Artikel top billede

Microsoft: Vi lever op til kravene om en offentlig dokumentstandard

Microsoft mener, at dagens Folketingsbeslutning ikke udelukker OOXML som offentlig dokumentstandard. Virksomheden er tværtimod glad for beslutningen.

"Rygterne om OOXML's død i Danmark som offentlig dokumentstandard er stærkt overdrevne."

Sådan lyder meldingen fra Microsofts danske teknologidirektør Jasper Bojsen efter Folketingets it-ordførere har opstillet en række kriterier for, hvilke dokumentstandarder der kan anvendes i det offentlige.

OOXML lever op til kravene

"Når vi læser de kriterier, der er stillet op, så er vi tilfredse med, at der fortsat kan være frit valg på området. ISO OOXML lever op til de kriterier som er givet," mener Jasper Bojsen.

Den melding strider imod en række udlægninger af forliget som en sejr for ODF-formatet.

Blandt andet har SF's it-politiske ordfører Hanne Agersnap sagt:
"OOXML kan ikke umiddelbart komme på listen, da det kræver at den er implementeret i sin helhed af flere leverandører og flere platforme."

"Jeg er opmærksom på, at der er nogle af politikerne, der gerne vil give ODF en fribillet ved at sige, at den er med på listen inden der foretages den evaluering, som der nu lægges op til," siger Jasper Bojsen.

"Jeg kan ikke se, at der er noget i kriterierne, der udelukker en standard som ISO har godkendt."

"Hun forsøger at udlægge teksten. Jeg forholder mig til, at spørgsmålet om platformsuafhængighed og flere leverandører, kontorpakker og platforme var noget af det som optog ISO-ratificeringen aller, allermest. Der kan jeg jo konstatere, at ISO har undersøgt det meget grundigt."

Strid om helhed

Det kommende stridspunkt lader til at blive en diskussion om, hvad der menes med ordene "Det skal demonstreres, at standarden i sin helhed kan implementeres af alle direkte i sin helhed på flere platforme"

Det er vel et spørgsmål om, hvorvidt både OOXML Strict og Transitional kan implementeres?

"Det er svært at spå om, hvad der drøftes fremadrettet. Jeg mener, at vi har lagt hele den her debat om Strict og Transitional bag os. Vi holder fast i, at der er een standard som er ratificeret af ISO," siger Jasper Bojsen og fortsætter:

"Den debat har vi været igennem og vi er kommet videre derfra. Der er ikke noget at komme efter. Diskussionen om Strict og Transitional er noget, som personer der ønsker et defacto ODF valg fører frem."

Det er nævnt, at listen over dokumentstandarder, der opfylder de opstillede kriterier indtil videre kun indeholder ODF.

Det ser Jasper Bojsen som en tolkning. En tolkning han ikke er enig i.

"Man har kigget på det og besluttet sig for en videre proces. Der er ikke truffet noget endeligt valg. Der er et ekspertudvalg, der skal se på det her og de skal have lov at arbejde med det her i fred uden politisk påvirkning ellers giver det ikke megen mening."

Men indtil videre er kun odf på listen?
"Der er forskellige udlægninger. Nogle siger som Hanne Agersnap, at der står ODF, andre politikere siger, det er et blankt papir," siger Jasper Bojsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere