fra starten bør tage det udgangspunkt, at ikke alle krav til systemet kan fastlægges på forhånd. Der skal gøres plads til fleksibilitet og ændringer undervejs i projektforløbet. Detaljerede kontrakter bør derfor erstattes af mere åbne kontraktformer, der kan motivere køber og leverandør til et løbende samarbejde om de mest optimale løsninger." (side 21-22).
Politik er giftigt for et projekt
Helt generelt peger ekspert i it-forundersøgelser, professor Finn Kensing fra Center for IT Innovation ved Københavns Universitet på, at der i alle it-projekter er tre ekstremt vigtige problemstillinger ved ethvert it-projekt - hvad enten det er i privat eller offentligt regi. Han bygger på erfaringer fra mere end 20 samarbejdsprojekter med private og offentlige virksomheder i USA og Danmark.
Det drejer sig først og fremmest om at afklare projektets innovative ambitioner, dernæst om kompleksiteten af teknikken og af de opgaver, som it'en skal bidrage med at løse. Og sidst - men ikke mindst - drejer det sig om det politiske spil bag facaden, som der kan være mellem projektets forskellige interessenter.
"Modstridende holdninger og interesser er sprængstof i mange it-projekter," forklarer Finn Kensing.
Han understreger, at det i den sammenhæng er projektlederens fornemmeste opgave at kortlægge de konfliktende interesser allerede i starten af et projekt, og at sørge for at de bliver behandlet i relevante fora undervejs, for ellers vil de ligge og boble under overfladen og kan til sidste ende med at spolere ethvert projekt.
Professoren ønsker ikke at kommentere direkte på, om det offentlige er særligt ramt af it-skandaler. Men han fremhæver, at det offentlige kan have særskilte problemstillinger, når det kommer til it-projekterne.
"I offentlige organisationer kan være flere legitime interesser inde over et projekt, hvis det for eksempel omfatter flere styrelser, eller hvis det spænder over kommuner, regioner og stat."
"Så er det endnu vigtigere at få afklaret de forskellige agendaer, allerede inden projektet går i gang for alvor, og få etableret en projektorganisation, der kan håndtere konflikterne undervejs, ellers kan det blive meget giftigt for it-projekterne", siger Finn Kensing.
Læs Finansministeriets svar på kritikken senere i eftermiddag på cw.dk
