Det er en dyr fornøjelse, når staten kravspecificerer sine it-projekter ned i mindste detalje og udbyder dem som fast-prisprojekter, hvilket er den fremherskende metode.
Intentionen med den detaljerede specificering er ellers, at man vil sikre sig, at man får netop det, som man gerne vil have og til den rigtige pris.
Men det er naivt at tro, at det holder i praksis, lyder kritikken.
"Udvikling af store it-projekter kan ikke forudsiges, og der vil altid opstå problemer, forsinkelser eller nye krav til et system under udviklingen," fortæller Kristian Mandrup, der er it-arkitekt, og selv har deltaget i et stort it-projekt som medarbejder hos Skat.
"Disse afvigelser tager producenterne sig rigtig godt betalt for, hvilket er en af begrundelserne for, at man aldrig holder budgettet."
"Det er naivt, at tro, at man kan definerer it-projekter efter samme principper, som man bygger et hus, hvor man kan måle og veje alt. Det kan man ikke med it," siger han.
Alligevel vurderer han, at det stadig forholder sig sådan.
"De kritiske it-beslutninger tages ofte stadig af personer uden de fornødne it-kompetencer, og som oftest har de et forældet syn på it og de muligheder, der er for at benytte det aktivt til at styrke organisationen og sikre fleksibilitet i en dynamisk og omskiftelig verden," siger Kristian Mandrup.
"Man bør hellere belønne løsningskonsulenter, altså konsulenter der viser, at de kan løse en opgave uanset rammer eller teknologi."
It bliver til jura og studehandler
Direktøren for Domstolsstyrelsen, Adam Wolf, der har fået på puklen af medierne på grund af problemer med den digitale tinglysning, kan godt se fordele ved denne model.
"Til nogle projekter egner denne form sig rigtig godt, og vi anvender den i forbindelse med flere igangværende projekter. Men når man skal skabe en helhedsløsning, som eksempelvis digitaliseringen af tinglysningen, bliver man nødt til, at have brede specifikationer, og så må man i stedet styrke projektledelsen," siger Adam Wolf.
Problemet med de store forkromede løsninger er dog, at man ikke kan forudsige dem, og det tager leverandørerne sig godt betalt for, lyder kritikken.
"Så snart ting falder uden for specificeringen, vil konsulenterne have mange penge for at løse opgaverne. Hvis dele af projekter bliver forsinket, vil leverandørerne også have penge. De kan argumentere med, at de står klar med ekspertisen til en platform, der ikke er klar endnu, og det koster. Det medfører, at projekterne ofte vikles ind i kompromiser, jura og studehandler," siger Kristian Mandrup.
"Med de gigantiske projekter ender man med at betale mindst ligeså meget i risikotillæg, som for løsningen. Vinderen er den leverandør, der er mest villig til at underbyde på risikoen velvidende, at de kan vinde risikotillæget tilbage på anden vis, når projektet først kører."
"Jeg tror faktisk ingen, hverken kunder, leverandører eller konsulenthuse er specielt begejstrede eller tjent med den eksisterende model, men de er underlagt politiske rammer og beslutninger," siger han.
Statsprojekter er en fiasko
Lektor ved Københavns universitet med speciale i offentlige it-løsninger og usability, Erik Frøkjær, kritiserede i sidste uge i Computerworld, statens metode til udvikling af it-løsninger.
Han sagde blandt andet:
"I årtier har it-indsatsen og styringen af statens it-projekter været domineret af politisk ønsketænkning og en bureaukratisk tankegang, som igen og igen har afsporet de store it-satsninger.
"Vi oplever gang på gang, hvordan de smukke målsætninger og gode effekter af indsatsen forsvinder i ingenting - eller bliver til kostbare feberredninger.
"I dag må vi derfor konstatere, at den statslige it-styring er intet mindre end en fiasko, lød det fra Erik Frøkjær.
Et af Erik Frøkjærs kritikpunkter var, at der ikke er interne personer med solid faglig indsigt med på projekterne. Han mener, at det i høj grad er politiske interesser, og ikke tekniske vurderinger, der definerer statens it-projekter.
Denne vurdering blev ved samme lejlighed erkendt af Venstres it-ordfører.
"Hvis der er en ting, som politikere ikke er så gode til, så er det at være it-teknikere," siger Michael Aastrup Jensen (V) til Computerworld.
"Når it bliver til en politisk sag, kan det hurtigt gå galt. Derfor bør man tilstræbe at tage politikken ud af disse diskussioner og lade it-teknikere være it-teknikere," siger
Domstolsstyrelsen direktør, Adam Wolf siger ligeledes, at "vi er ikke primært udstyres med it-tekniske kompetencer."
En gruppe nørder
De tanker havde man i baghovedet hos Skat, hvor man oprettede et hold, der skulle sikre it-fagligheden i et stort it-system med 800 interessenter.
It-systemet skulle bruges til inddrivelse af gæld til Skat, og gik under navnet: Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI).
"Skat havde fat i den lange ende, da de oprettede en it-arkitektgruppe med faglig ekspertise til at overvåge projektet. Det har gennem lang tid været et kritikpunkt, at man ikke gjorde det i forbindelse med de store it-projekter," fortæller Kristian Mandrup, som i 2007 arbejdede som en del af holdet af it-arkitekter hos Skat
"Desværre oplevede vi som it-arkitekter ofte, at vi havde meget lidt magt, når det kom til de væsentlige it-beslutninger. Konsulenthusene prøvede ofte at lave 'backroom deals' med forretningen, uden om os, så vi skulle hele tiden være på vagt overfor begge parter," fortæller Kristian Mandrup.
"Vi følte os somme tider som en lus mellem to negle. Jeg er ikke kritisk overfor Skats måde at køre it-projekter på, men overfor den måde det offentlige kører it-projekter på som helhed. It-arkitekter på kundesiden er helt sikkert den rigtige vej at gå, men det kræver noget tid og erfaring at bruge dem rigtigt og finde en balance"
Et andet problem var, at arkitekterne blev et besværligt led i processen, der brugte endnu mere tid.
"Når et projekt bliver presset, vil både kunde og leverandører se it-arkitekterne som et led, der forsinker, og derfor naturligt forsøge at holde dem underfor visse valg og beslutninger for at sætte ekstra skub på processen."
"It arkitekter er ofte en gruppe nørder med fokus på det tekniske, ikke på politisk magt. De vil det første stykke tid blive opfattet som nye i systemet, hvor projektledere og andre måske se dem som konkurrenter på deres egen magt," siger Kristian Mandrup.
"It-arkitekterne bliver naturligt taberne i det politkske magtspil, da de har fokus på det tekniske og ikke det politiske."
EFI-projektet gik i politisk hårknude midt i 2007, da infrastrukturprojektet var forsinket, og man kom ikke for alvor i gang. Det er dog ikke skrinlagt, og indførelse af EFI på personområdet forventes idriftsat i fjerde kvartal 2010.
Ingen gylden nøgle
En it-styregruppe er således et middel til bedre projekter, men ikke en gylden nøgle, som åbner alle døre.
Der skal en holdningsændring til, for at få projekterne til at blive gode, men det kan blive en tung vej at komme frem ad, vurderes det.
"Der er ingen risikovillighed til at prøve nye veje, selvom det gang på gang viser sig, at den vante vej fører til it-katastrofer og -skandaler, der igen fører til handlingslammelse, pacificering og defensive strategier," siger Kristian Mandrup.
"Der er brug for et opgør med den vante tankegang."
"Der er i fremtiden brug for en langt mere dynamisk og fleksibel tilgang til it-projektledelse og styring. Agile-bevægelsen har eksisteret i 20 år, og vi har metoder som SCRUM, der endda understøtter fleksible, dynamiske fastpriskontrakter, der leder til win-win situationer," siger han.
"Fastprisprojekter efter vandfaldsmodellen med analyse, design, implementering, test og produktion, hvor alle krav søges specificeret up front resulterer nok meget sjældent i færdige systemer til den oprindelige faste pris. Det er en lose-lose-situation, med store risici for begge parter, og så bliver prisen derefter."
Det ser da også ud til, at emnet vil blive diskuteret på Christiansborg.
"Vi skal have denne debat. Ligegyldigt hvad, så kan det kun blive bedre, end det er nu. Det vil jeg gerne være med til at tage fat på," siger Michael Aastrup fra Venstre.
Skat vil være mindre
Skat benytter stadig en gruppe af it-arkitekter til at holde det tekniske arbejde på sporet, når der udvikles projekter, og man har fået mere erfaring med arbejdsmetoden.
Men der er nogle politiske elementer, der gør det til en arbejdsdag med flere sider. Der er en indbygget konflikt mellem teknisk udvikling og politiske intentioner, lyder det fra Skat.
"Noget af det, der er en klar udfordring i vores arbejde er, at få samspillet mellem en politisk proces til at spille sammen med en relativ ny disciplin i it, hvor man ser tingene på tværs af projektet i et teknisk perspektiv," siger Kristian Vengsgaard, der i dag er arkitektur-chef hos Skat.
"Vores erfaringer har dog betydet, at vi forsøger at lave projekterne i mindre bidder. De skal være mindre for at blive nemmere at gennemføre."
"I praksis er det dog en svær manøvre, fordi vi er en stor organisation med en systemhistorik, der består af it-teknologi, der er udviklet fra 70'erne frem til i går," siger Kristian Vengsgaard.
"Det skal vi have til at passe sammen med en masse lovgivning, der skal passe ind i hinanden på forskellig vis. Ved at tage lidt ad gangen kan man ikke altid opnå de store driftsfordele og it-mæssige besparelser. Man kommer hele tiden til at sige: Lad os tage lidt mere med."
Det skyldes, ifølge Kristian Vengsgaard, at forretningen er stor. Justerer man et sted, berører det mange andre steder, hvilket betyder, at løsningerne hurtigt bliver store. Men her må man så læne sig op af en stærk strategi, vurderer han.
"Vi har dog en intension om, at tage så små skridt som mulig. Det er en klar strategi, at vi vil gøre projekterne mindre, netop fordi vi erkender, at store projekter er besværlige at gennemskue," siger Kristian Vengsgaard til Computerworld.
