Artikel top billede

Leder: Religionskrige slutter aldrig

Computerworld mener: Beslutningen om - igen - at sende bolden om de åbne standarder over til eksperterne kan vise sig at være en lykkelig udgang på den langstrakte sag.

Med aftalen om at gøre 2008-ekspertudvalget permanent har politikerne på Christiansborg formelt lukket tæt på fire års diskussion om åbne standarder.

I realiteten har de sendt B103 tilbage til det polititiske udgangspunkt, nemlig at sikre anvendelsen af åbne standarder i den offentlige sektors it-løsninger.

Til gengæld har de ikke stoppet den aktuelle religionskrigs-lignende debat om dokumentformaterne OOXML og ODF.

En lykkelig udgang

Beslutningen om at sende bolden over til eksperterne kan godt være en lykkelig udgang på det politiske ønske om åbne standarder.

Metoden kan sagtens vise sig at være operationel.

Men aftalen vil ikke stoppe verserende eller kommende it-religionskrige om, hvilke standarder, der nu er bedst.

Og skal heller ikke gøre det.

Der er nemlig ikke nødvendigvis noget galt med netop denne type religionskrige - så længe de udkæmpes på ord med afsæt i argumenter og viden.

Tværtimod er det engagement af den type, der skal være med til at demokratisere teknologien.

Men argumenterne kan kun holde debatkrigen i gang et stykke tid.

Når argumenter ikke fører til en afgørelse, så bliver debatten stadig mere skinger og unuanceret, og så bliver det endnu mere besværligt at træffe en beslutning på baggrund af argumenterne.

Hvorfor skulle det tage så lang tid?

Politikerne har med videnskabsminister Helge Sander (V) i spidsen simpelthen brugt for lang tid på at træffe denne beslutning:

"Ekspertudvalget om åbne standarder, nedsat i efteråret 2008, vil efter inddragelse af den fællesoffentlige OIO-komite, indstille til videnskabsministeren, hvornår - og med hvilke standarder - listen opdateres."

Den metode kan sagtens vise sig at blive en succes.

Unik OIO-komite skal i arbejdstøjet

Især hvis den nuværende gruppe af fagligt tunge og højt ansete eksperter vil hjælpe Danmark og bære stafetten videre ved at skabe et formelt samarbejde med den i et globalt perspektiv helt unikke OIO-komite og ministeren.

Det kan blive et godt forum for løbende vurdering af og beslutning om anvendelsen af åbne standarder til gavn for it-anvendelsen i det danske samfund.

For det arbejde slutter jo ikke, selvom den nye metode bruges til at vælge mellem eller omfavne både ODF og OOXML som åbne standarder for udveksling af tekstbehandling mellem offentlige myndigheder.

Behov for nye diskussioner

Der vil på sigt skulle tages nye standard-diskussioner på de syv områder, hvor der ifølge det oprindelige beslutningsforslag i Folketinget skal anvendes åbne standarder.

Politikerne skal skabe rammen og sørge for, at der fortsat er politisk flertal bag ønsket om at anvende åbne standarder, hvad enten argumentet er et mere dynamisk og konkurrencepræget it-marked eller et ønske om at demokratisere teknologiudvikling.

I januar 2006 blev der holdt en høring om åbne standarder på Christiansborg.

Beslutninger over til beslutningstagerne

En af talerne var amerikaneren Jeff Kaplan, der dengang repræsenterede gruppen Open ePolicy Group og præsenterede rapporten Open ICT Ecosystems, med et tankegods der rigtig meget ligner de krav til åbne standarder, som listes i den seneste politiske aftale og indgår i den offentlige sektors vurdering af åbne standarder.

"Hele formålet med at snakke om åbne it-miljøer er at flytte beslutningen om, at vi vil have det på den måde fra it-cheferne til beslutningstagerne - hvad enten de er politikere eller erhvervsledere". Sådan sagde Jeff Kaplan i 2006.

Han har helt ret.

Men politikerne skal sætte rammen ikke vælge standarden.

Det store spørgsmål er, hvorfor det først nu er lykkes at træffe den beslutning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer