Artikel top billede

Video vil dominere internettet totalt

Cisco vil præsentere en lang række produkter, der kan matche den nye video-tendens.

Computerworld News Service: I 2013 vil 90 procent af al internettrafik være video, spår et medlem af Ciscos ledelse.

Marthin De Beer, der er senior vice president ved Ciscos Emerging Technologies Group, var en af talerne ved Ciscos Networkers event, og her fortalte han, at video står over for at få en enorm indflydelse på den måde, netværk bliver designet, konstrueret og implementeret på.

Marthin De Beer, hvis hold er ansvarlig for udvikling af Telepresence-serien af udstyr til videokonferencer, sagde, at der stadig findes en hel del mennesker, der ikke helt har forstået, hvordan den nye generation af produkter til videokonferencer vil forandre kommunikation.

"Video er ligesom chokolade: man kan ikke beskrive det, man er nødt til at smage selv," sagde han.

Som en del af sin præsentation afslørede Marthin De Beer enkelte detaljer om de kommende Cisco-produkter, ligesom han gav den første offentlige demonstration af de produkter til brug ved videokonferencer i hjemmet, der blev annonceret tidligere på måneden.

Forskellige systemer skal tale sammen

Han afslørede desuden, at virksomheden planlægger at licensere sin 'Telepresence Interoperability Protocol' (TIP) til brug ved samarbejde mellem forskellige videokonference-terminaler - Lifesize, Radvision og Tandberg har allerede underskrevet licens-aftalerne.

Mathin De Beer fortalte, at licensen vil blive udsendt uden royalties for at støtte arbejdet med teknologien, og at TIP vil blive foreslået som standard til videokonference-kommunikation. Han fortalte dog ikke hvilken standard-organisation, forslaget er sendt til.

Marthin De Beer annoncerede desuden to nye Telepresence-produkter: TP3010 med seks pladser og TP3210 med 18 pladser. Han tilføjede, at begge produkter indeholder mulighed for strømbesparelser.

Demonstrationen af udstyret til hjemmebrug fokuserede først og fremmest på den række tjenester, der vil blive tilbudt. Demonstrationen handlede om en matematik-lærer, der gerne vil tilbyde interaktiv undervisning: timerne ville kunne gives via videokonference og der kan betales over Telepresence-systemet.

I forhold til prisen så fortalte Marthin De Beer, at det endnu ikke er bestemt, hvor meget Telepresence til hjemmebrug skal koste, men han tilføjede dog, at prisen vil blive "overkommelig for en middelklasse-familie."

Han sagde, at minimumskravet vil blive 1 Mbps bredbånd, men tilføjede at den bedste oplevelse vil være ved mindst tre eller fire Mbps.

Marthin De Beer fortalte desuden, at Medianet, den medie-orienterede arkitektur som Cisco bruger til levering af videokonference-tjenester, vil blive opgraderet i år, hvor version 2.0 vil komme til sommer og udvide mulighederne for plug and play.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere