Artikel top billede

Brian Troelsen fra IDC Nordic vurderer, at IBM's web 2.0-værktøjer får svært ved at slå igennem hos kunderne.

IDC: snusfornuftig IBM-strategi på Lotusphere

IBM's strategi med at fortsætte i det 20-årige spor med kollaborationsværktøjer i sin Lotus-software er ganske fornuftigt påpeger IDC-analytiker, som samtidig sender en advarsel til IBM.

Mens IBM's store Lotusphere-konference går på hæld, gør IDC-analytiker og konference-deltager Brian Troelsen fra IDC Nordic status over, hvad han har hørt og set på konferencen.

"Der er jo ikke mange produktnyheder, og det bliver også bekræftet, når man taler med både danske og udenlandske IBM-folk," forklarer han til Computerworld.

Men Brian Troelsen bider samtidig mærke i, at IBM har pustet sig op på det visionære plan inden for især unified communication og den lange række af andre samarbejdsværktøjer i Lotus Notes-klienten.

"Med sin kollaborative agenda følger IBM sit mangeårige Lotus-spor, hvilket er yderst fornuftigt, da det ikke forvirrer hverken kunder eller partnere," forklarer Brian Troelsen.

Pas på med web 2.0-værktøjerne

Efter at have tilbragt en lille uges tid i mødelokaler og til netværksarrangementer med IBM, partnere og kunder på Lotusphere-konferencen vurderer IDC-analytikeren samtidig, at IBM's nye og tidligere lancerede web 2.0-værktøjer, der for alvor kom på menukortet til Lotusphere 2007, ikke nødvendigvis er spiselige for kunderne.

I hvert fald ikke lige med det samme.

"Set i lyset af finanskrisen får web 2.0-værktøjer i første omgang nok svært ved at slå igennem hos kunderne, fordi en lokal it-chef har vanskeligt ved at sandsynliggøre et return of investement," lyder Brian Troelsens vurdering.

"Det gælder jo ikke kun for IBM, men også selskabets konkurrenter," tilføjer han.

Brian Troelsen er dog ikke overrasket over, at IBM i de senere år har storsatset netop på de nye, smarte kollaborationsværktøjer, fordi brugergenereret indhold og kommunikation for alvor har slået igennem på hjemmesider som Facebook, Twitter og Youtube.

"Det er jo typisk, at leverandørerne tager den slags ideer til sig og prøver at skubbe udviklingen i gang noget hurtigere på deres arbejdsværktøjer," fortæller Brian Troelsen.

Efterlysning af cases

Han mener rent strategisk, at IBM har gjort sig selv en stor tjeneste ved også at fokusere på branchespecifikke systemer til eksempelvis finanssektoren, offentlige it-systemer og it til sundhedssektoren.

Og kan gøre det endnu bedre i fremtiden.

"Der er jo mange regulatoriske krav i eksempelvis bankverdenen, hvor IBM så kan klargøre systemer til et lovkrav såsom databeskyttelse inden for et område som unified communications," forklarer han.

"Det er jo heller ikke en tilfældighed, at IBM på Lotusphere har forsøgt at promovere, og har efterlyst flere brugerscenarier med eksisterende kunder, så andre interesserede kan få øjnene op for branchespecifikke fordele ved teknologien," siger Brian Troelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis